"Man vifter ikke med lightere" – læs Peter H. Olesens bittersøde krav til sit publikum på Olesen-Olesen.dk...

Læs en generel indføring i Olesen-Olesens univers og de fire første udgivelser på musikblibliotek.dk...

Apropos alt – og ingenting

Peter H. Olesen er gået solo for en stund – med en snurrig, men også ujævn digtsamling.

ANMELDELSE: På omslaget til Peter H. Olesens forrige udgivelse var det en solsort, som stirrede gådefuldt ud på læseren, og denne gang er den ornitologiske fascination tilsyneladende videreført i form af en gråspurv, som ydmygt indfinder sig på forsiden. Og netop naturen i alle dens varierede afskygninger fra granatæbletræer, vinbjergsnegle og tordenskyer til sommerfugle og Nordby bakker, såmænd, optræder i flæng i Olesens lille uprætentiøse pocket-digtsamling.

Tilhængere og tilhørere af Olesen-Olesens bagkatalog vil imidlertid vide, at der hverken er tale om en klæg nationalistisk besyngelse af landet med de brede bøge eller for den sags skyld en romantiserende forestilling om livet udenfor gadelampens skær. Snarere tværtimod. I Olesens tekstunivers står hverken naturen eller kulturen alene, men kolliderer – som oftest på tankevækkende vis.

Hilsende håndtryk
Denne kollisionskurs ser man blandt andet i et af samlingens digte, hvor man brat konfronteres med naturen og kulturens vidt forskellige logik:

Her bliver man tydeligvis gjort opmærksom på, at man ikke er længere ude på Lars Tyndskids marker, end at et lyskryds pludselig tårner sig op, samt at personens indgroede "metropol-logik" – rød mand gå, grøn mand stå! – bestandigt er tilstede.

Som på de foregående Olesen-Olesen albums er der både citater fra og hilsende håndtryk til andre forfatterkollegaer, og denne tendens er bestemt ikke udeladt i Apropos alt. Senest på albummet Solsort og forstærker var det modernistiske bannerførere som Henrik Nordbrandt, Per Højholt og Jess Ørnsbo – og denne gang er det så surrealisten Paul Eluard og ikke mindst Peter Laugesen, som får en satirisk ironisk kommentar med på vejen:

"Inspiration er en mumlende idiot ved daggry"

Nej, Laugesen,
Inspiration er en ekspanderende
landsdækkende butikskæde.

Værsgo, Laugesen – længere ind i kinden kan en tunge vist dårligt komme!

Spredehagl og pletskud
Som titlen også antyder, bevæger Olesen sig konstant i balancegang mellem det evige, abstrakte og altomfattende ("alt") og det indskudte, henslængte ingenting ("apropos"). Det kommer der både eftertænksomme, humoristiske og polemiske passager ud af.

Ikke desto mindre er det fortrinsvis i enkelte poetiske linjer og lynglimt, at Olesen viser sit potentiale. Man efterlyser ufravigeligt det melodiske supplement, som man kender fra orkestret Olesen-Olesens imponerende sangkuffert. Eller for den sags skyld en mere omfattende redaktionel sortering af de lige dele spredehagl og pletskud, som optræder i samlingen.

Der er næppe tvivl om, at Olesen-Olesen aficionados og andre kendere, vil nikke både nysgerrigt og genkendende til den umiskendelige ambivalente Olesenske signatur. Til gengæld skylder forfatteren – som den siddende gråspurv på bogens omslag – endnu at vise sit fulde vingefang.