Hvad er Sentura? | Indeks | Abonnement | Forhandlere | Links | Notits | Hjem

 M A G A S I N   F O R   F I L M   -  L I T T E R A T U R   -  T V                 w w w . s e n t u r a . d k

 

ANMELDELSE
Hjælp, jeg er en fisk
Danmark 2000
Instr.: Stefan Fjeldmark og Michael Hegner
og
Dykkerne
Danmark 2000
Instr.: Åke Sandgren
Manus.: Bent E. Rasmussen og Anders Thomas Jensen

 

Af Henrik Uth Jensen

 

Hjælp jeg er en fisk
 
 
Børn under vand

 

Tag en dyb indånding, for her kommer to vidt forskellige danske børnefilm, der tager deres publikum med under havets overflade. Mens de større børn får et nazikomplot med en spænding, der aldrig bliver til egentlige gys i Åke Sandgrens Dykkerne, er Stefan Fjeldmark og Michael Hegner er gået sammen om tegnefilmen 'Hjælp, jeg er en fisk'.

Dykkerne
Åke Sandgrens 'Dykkerne' handler på en helt anden måde om børn under vand, og det er de lidt større børn, der vil få størst udbytte af denne gedigne og uhyre enkelt fortalte thriller, som med få virkemidler kunne have været en effektiv gyser og forbudt for børn.

Christian og Ask skal bruge sommerferien på at dykke fra morfars kutter. Storebror Christian (Robert Hansen) bemærker straks, at der er sket en del siden sidste sommer. Veninden Maja (Laura Aagaard) har nemlig i mellemtiden fået nogle ganske pæne bryster, så det bliver sommerferiens udtalte projekt at få lov til at se nærmere på dem. Christian og Ask får dog snart andet at se til, da de kommer på sporet af en sunken tysk ubåd fra krigens tid, og i et kapløb med nogle gamle nazister skal finde ubåden og dens uhyggelige last.

Det sete og det usete
'Dykkerne' accentuerer gang på gang forholdet mellem det sete og det usete. Da Christian får held af sit oprindelige projekt, vælges en blufærdig kameravinkel, der alene tilgodeser vor helt. Det begrænsede udsyn går igen under havets overflade, hvor lyset forsvinder ud i mørket og skaber et truet rum, hvor de to drenge er sårbare fra alle sider. Det er en klassisk gysersituation, men Åke Sandgren husker, at han laver en børnefilm, så dette gyserrum udforskes og udnyttes ikke yderligere.

I det hele taget undermineres bevidst ethvert tiltag til gys, så dykkerscenerne sammen med fundet af den tyske ubåd, bliver filmens uhyggeligste øjeblikke. Filmens største chok kunne være scenen, hvor Ask finder ud af, hvad der er i beholderne i ubådens bageste rum, men på det tidspunkt er filmens tilskuer på forhånd blevet informeret om, hvad den gamle nazist leder efter. Kun Ask bliver overrasket og chokeret. Dette eksempel viser instruktørens mådehold, idet han konsekvent lader gysene nedtone, hvor han uden besvær kunne få et voksent publikum til at snappe efter vejret.

Den eneste væsentlige anke mod Dykkerne er historiens okkulte aspekt, for ikke nok med at morfars kæreste kan tale med de døde, hele filmens slutning kræver en accept af, at der er mere mellem himmel og jord. Den slags hokus-pokus accepteres i horror og i visse voksne thrillere, men ikke i en realistisk forankret børnefilm. De overnaturlige elementer får karakter af en fortællemæssig nødvendighed, så selv om Dykkerne er begavet instrueret og konstant underholdende, holder historien ikke helt vand.

Hvor vandmasserne er mørke og faretruende i Dykkerne, danner vandet en klar akvamarin baggrund for det lystige undervandseventyr blandt de små fisk i 'Hjælp jeg er en fisk', en væsentlig mere vellykket film om børn under vand.

Hjælp, jeg er en fisk
Svip, Plum og lille Stella drikker professorens seneste opfindelse. Drengene forvandles til fisk og lillesøster til en søstjerne. De tre børn har to dage til at skaffe modgiften tilbage, men den er faldet i havet og i finnerne på en haj og dens trofaste tandrenser, Joe, som pludselig kan både tale og tænke. Ja okay, hajen er stadig en tomhjernet bølle, så symbiosen mellem hajen og den tidligere tandtekniker tager ny form, og så begynder de to talende fisk at opbygge en civilisation fra bunden af - havets bund forstås. Og pudsigt nok ligner deres civilisationsanstrengelser til forveksling fascisme, hvor småfisken gør sig selv til kejser og fiskestimernes egenrådige leder.

'Hjælp, jeg er en fisk' er med åbenlyse visuelle citater fra bl.a. 'Blade Runner' (et første elegant vue over fiskenes by med fisk som lufttaxier og de velkendte lysreklamer i form af skiftende fiskestimer) og Triumph des Willens (paradeoptogene og masseoptrinnene) et imponerende billedværk, hvor referencerne er diskret indarbejdet i historien, så den kan følges uden at kende til originalerne.

Filmen er visuelt en ren fornøjelse med lækkert udtonede baggrunde, skarp animering og vaskeægte musicalsekvenser a la Busby Berkeley underlagt en sært passende blanding af Aqua-klonet dance og Cardigans-pasticher. Det er en tegnefilm-produktion, der sagtens tåler sammenligning med Disney, men i modsætning til Disney fortæller Fjeldmark og Hegner en kompleks historie med flittig krydsklipning mellem det fantastiske undervandsunivers, forældrene, der leder efter deres børn, og professoren, der skal redde sig i land.

Det kan de fleste børn sikkert nok holde styr på, men overvandsscenerne virker som unødvendige brud på det drømmeagtige undervandsunivers, så filmskaberne burde have anstrengt sig for at fastholde indlevelsen, fortælle historien fra Svips synsvinkel og finde en slutning, hvor de voksne ikke i samme grad skulle spille med.

Trods 'Hjælp, jeg er en fisk' og 'Dykkerne' på hver deres måde bærer præg af ujævnt manuskriptarbejde, viser de to film et håndelag og en håndværksmæssig perfektion, som lover godt for dansk tegne- og børnefilm.

 

[ t o p ]       [ h j e m ]