Hvad er Sentura? | Indeks | Abonnement | Forhandlere | Links | Notits | Hjem
 M A G A S I N   F O R   L I T T E R A T U R   O G   L E V E N D E   B I L L E D E R                 w w w . s e n t u r a . d k  

Publiceret d. 24.2.2004
[Opdateret d. 24.2.2004]

ANMELDELSE
Alf Christensen:
Aftenskum
Digte
Omslag og vignetter ved forfatteren
68 sider
Kr. 169,-
Borgen
Udkommet 17. februar 2004


 

Af
Stefan Kjerkegaard



Omslag til bogen
Alf Christensen er f. 1973. Aftenskum er hans debut


*

RELEVANTE LINKS:

Læs et digt fra Alf Christensens Aftenskum på Lyriklisten – også ekstra links


 

Charmevers

Søde linjer og charmerende pludren: Alf Christensen kan en masse, men savner bid.

ANMELDELSE: Skulle jeg udpege en bog, som efterlever eller lever op til (alt efter temperament!) Lars Bukdahls karakteristik af den unge generation som charmerende, ville jeg nok pege på denne her debutdigtsamling af Alf Christensens, som hedder Aftenskum. Egentlige digte er der ikke tale om, kun nogle få steder. Jeg ville snarere kalde dem kortprosa med hang til det digteriske.

Indledningscitatet til bogen taler da også om "verses of charm", altså
»Jeg ville snarere kalde dem kortprosa med hang til det digteriske.«
charmevers. "Charm" kan naturligvis også oversættes som fortryllelse snarere end charme. Christensens vers er nok charmerende, men uden at være fortryllende. Der er nogle søde linjer indimellem. Fx kan jeg mægtigt godt lide den, der lyder: "Min første opera vil være en tragedie".

Det er én af de linjer, som jeg husker efter mange gennemlæsninger. Men det er desværre også én af de eneste.

Ord iklædt barnlighed
Der er nemlig ikke mange af Christensens ord, der bider sig fast eller bider fra sig i det hele taget. Det meste bliver på sådan en charmerende og halvvejs uskyldig afstand. Det er som, på en sådan lidt
»Ordene må helst ikke puste sig for meget op og fx henvise til store digtere, men hellere til Sidse Babett, Katja Kean, Anders And...«
fraværende og alt for voksen måde (halvt i distraktion), at se sine børn eller andres optræde en sen aftenstund i forskellige kostumer, helst i de voksnes aflagte tøj (tihi).

Ordene optræder på samme måde i Christensens digte. Enten som barnlighed iklædt alvor eller alvor iklædt barnlighed. Ordene må helst ikke puste sig for meget op og fx henvise til store digtere, men hellere til Sidse Babett, Katja Kean, Anders And, Nora Malkeko, Patricia Arquette eller Moses Hansen, hvilket igen er meget sødt, men ikke særligt sindsoprivende.

Kørt over af charmen
Perspektivet er bevidst indskrænket til en pludrende intimsfære, hvor ordene, hver gang de tager livtag med noget, der er større end dem selv, bliver kørt over af charmen. Resultatet er en slags nutidig biedermeier-digtning, selvom det lyder fuldstændig
»Resultatet er en slags nutidig biedermeier-digtning, selvom det lyder fuldstændig skørt...«
skørt (men desværre ikke skørt nok), fx: "Det pusler i krattet, ingen svaner. En kat lusker/ under stødhegnet, og køerne står mule mod mule" eller senere i samme digt "Det er en stille aften. Skoven er så fuld af liv."

Man mærker, at det er et helt bevidst fravalg af alvoren, patosen, eller hvad man nu vælger at kalde det, for Alf Christensen kan en hel masse, og præcis det han vil med ordene. Det beviser han flere steder, fx med udtrykkene "I håndhulens taknemmelige biograf", "Partitursprængt", "udstoppet kommodevaran" eller ordet "orgelprognose".

Mangler en pornodronning
Jeg mangler bare noget mere af den bagside, der så elegant er siet væk, som når Christensen i en parentes skriver, at ("Farmor er hemmelig"). Gu' er hun så! Det er digteren Georg Trakl, som der henvises til et andet sted, fx også, men Georg Trakl får symptomatisk nok kun lov til at forblive Georg Trakl.

Alt i alt er der efter min mening for meget Sidse Babett over denne digtsamling
»Hos Christensen er det [...] ordene, der trænger til at blive taget bagfra...«
og for lidt Patricia Arquette (i David Lynchs Lost Highway-version vel at mærke). Bag den uskyldige, pludrende facade savner jeg en pornodronning, der bliver taget bagfra til musik af Rammstein. Hos Christensen er det bare ordene, der trænger til at blive taget bagfra (måske for meget Paul McCartney, for lidt John Lennon, eller for meget Tim Christensen, for lidt Alf C., find selv på flere…).

[ t o p ]       [ h j e m ]