Hvad er Sentura? | Indeks | Abonnement | Forhandlere | Links | Notits | Hjem

 M A G A S I N   F O R   L I T T E R A T U R   O G   L E V E N D E   B I L L E D E R                 w w w . s e n t u r a . d k

 

INTERVIEW med
Flemming Mortensen,
redaktør på Hjemmet


Af
Johnny Hedegaard Madsen


Læs en kriminovelle af
Niels Martinov


Flemming Mortensen satte sig i redaktør-stolen som 37 årig, hvor han til juli har siddet hele 13 år. Han er uddannet magister i litteraturvidenskab med en efterfølgende ph.d. i den tyske magasinpresse. I sine studieår var han medlem af redaktionen på fjortendagsbladet Politisk revy.
I sin sparsomme fritid lystlæser han mest krimi- og spændingslitteratur. Han påstår hårdnakket, at han aldrig har forsøgt sig med at skrive fiktion selv og mener, at hans hovedindsats på Hjemmet nok har været, at "forfatterarbejdet er blevet mere professionelt".

 

Fabrikshemmeligheder og ugentlige shortplots

Kriminovellen fortjener et come-back! siger forfatteren Niels Martinov i krimiklummen i Sentura #10.
   Et af de steder, hvor den ikke behøver et come-back er i Ugebladet Hjemmet. Her har danske forfattere igennem mange generationer boltret sig med mord, rænkespil og giftige droger i røgfarvede pilleglas. Hjemmets mere end 637.000 læsere får i den faste kriminovelle en ugentlig dosis spænding.


Hjemmets krimistald
Er det svært at skaffe den ugentlige kriminovelle?
– Vi har ikke problemer med forsyningen af kriminoveller.

Det er ikke mange steder, forfattere i dag kan få trykt en kriminalnovelle. Sætter du en ære i at lancere den danske kriminovelle – og måske ligefrem give den et lille åndehul?
– Ja, bestemt. Ellers ville denne genre jo uddø. Retfærdigvis skal det tilføjes, at også andre ugeblade bringer kriminoveller. Vi har bare flere danske forfattere i vores stald.

... I Hjemmets "stald"? Vil det sige, Hjemmet har faste bidragsydere til kriminovellen og ligefrem bestiller kriminalnoveller fra jeres forfattere?
– Ja, vi har faste bidragsydere, omkring 10, hvoraf de 3 er fra Norge/Sverige. Som regel bestiller jeg ikke en novelle, forfatterne kommer selv med dem, men jeg har selvfølgelig rekrutteret forfattere til at skrive for os.

Har du en form for udviklingsarbejde med forfatterne?
– Ja, vi laver undtagelsesvist udviklingsarbejde sammen med en gruppe forfattere, teamwriting.
   Teamwriting betyder, at en gruppe forfattere udvikler karakteruniverset til en serie i fællesskab og skriver de enkelte afsnit på skift – nøjagtigt som det kendes fra tv-serier. Det seneste eksempel er skrevet af Lars Kjædegaard, Erik Otto Larsen og Michael Toubro med undertegnede som tovholder/storyeditor


Primært kvinder over 50
Hvad synes du adskiller en typisk kriminovelle fra de øvrige fiktionsbidrag til Hjemmet?
– At de er bygget op omkring et kriminalistisk plot (dvs. en intenderet forbrydelse - fuldbyrdet, forhindret eller mislykket).

Er der nogen kriminalistiske temaer eller emner, du ikke synes er passende at tage op i Hjemmets kriminovelle?
– Ja, vore læsere, som primært er kvinder over 50, skal ikke opleve det som ubehageligt at læse Hjemmet - heller ikke en krimi. Og samtidig skal en kriminovelle i Hjemmet ikke krænke deres moralske retfærdighedsfølelse (retfærdigheden skal ske fyldest). Vi konfronterer os med vold og forbrydelse for at overvinde det, vi føler truer os (deri ligger spændingen), og for at få bekræftet, at vores orden er genoprettet (deri ligger forløsningen).Sådan er det i det meste mainstream krimilitteratur og også i Hjemmet.


