Hvad er Sentura? | Indeks | Abonnement | Forhandlere | Links | Notits | Hjem

 M A G A S I N   F O R   F I L M   -  L I T T E R A T U R   -  T V                 w w w . s e n t u r a . d k

 

ANMELDELSE
Hans Otto Jørgensen:
Molly - historien om en engel
Roman
216 sider
Kr. 248,-
Lindhardt og Ringhof


Jagten på et kvarter

 

 

Af Ulf Joel Jensen

 

Omslag af maleren Kurt Trampedach

 

Jeg er ikke helt sikker på, at jeg forstår den her bog. Jeg er faktisk ikke helt sikker på, at jeg forstår noget som helst af Hans Otto Jørgensen. Hverken hans bøger eller ham selv. Det er i grunden mærkeligt. Han ser så tilforladelig ud på omslagets foto. Ligner lidt en krydsning af en landmand og en ingeniør. Han ser dejligt venlig ud og giver udtryk af at være en person med masser af pondus og udstråling. Men han ligner bestemt ikke en avantgardistisk sprogkunstner.

Nu er det måske også at tage munden lidt for fuld at kalde Hans Otto Jørgensen for avantgarde. Andre har skrevet vilde bøger før ham. Men det ændrer ikke på, at han er vild. 'Molly – historien om en engel' er en temmelig svær størrelse. På én gang utrolig lækker og fuldstændig utilnærmelig i sin særhed. Det betyder ikke, at bogen er dårlig. Overhovedet ikke. Fortællingen er fantastisk, og læseren fastholdes i en vedvarende og intens tilstand af undren. Hvad Pokker er det her for noget?


En tur i karrusellen
Ja, hvad har vi egentlig med at gøre? Det er hverken fugl eller fisk. I mine øjne er bogen renset for de vilde sproglige ambitioner, men til gengæld gør det ufortalte i bogen sammen med en særlig hakkende rytme, at der alligevel opstår et helt specielt sprogligt rum i romanen. Et rum, der ikke ligner ret meget andet. Det er meget intellektuelt og lidt besværligt samtidig med, at det også næsten driver af følelser.

Hele bogen opleves som en karruseltur: Nogle gange flintrer historien afsted i et afsindigt tempo, som en svimlende vrimmel af lysglimt - andre gange går det næsten i snegletempo. Men hele tiden bliver læseren kørt rundt og rundt og rundt. Og når man til sidst lukker bogen, så er det som om verden stadigvæk snurrer. Man bliver faktisk en smule svimmel af at læse den. Men på den behagelige måde.

Men ved aldrig helt, hvor man har bogen; hvordan man skal forholde sig til den – og derfor ved man til sidst heller ikke helt, hvor man har sig selv…


Det andet liv
Vi starter med at blive præsenteret for landmanden Jens Thorstensens 'andet liv' - et liv, hvor der er blevet omkring et kvarter væk for ham… Denne mangel på tid danner anslaget for hele romanen - og dette anslag er i sig selv det hele værd:

'Han vil have døren lukket. Han vil videre med det. Med det han skal. Det er overkommeligt (…) Han ved ikke hvor lang tid, men der er nogle minutter, der er smuttet for ham (…) Det er først, da han står bøjet over kattenes trug og hælder den sidste sjat mælk op, det går op for ham, at han har været væk. Han går tilbage.'

Og sådan fortsætter ikke alene det første kapitel men hele bogen.

På samme ikke-fortællende måde. Læseren holdes i starten hen i en vis suspense; hvornår dukker meningen op? Hvad er det med de der minutter, som er blevet væk for Jens Thorstensen? Men efterhånden går det op for en, at der aldrig kommer noget svar. I stedet former romanen sig som et langt forsøg på at få talt om de her 15 manglende minutter.

Og det tager sådan cirka 214 siders rablende vanvid krydret med meget præcise sproglige sansninger at få snakket lidt om dette kvarter, som slet ikke er der. Og selve samtalen om den forsvundne tid er overhovedet ikke gengivet i bogen. Lyder det mystisk? Det er det også – og det er hamrende originalt udført. Næsten virtuost.

Hans Otto Jørgensen skriver lige så fuldstændig vidunderligt mærkeligt som, som… Det er lige det. Der er ikke rigtig nogen eller noget at sammenligne med. Det skulle da lige være Molly. Denne utrolige engel af en kvinde. Hun skriver ganske vist ikke, men hun maler. Og hun er et mysterium i sig selv. Men hende bør man læse om i romanen og ikke hér.

 

[ t o p ]       [ h j e m ]