Hvad er Sentura? | Indeks | Abonnement | Forhandlere | Links | Hjem

      Hvert eneste sind er en verden - en citatmosaik om forfatterinden Martha Christensen     Af Johnny Hedegaard Madsen

Debut

 


Egne ord


Anmelderne


Posthumt


Aktuelt


Bøger


Start

"Ambitionen om at blive forfatter bar Martha Christensen med sig fra sine tidlige år. Men der skulle en forvandling af stoffet til, før det forløste sig. Som hun sagde i et interview i 1990:

"I mange år skrev jeg om alt det, der foregik inde i mig, og jeg fik det ene manuskript efter det andet tilbage fra forlæggerne. Men så begyndte jeg at skrive om, hvad der skete med menneskene omkring mig, og så var det pludselig noget.""

(Henrik Wivel, Berlingske Tidende, 4/1, 1995)

 

Unge sind


Deres øjne er brune
og graae og grønne og blaa,
og deres øjne er klare
og mørke som dunkelt vand.

De har lidt levemaade,
lidt charme og godhed tilovers
for andre og for sig selv.
De har lidt kendskab til livet
og følsomme linjer om munden,
men angstens furer er endnu
kun ganske løs modelleret
og brydes forbausende let
af smilets smaa hastige byger.
Men hvert eneste sind er en verden
der rummer en verdens lykke
og gemmer en verdens fortræd.

Og de har kun et eneste ønske:
at livet engang dog maa
faa bugt med deres unge drømme.

 

"Forfatterinden har givet en nænsom og fin skildring af denne lille hjælpeløst formørkede sjæl...Martha Christensen er i det hele taget langt fra at være nogen helbefaren digter. Men hun skriver med en smuk og ganske overbevisende indlevelsesevne i de passager, der handler om Remond."

(Henning Fonsmark, Berlingske Aftenavis, 5/10, 1962)

"Jeg var forlagene rundt, indtil Fremad sagde ja. Det var udmærket, at det ikke skete før. Det ville jeg have haft røde ører over i dag."

(Martha Christensen til Anne Marie Løn i litteratur-tidsskriftet Krystalgade nr. 7)


Martha Christensens debut-digt fra Vild Hvede, februar l949. Hun optræder i selskab med bl.a. Frank Jæger og Ivan Malinovski

"Martha Christensen har med enestående intuitiv fornemmelse beskrevet et åndssvagt barns følelser i "Vær god mod Remond"... Forfatterinden undgår ikke helt banalitetens fare... Men beskrivelsen af barnet bliver aldrig banalt. Hårfint balancerer forfatterinden i sin beskrivelse af den åndssvage mellem vor medfølelse, vor forståelse, men aldrig vor sentimentalitet."

(Herdis Damkjær, Ekstra Bladet, 28/11, 1962)