Konkret krimi
Modtager Hjemmet mange uopfordrede bidrag til kriminovellen? Også fra ukendte forfatttere?
– Ja, men kvaliteten er sjældent så god, at vi kan bruge dem. For at kunne fastholde forsyningssikkerheden er vi afhængig af de 8-10 faste, håndplukkede forfattere.

Har du nogensinde bragt en krimidebutant? Har du måske ligefrem været med til at bringe et forfatterskab frem?
– Det kommer an på, hvad du mener med krimidebutant. Hvis du mener, at de er debuteret med kriminoveller hos os, så er svaret ja. Dorte Roholte, tror jeg, debuterede hos os og har siden skrevet et utal af kriminoveller, føljetonromaner og bøger/ungdomsbøger. Jeg er ret sikker på, at Dorte fik sin debut som forfatter i Hjemmet

Hvad betaler Hjemmet egentlig for en novelle?
– Det afhænger af kvaliteten, hvilket sprog den foreligger på og af forfatterens anciennitet hos os. Det svinger mellem 3.000 og 4.000 kr. Længden ligger fast på 2600-2700 ord.

Har du nogle gode råd til én, der gerne vil skrive en kriminovelle?
– Først og fremmest: Læs rigtig mange af kriminovellerne i Hjemmet. Og gør dernæst et forsøg. Jeg skal have noget konkret at tage udgangspunkt i, før jeg begynder at give råd og retningslinier. Ellers bliver det for abstrakt.


Kriminelle fabrikshemmeligheder
Hvordan forgår en arbejdsdag med kriminovellen – i meget korte træk?
– Man kan ikke tale om en arbejdsdag med kriminovellen. Sådan foregår det ikke. Jeg og mine kolleger i fiktionsafdelingen læser i løbet af en dag en række manuskripter til alle de genrer, vi har i Hjemmet. 25% af dem køber vi som de er, 25% returnerer vi og de sidste 50% forsøger vi at få forfatterne til at gøre bedre efter vores forslag. Og det lykkes som regel, så spildprocenten for både os og forfatterne bliver så lille som mulig.

Har I nogensinde overvejet at udgive en samling af jeres bedste kriminoveller?
–Vi har udgivet et hæfte med en samling af de populære Møller-noveller og en helt bog-roman om ham som tillæg til Hjemmet – men altså ikke som selvstændige produkter. Problemet er, at der ikke er den store køberinteresse for novellesamlinger, især ikke når de ikke er båret af et enkelt hot forfatternavn.

Er der et tema eller et miljø, som du synes mangler at blive behandlet i den danske kriminovelle?
– Det har jeg ikke tænkt over. Når det gælder tema, findes der jo i virkeligheden kun et begrænset antal krimitemaer. Hvis man skulle lave en tema-typologi på novelleområdet, ville det sikkert blive svært at komme over 10-15 stykker. Kunsten består i at servere dem i stadig nye variationer.

Har du lagt nogen mere langsigtede planer for kriminovellen i Hjemmet? Ting, du vil afprøve?
– I så fald er det en "fabrikshemmelighed".

Får I nogen respons på kriminovellen fra læserne? Hvad siger de?
– Den spontane respons er begrænset, men vi laver undertiden læserundersøgelser, hvor vi kortlægger, hvor mange der læser de forskellige indslag i bladet, og hvordan de bedømmer dem. Det er også fabrikshemmeligheder, men jeg kan godt afsløre, at tallene for kriminovellerne som regel er meget tilfredsstillende.

I 200.000 hjem
Kan du fortælle en sjov anekdote fra Hjemmets kriminovelle-verden?
– Det er vel værd at nævne, at den mest kendte og læste detektivfigur i dagens Danmark faktisk findes i Hjemmet. Det er den pensionerede kriminalkommissær Verner Møller, som forfatteren Michael Toubro har skrevet om i hvert femte nummer, siden han lancerede denne figur i 1994. Det er altså nu blevet til omkring 75-80 kriminoveller plus en hel roman, som vi udsendte som tillæg til et blad i sommeren 1999 (Dvs. at den står i over 200.000 hjem). Fra såvel spontane læserhenvendelser som statistiske markedsundersøgelser ved vi, at Møller er særdeles populær blandt Hjemmets læsere.

Læs en kriminovelle af Niels Martinov

 

[ t o p ]       [ h j e m ]