Hvad er Sentura? | Indeks | Abonnement | Forhandlere | Links | Notits | Hjem
 M A G A S I N   F O R   L I T T E R A T U R   O G   L E V E N D E   B I L L E D E R                 w w w . s e n t u r a . d k  

UDDRAG
Asger Stig Møller:
Ikonoklasten
Digte
[incl. afsnit med franske, tyske og engelske digte]
221 sider
Kr. 215,-
Attika
Udkommet 10. marts 2004


[Digtet bringes med venlig tilladelse fra forlaget]

 

Af
Asger Stig Møller



 
Omslag til bogen

Asger Stig Møller er f. 1965. Debuterede 1991 med Slangen mellem himmel og jord [Attika].

"Svær at placere i det litterære landskab har Asger Stig Møller hele tiden været, og der er i hvert tilfælde ikke meget "forfatterskole" over hans fremfærd, som et langt stykke vej har hentet sin energi i de ensomme positioner, en høj grad af utilpassethed og en indædt skepsis i forhold til tidsånden. Med rablende billedophobninger og vrængende opfindsomhed går det derudad og ofte langt ud hinsides den gode og den dårlige smag."
Citat: Jørgen Johansen i Berlingske Tidende [i en anmeldelse af digtsamlingen Greven, Attika 2001]

"Asger Stig Møller har i "Ikonoklasten" nået et foreløbigt højdepunkt som lyriker. Han har i denne samling fundet sit originale sproglige ståsted, som vanskeligt lader sig placere - nok i tid, men ikke i strømning efter gængs litteraturteoretisk målestok.
    Digtene i "Ikonoklasten" er en verden af billeder for sig, men parallelt udtryk for et nøgternt kunstnerisk signalement af en tid, som måske i for høj grad hylder ikoner."
Citat fra bogens pressemeddelelse



*

RELEVANTE LINKS:

Læs lidt mere om Asger Stig Møller hos litteraturpriser.dk

Asger Stig Møller har tunet forfatteren Gordon Inc. på forfattere som Rimbaud, Baudelaire, Mandelstam, Keats, Shelley

Læs om andre af Asger Stig Møllers bøger forlaget Attika

 

Teksteksempel

DE SIDSTE DÆMONER

Solsikkegule tænder
de de! skal ha elektro-chok
bøsning i tanken om bøssemanden
ved sammenkobling belyst af sp-
ermens fyrværkeri, læreren i fysik
og kemi har chek på det,
men men! negerbollepige efterlod
sort swimmingpool
,de siger, det ikke var hendes –
sympati noget svineri
jeg har grædt aviser
savlende gennem klostergule
tandruiner
– som som som Hammerhus på Bornholm –
med favnen fuld af pikkenelliker
fra bordel til varevogne
mod udløsningens kønsvorter – sløvet
i grillkulstabletter, søvngænger
mellem lummertunge pløjfurers
tordenfluer frem og adstadigt langt
høstgule kussers
coloradobiller og ukendte sinds
kornmod forekom som orgasmer
jeg aldrig har haft – jeg! verdens
sidste dæmoner,
blev der sagt –
et befolket askebæger medbragt
man skal hvide vor man
har hunden begravet –,
splittet i nyt panorama på gaderne gik
vestenvindens jøde-
tud mig imod. Beroligende indsprøjtning med
rendestensvand. Ro. Inderne er uden omsvøb,
et langt liv lykkes kun
ved at drikke sin morgenurin, føj, nøjes, men
skaldet hippie arresterer mig for be-
siddelse af hvid marmelade, han næggtterr
at jeg har den hellige gral i lommen
hvilket jeg forstår
der er ingen tvivl om at jeg er
– verdens sidste dæmoner –
underkastet gadebelysningens tribunat.
Selvmorderens briller ramt af månen
i endelig lykke spiste arabaiske shawarmaer
af viceværtens dræbte katte, og egen lort,
røde pølser sprænger øjets gobler
igen arresteret – af en statue,
nede ved søerne, Nilens Gud af Bissen,
videre, videre, jeg er benægtende, niikkkerrr
til solsikkegule tænder
de klosterkolde enzymer i et skum
over brysters ruiner i en nat – tilbed da, uden bryster,
uden
ruiner, de
sidste dæmoner.


[NB! Forfatteren udfordrer enkelte steder den gængse ortografi og laver egne stavemåder, kommasætning og orddeling.]




 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

[Tilbage til Lyriklisten]