Hvad er Sentura? | Indeks | Abonnement | Forhandlere | Links | Notits | Hjem

 M A G A S I N   F O R   F I L M   -  L I T T E R A T U R   -  T V                 w w w . s e n t u r a . d k

 
  
foto: Nina Larsen

 

 


 

Af Ulf Joel Jensen

 

 

 

 

 

Intro

Anmeldelser


Djævelsk lukket

ANMELDELSE
Anne Lise Marstrand-Jørgensen:
Rygge som djævle
49 sider
kr. 152,-
Borgen
Udkom i 1999

omslag


Den er ikke helt til at få hold på, 'Rygge som djævle'. Alene titlen. Den både pirrer og forvirrer. Hvad er det, der er så diabolsk ved rygge? Er det afskeden; det øjeblik hvor man kun ser et menneskes ryg, der er som Fanden selv - eller... Eller hvad? Forventer man at blive voldsomt meget klogere af at læse digtene, kan man godt gå hen og blive en smule skuffet. De præges nemlig af lige dele sprogligt drive og ditto utilgængelighed.

Efter første gennemlæsning virker bogen ganske vist forholdsvis enkel. Det er digte, som smyger sig tæt om kroppen. Mange af dem har et erotisk afsæt, og de indeholder alle en voldsom stor smerte, som dog forbliver ganske uhåndgribelig igennem hele digtsamlingen. Den er der bare - som en mørk og dyster grundtone i alle digtene.

Meget tættere kommer man det ikke, fordi der er en tilsyneladende bevidst sproglig distance i 'Rygge som djævle'. De enkelte digte består af billede på billede på billede, og disse billedstrømme bliver til nogle uklare og ret lukkede digte. Digte som trods masser af ord og sproglig kraft i hvert fald ikke rækker ud efter sin læser. Se f.eks. det første digt nedenfor, hvor de mange billeder hobes oven på hinanden, indtil det hele bliver væk. Når digtene en sjælden gang lykkes til fulde, som i det andet eksempel nedenfor, skyldes det, at et enkelt billede, én linie, føres igennem hele digtet.

Efter at have læst bogen flere gange virker det hele heller ikke længere så lige til. Fordi man aldrig får lov at trænge til bunds i de enkelte digte, sås en sort tvivl i mit sind: På den ene side kunne det være, at 'Rygge som djævle' faktisk indeholder en række meget vigtige og vedkommende digte - som forfatteren blot ikke formår at dele med sine læsere. På den anden side frygter jeg lidt, at der kun er tale om en overdreven sprogliggørelse af nogle simple (måske for simple?) ting. At digtene ikke rigtig indeholder noget - og det forsøges skjult bag en hel masse ord.

Én ting står dog lysende klart: Et simplere udtryk ville klæde Anne Lise Marstrand-Jørgensens lyrik.


Sprog:
Underholdning:
Potentiale:
Nødvendighed:
* * * *
* *
* * * *
* *
[Der gives mellem en og seks stjerner]

 

To teksteksempler:

 

Mellem sandet og foden: Uendelighed,
tungt mørke, tid
til en strandjagt. Kryb
sammen i flåder, en riffel spændt,
se en krusning, et fuglebryst, fordi
det er varmt smuldrer næb, krøller dun.
Febersæson, myg
bliver ikke syge, men leder
efter noget mellem siv, en sten
ligner en hjerne, jeg styrter og holder
langs hovedets videnskab
skønheden væk.

 

 

Klematismørke, en mineskakt
blotter hænglser af jern, kæder
der lyder som piger, der lyver
og hiver brystvorter op
inden i blusen.
    Jeg takker
    for blomster og hvad du fandt på.
Snegle glider over terrassen, de trækker
sig sammen i dråber af vin.
    Engang
    vil jeg bo din skændsel itu, dømme
    din sved med min latter, være
et telt sommeren leger i.


Intro

Anmeldelser

 

[ h j e m ]