Publiceret d. 14.9.2007
[Opdateret d. 14.9.2007]
ANMELDELSE
Kaspar Kaum Bonnén:
Arkitektur & andre
værelser vi kan bygge sammen
Digte/kortprosa
Borgen
48 sider
Kr. 150,-
Udkommet 14. september 2007
Af
Martin Johs. Møller
Kaspar Kaum Bonnén
Er født 1968. Debuterede i 1997 med digtsamlingen Vælg alt [Gyldendal].
Udover at være forfatter er Kaspar Kaum Bonnén uddannet fra Kunstakademiet og er en anerkendt billedkunster, der har markeret sig både i ind- og udland.
Med sin nye bog har han skrevet i alt fem digtsamlinger.
Mellem sprød poesi og politik
"[...] en slags hybridprosa, der glider ubesværet mellem sprød poesi, tilsyneladende banalt privat/selvbiografisk stof og politiske, filosofiske og eksistentielle ærinder for at udforske temaer som kunst og modernitet, personlighed og forandring, og begær og mest af alt hverdagens tryghed og skrøbelighed."
Citat fra bogens pressemeddelelse
|
*
RELEVANTE
LINKS:
Læs Senturas anmeldelse af Kaspar Kaum Bonnéns forrige digtsamling Inventarium, der udkom i 2001...
Læs Senturas anmeldelse af Kaspar Kaum Bonnéns digtsamling Træning øvelser for rum, der kom i 1999...
Læs et interview med Kaspar Kaum Bonnén fra 2006 på kopenhagen.dk, hvor han fortæller om sin kunst...
|
|
Blid vuggen i en centrifuge
Efter seks år er billedkunstneren og forfatteren Kaspar Kaum Bonnén langt om længe tilbage med den tredje og sidste del af den trilogi, som han påbegyndte med Træning øvelser for rum og Inventarium.
BONUS-INFO:
Direkte til smagsprøve fra bogen
ANMELDELSE: Hvis man forsøger at læse Arkitektur & andre værelser vi kan bygge sammen som digte, kan man hurtigt blive frustreret. Stilen er ofte nøgtern og prosaisk. Én enkelt Bonnénsk tekst kan føles som prosa, men også som en slags essayistik eller sågar faglitteratur. Før man har nået at indstille sig på tekstens genre, bliver man straks overrumplet af noget nyt, en stærk billeddannelse noget dybfølt, ja, poetisk. Men digte synes teksterne altså ikke at være.
Kaspar Kaum Bonnéns tekster handler om mennesker og rum. Det gør mange tekster af mange forskellige digtere, men hos Bonnén er det på samme tid udsædvanligt konkret og meget abstrakt. Der bliver skrevet om konkrete rum, med udgangspunkt i deres funktioner, men der bliver også skrevet om hjerterum, Babelstårne og om mennesket selv som et rum, en container for følelser og ikke mindst for sprog og metaforer.
Vanelæsning
Teksten Lejlighed til salg handler om fraværet af rum, om et par, der er flyttet hver til sit, men som stadig kender hinanden i kraft af det fælles rum, de før har indtaget: "At bo sammen i disse usynlige rum fører til sære vaner, men ud af vanerne træder også nye kombinationer, hvor vi tilpasses hinanden og skaber nye sammensætninger."
For at læse Arkitektur & andre værelser vi kan bygge sammen skal man på sin vis også udvikle nye vaner og, så at sige, spille sammen med forfatteren i læsningen. Det ligger også lidt i titlen. Kaspar Kaum Bonnén byder op til dans med sproget. Læseren er inviteret, og selvom det til tider kan blive tungt, så bliver man uundgåeligt oplivet af den gode svingom.
|
* * *
Teksteksempel
HUKOMMELSE
Min hukommelse er hugget i sten, men også blafrende blade. Jeg
husker, som lava strømmer, som huse bygges. Hukommelsen er sære
skygger, men også skrift på vægge. Den fører hånden frem mod et
glas og benene ned ad en trappe. Jeg husker, når en hermelin kryber
over jorden, eller en kvinde går gennem baren.
Hukommelsen er en art vaner, der får receptorer i en celle til at
respondere på det rette molekyle: En duft bliver levende, kroppen
vækkes, og omgivelser opløses. Fortiden bygger luftkasteller og lægger
dråbeformede partikler på min læbe.
Hukommelsen er en smag i min mund, som kommer, når jeg sidder
alene og ikke kan få ro. Tankerne myldrer, kendsgerninger af sten syn-
ker i et bølgende hav, men hukommelsen henter dem og trækker dem
op blandt ideer og erfaringer, hvor de griber ind i himmellegemernes
positioner. Her findes de, som variationer i det tilstedeværende, som
noget, der falder os ind. Ting bryder op af hjernebarken, mennesker
slettes fra erindringen. Vi kysser hinanden blidt og ser hinanden i
øjnene. Jeg gør mit bedste, når jeg er sammen med mine børn, jeg
køber mest økologisk. Jeg tøjler min fantasi, så den får realistiske
bakker at ride i. Jeg genbruger mit tøj og sparer på vandet. Jeg ændrer
små ting, min erindring er døre, som lukker historier op. Alligevel
kan en blød væg opsluge mig. Jeg er stiv, hvid og i stadig forandring.
Ild gror gennem mine arme, metal hvisker til vinden. Fyldige kroppe
med stærke lår formes af blødt ler. Jeg er flere skygger, som trænger
gennem svage erindringer i jorden.
[NB! Digtet er fra s. 18 i bogen.]
|
[ t o p ] [ h j e m ] |