Hvad er Sentura? | Indeks | Abonnement | Forhandlere | Links | Notits | Hjem
 M A G A S I N   F O R   L I T T E R A T U R   O G   L E V E N D E   B I L L E D E R                 w w w . s e n t u r a . d k  

ANMELDELSE
Naja Marie Aidt og Håkan Blomkvist:
Begyndelsen til en historie/Så börjar en historia
Digte på dansk med svenske gendigtninger samt monotopier
64 sider
196,- SEK (fås for 165,- SEK på jhbforlag.se)
JHB förlag
Udgivet i samarbejde med Kulturbro
Udkommet september 2002


Af
Ulf Joel Jensen

 

Omslag til bogen

Klip fra interview med Aidt i Politiken, 1996:

"Det er jo ikke sjovt at skrive digte, vel? Det er virkelig hårdt arbejde. Jeg går jo ikke og ser mig selv i spejlet hver dag og siger, wow ,du er forfatter, hvor er du genial. Yes, det kører for mig. Tværtimod kravler man rundt langs panelerne og synes, man ikke duer til nogen ting, fordi man har siddet med et digt i tre måneder, og det vil bare ikke gå op."

"Almindeligheden er fantastisk, magisk og det, vi overlever på. At vi står op hver morgen og tænker på, at vi skal have noget at spise og få muget ud i lejligheden og vaske en skjorte engang imellem. Almindeligheden kan man gribe til, når man er lykkelig og dybt ulykkelig. Det er jo vores liv."


*

RELEVANTE LINKS:

Læs et portræt af Aidt hos Det kgl. Bibliotek

 

Begyndelser:
Over Øresundsbroen i måneskin

Vi ved det vel godt, selvom det nogen gange gør lidt ondt at tale højt om det: Et eller andet sted hører vi sammen i ånden. Danmark og Sverige. Og bedst som man tror, at det er bedst bare at vide det uden at tale for højt om det, så kommer der en bog og laver om på dét…

Aahh… Det hér er en rigtig lækker bog. Den er så lækker, at man får oplyst papirtype og gramvægt både på omslag (Svecia 1777 chamois 210 g.), indstikspapir (Colorit valmuerød 190 g.) og sidepapiret (Gultonet Linné 150 g.). Og lykkeligvis opfylder indholdet hvert eneste løfte, som den luksuriøse indpakning giver.

Naja Marie Aidt har skrevet en serie lidt hemmelighedsfulde og stærkt fabulerende digte, som står side om side med deres svenske gendigtning, begået af den svenske maler Håkan Blomkvist, som også har formgivet bogen og skabt de sort/røde monotopier, der ledsager digtene.

Så var der nogen der tog ud at sejle
midt om natten.
Men det gjorde ikke noget
for midnatssolen var der.
Som om man ikke blev sindssyg af det.
De syngende mennesker.
Lyset der evigt slår mod ruden.
Når man lå og åndede i sengen.
Jeg vil ikke være med til det.
Jeg vil ha et pillemisbrug.
Nej, det har jeg allerede.

Sådan starter det første digt i bogen – og sådan kommer vi i gang med det åndelige brobyggeri mellem de to søsterkulturer på hver side af vandet. Forlaget beskriver bogen som "kunst i bogform og et møde over Sundet mellem to kunstnere i den sande Kulturbro-ånd."

En slags turbo-Aidt
Måske er det den svenske udebane, der gør det. Måske er det bare en ny stil – men Aidt skriver i hvert fald helt anderledes digte i denne bog, end hun har gjort før. Det er sådan en slags turbo-Aidt, der drøner over Øresundsbroen i måneskin. En Aidt i frit fald uden åbenlys mening. Aidt for ordenes skyld alene:

Det er en stor sorg at bære.
Vestenvinden ude i natten.
Det vildførte hav.
Hvem er det der sidder hos mig iaften
og nynner til beroligelse?
Jeg husker ikke mine bønner
jeg husker ikke de andres.
Det er en stor sorg
gentagelsen
og så dét at være alene
om sit eget under.
Som José altid siger:
"Den måde at bære kroppen på
det tikkende ur i gammel-stuen
alle de små og mærkelige fødders søgen i mine
drømme."

Figurer introduceres
Efter denne bogs udgivelse, har Aidt udgivet samlingen Balladen om Bianca på Gyldendal. Og hér fortsættes tendensen: Digtene er billedrige, der er tyngde på hver linje – og de nærmer sig næsten et surrealistisk udtryk. Og så er det altså i Begyndelsen til en historie, at Bianca og José, som er gennemgående figurer i Balladen om Bianca, introduceres.

Begyndelsens slutning, samlingens sidste digt, lyder:

Det er begyndelsen til en historie
og slutningen
alligevel er vi midt i det hele tiden
og også nu, nu
digtene sejler over sundet
og tilbage igen
som små hvide skibe, flaskepost
og jeg har rejst mig fra dybet for at vinke
tage afsked
ønske lykke på rejsen.

Jeg kan dårligt forestille mig en smukkere måde at forbinde Danmark og Sverige på. Det sku' da lige være mine naboers: Et dansk-svensk par, som blev gift på Hven for et par år siden og nu har en søn på et halvt år.

[ t o p ]       [ h j e m ]