![]() |
Hvad er Sentura? | Indeks | Abonnement | Forhandlere | Links | Notits | Hjem |
M A G A S I N F O R L I T T E R A T U R O G L E V E N D E B I L L E D E R w w w . s e n t u r a . d k |
Publiceret d. 12.1.2010 [Opdateret d. 22.1.2010]
ANMELDELSE
Af
* RELEVANTE LINKS:
|
Den varme luft
Anders Bodelsens første bog i 12 år. Mest vellykket er en række mindre fortællinger om mennesker i forskellige stadier af livet. ANMELDELSE: I år er det halvtreds år siden, at Anders Bodelsen begyndte sin forfatterkarriere. De sidste tolv år har der været stille omkring Bodelsen, men her i jubilæumsåret ligger så novellesamlingen Varm luft klar. Meget sigende bærer den første novelle i samlingen titlen Comeback. Her møder man en forfatter, der skal overkomme en hel del problemer med sin Mac for at få en novelle ud af maskineriet. Om det er tilsvarende problemer, Bodelsen selv har kæmpet med de seneste 12 år, er vanskeligt at sige. Men novellen er i lighed med flere andre noveller i samlingen ganske morsom. Temaet ligger i titlen I novellen Steen Baxter En nabos beretning møder vi hele persongalleriet fra de seneste årtiers finansfest. Baxter er en ganske synlig klon af Stein Bagger og mange af begivenhederne omkring IT-factory, der i bogen hedder bl.a. IT-Works, er kilde til novellens handling. Men i en ganske barok humor blandes mange andre personer og begivenheder ind. Lige fra Anni Fønsby over Mærsk McKinney Møller og Anna Castberg til en slags klon mellem Bjarne Riis og Marco Pantani. Hos Bodelsen ankommer de til en række store fester i en varmluftsballon, og da det hele vælter, så stikker de af i den igen. En længere historie, Kompagniet, genfortæller det meste af Nordisk Fjer-skandalen lettere omdigtet, men handlingen er basalt set den samme. Som fortælling er det imidlertid en smule outdated. Og det gælder faktisk det meste af bogens grundtema. Bodelsen kommer en postgang for sent, og trods hans fornemme greb om sprog, fortælling og humor, så fuser luften ud. Vellykkede mindre fortællinger De er alle sammen velfortalte og vedkommende det er den Bodelsen, man kender fra tidligere. Mens finanskrise-fortællingerne er mere skuffende. Selv ikke symbolikken i den sidste fortælling, hvor en kunstner maler nye sjove motiver på gamle maleriers triste baggrund, som jo egentlig virker som et slags billedligt credo for Bodelsens projekt, kan redde dem. Virkelighedens finanskrise overgår fortællingens. Og vi har allerede hørt det hele. Det er meget bedre, når det handler om livet.
|