Sentura - Heinesen 100 år

M A G A S I N F O R F I L M - L I T T E R A T U R - T V w w w . s e n t u r a . d k

William Heinesen fylder magiske 100 år

Den færøske forfatter William Heinesen skrev alle sine bøger på dansk. Først nu i anledning af 100 års dagen bliver et udvalg af hans noveller oversat til færøsk. Vi fejrer fødseldagen med et digt.

Af Johnny Hedegaard
Madsen og
Jakob Hansen

Forfatteren William Heinesen ville den 15. januar år 2000 være fyldt de magiske 100 år. Det ville om nogen have passet til Heinesen, hvis forfatterskab - og øvrige kunstneriske virke - er gennemstrømmet af både magi, og vejrbidt livsglæde.

Heinesen, der døde i marts 1991, er nok mest kendt for sine 7 romaner, heriblandt skæmte- og kunstnerromanen "De fortabte spillemænd" fra 1950, der er et overflødighedshorn af sprog og vemodig livspoesi. Bogen blev Heinesens internationale gennembrud. Senere kom den drømmeagtigt smukke barndomsskildring "Moder Syvstjerne" fra 1952. Men han skrev tillige 7 novellesamlinger og 7 digtsamlinger.

Festligheder på Færørerne - og i Danmark
På Færørerne, hvor Heinesen er en yderst skattet national skikkelse, afholdes der i forbindelse med fødselsdagen en del festligheder. Bl.a. afsløres et hædersmonument, og der er arrangeret en stor udstilling om hans mange aktiviteteter - udover forfatter var Heinesen også billedkunster, komponist og kunstanmelder. Et af Heinesens papirklip har været solgt af dagbladet Politiken og kan stadig købes som plakat i Politikens Boghal. I forbindelse med fødselsdagen oversættes en række af Heinesens noveller af den færøske skolebogsfond, så Heinesen for første gang kan læses i gymnasie- og hf- klasserne.

Også i Danmark markeres dagen. Således vil udstillingen om Heinesen fra april måned funkle i Den Sorte Diamant. Samtidigt er der nyligt udkommet "Godheds Ubændige Vælde. En Lille Bog om William Heinesen, Færørernes Store digter" af Ejgil Søholm på Gyldendal. Søholm, der var nære venner med Heinesen, har skrevet en personlig mindebog, der udover erindingsglimt og en gennemgang af Heinesen forfatterskab rummer to aldrig tidligere trykte interviews med forfatteren. Sangerinden Annika Høydal, der kender forfatteren fra sin barndom, har også netop udgivet CD'en Stjerner Mine Venner, hvor hun har lagt stemme til Heinesens digte.

Debut som lyriker
Heinesen debuterede som lyriker i 1921 med "Arktiske Elegier og andre Digte". Om Heinesens digte skriver Asger Schnack i "Digte af William Heinesen": "...hans syner har en tæt, malerisk virkning, som finder sit storslåede udtryk i det originale, på én gang nøgterne og monumentale sprog...William Heinesens poesi er en stormomsust verdenspoesi."

Mærk det selv med et digt fra hans sidste digtsamling "Panorama med regnbue"(1972).

Det er igen en af disse oceaniske dage

Sol og frost.
Sand og hav.

Store sandstrande er altid uvirkelige.
Sandet er ubeskrevet.
Et ensomhedens aldrig betrådte dansegulv
udenfor tiden.

Her står jeg
på denne lyssvangre og vindige martsdag
overvældet og tilintetgjort
ved skellet mellem verdens begyndelse og ende.
Skal jeg tie eller tale?
Kommer I til mig
I ord om alt og intet?

Så lidt du véd så ved du dog
at du på godt og ondt står i tingenes midte -
endnu en stakket stund.

At dit nuværende Jeg
det labyrintiske og sig selv smerteligt bevidste
for få år siden var en mikroskopisk celle
i et moderskøds urhav.

At den flimrende søanemone og den bævrende gople
er dine nære slægtninge.
At den helt usynlige glasål
der strider sig frem
gennem ukendte vandes tusmørkeørkener
frembyder et billede på din egen konfunderende situation i
universet.

At du i løftede stunder
også har følt noget af springerens ureflekterede lykke
og den fromme blåhvals suveræne velvære
i de soldrukne bølger.

At du også til dine dages ende
må se dig selv usaligt og skæbnesvangert beslægtet
med forslugne rokker og havtasker
der trækker deres hæslige gabs vod gennem vandene.

Videre ved du at alle disse ting fra tidernes morgen
fremdeles er tilstede omring dig og i dig.

At dit legeme er en organisation af encellede væsener
(mellem hvilke der, mirabile dictu, også er rovceller).

At skabelsesmyter og syndflodssagn
blomstrer i dine drømme
sammen med gamle religioners mangfoldige symboler og skikkelser
og at mangetusindårige men udødelige tanker
bestandig foruroliger og nærer din ånd.

At der næppe er det fænomen i fortid og nutid
som du ikke har rodforbindelse med
og daglig kontakter
gennem din bevidstheds radar -
gennem dette dit skrøbelige og forkrænkelige Jeg - det du nylig fik af
andre
og snart skal give tilbage til andre.

Her står du
i denne tidlige vårdags lys og blæst
foran oceanets åsyn,
det magtfulde og altid ubekymrede.
Her står du overvældet og tilintetgjort
ved skellet mellem begyndelsen og enden.

Din nøgne skygge -
din åndes flygtige vifte -
det hvileløse konkyliesus i dit øre!

Hører du ensomhedens isnende recitativ
om hvad du altid har vidst:
at inderst i tingene
råder paradoxernes og absurditetens kolde skumfog og sandfog?

Hører du hjertets tusindstemmige koral
om hvad vi dog bestandig må erkende:
Vældigt er livet,
fortids og fremtids magiske skæringspunkt
som du står midt i med dit levende Jegs overdådige
men frygtelige gave!

[ h j e m ] [ t o p ]