Hvad er Sentura? | Indeks | Abonnement | Forhandlere | Links | Notits | Hjem

 M A G A S I N   F O R   L I T T E R A T U R   O G   L E V E N D E   B I L L E D E R                 w w w . s e n t u r a . d k

 

ANMELDELSE
William Sutcliffe:
6 x kærlighed
(Orig.titel: The Love Hexagon)
Oversat af Carsten Norton Pedersen
Borgen
242 sider
Kr. 249,-
Udkommet 2002


Af
Mikkel Strømsted

 


Forside til 6 x kærlighed
 

Kærlighed fuld af vingummi

6 x kærlighed af 31-årige William Sutcliffe er en ganske fornøjelig komedie. Den er letbenet og lige til at sluge i Ún stor mundfuld. De seks røde vingummihjerter på omslaget antyder dog dens problem: at den bliver vammel i for store mængder.

I denne sin anden bog på dansk beskriver Sutcliffe en narcisistisk generation i tyverne. En generation, der er så usikker på sig selv og hinanden, at selv ikke de tætteste venner lærer hinanden at kende. Fordi alle relationer bare er ren overflade og attituder.

Handlingen udspiller sig således: Seks stakkels unge mennesker, tre mænd og tre kvinder, kommer ud for en række af de problemer, der er så typiske for storbyen - lige fra ensomhed til sexfrustrationer, og katastrofalt tåbelige handlingsmønstre.

To af personerne, Lisa og Guy, har dannet par i hele fem år. Men ved en fest kommer de ulmende konflikter op til overfladen: de går fra hinanden. Gennem forskellige forviklinger, hvor forståelserne og opfattelserne af dem selv og hinanden til stadighed skifter finder de alligevel sammen i tre nye par-konstellationer. Alting ender i fryd og gammen.

Let underholdning
Romanen er bygget forholdsvis enkelt op. Man ser først tingene fra Ún persons perspektiv, derefter fra en andens, som er stort set modsat af den første. Og sådan går det videre fra person til person, hele romanen igennem. Denne opbygning fungerer godt i begyndelsen, hvor man griner sig igennem de første kapitler - men i længden bliver det lidt trættende.

I stedet er det dialogen og de rappe replikskift, der holder liv i denne roman. På sin vis er det som at læse et manuskript til en sit-com. Romanen mangler miljøskildring og personkarakteristik - det antydes højst med stikord. Men denne mangel bliver samtidigt romanens styrke. For meget af den slags ville have givet romanen en tyngde som ikke hører hjemme inden for genren. Men her fungerer det fint - og sproget flyder let og lækkert.

Sutcliffe har skrevet en ironisk, hudflettende og udleverende roman. Hvis man er i godt humør og til let underholdning, er det er en god sædekomedie. Som det flygtige og iørefaldende refræn til en god popmelodi.

 

[ t o p ]       [ h j e m ]