Rene er i bil i dag – han har slået skinnebenet, da han kom løbende for at sparke en AGF'er. En fed plysset mand i Brøndbytrøje var kommet løbende for at sparke fra den anden side, men AGF'eren, der lå på alle fire og brækkede sig, havde flyttet hovedet i sidste øjeblik, så den fede mand havde sparket Rene på skinnebenet i stedet. Det er ikke i gips eller noget, men der er et stort blåt mærke, og han humper. Rene røg dagens første joint i bilen. Han havde egentlig tænkt sig at være syg igen i dag på grund af benet og havde ikke sat vækkeuret, men da han vågnede, gjorde det mindre ondt, end han havde troet, og da sygedagene ikke er betalt på InWear, ringede han til Kim og sagde, at han alligevel var på vej. Rene skænker en kop kaffe fra termokanden, der står på kontorøen i Fladt Stock, hvor Flemming sidder og taster ind. Brokkeriet begynder med det samme: påståeligt vrøvl om arbejdet på lageret, med underliggende anklager om inkompetence, hvor han lader det skinne igennem, at han i virkeligheden er den eneste, som ved noget og kan bestille noget. Her på det sidste har han tillagt sig den fuldstændigt åndssvage vane at garnere sit kværulanteri med omkvædet næh du, den var ikke gået i livgarden, som han leverer, mens han i en drævende bevægelse vrider hovedet fra side til side og læner sig tilbage og stirrer udfordrende med armene over kors.
    – Har du været i Livgarden? spørger Rene i distraktion, mens han tjekker datoen på sødmælken ved siden af termokanden.
    – Det er en talemåde.
    – Jeg har aldrig hørt den før, er det noget man siger i Jylland?
    Nu kommer Katja sjoskende med sin dårlige holdning, der virker villet. Det er en tid med efterdønninger af grunge og post-punk, og hun ser altid forjasket ud, som om hun lige har været kastet ind i en tørretumbler sammen med en pakke palmin. Hun har noget kørende med Rene, det er ikke det helt store, men hun kan godt lide ham, og han er sød ved Nicky og henter ham nogle gange i børnehaven, hvis hun af en eller anden grund ikke kan nå det. Af og til er hun nødt til at tage ham med på arbejde i nogle timer. Kim er ligeglad, han ved, hvordan det er, men andre lader bemærkninger falde, selv om hun i og for sig passer drengen godt. Men at have ondt i røven og være om sig er den naturlige opførsel på lageret, hvor folk intrigerer og er ubehagelige lige så ureflekteret, som de trækker vejret. Flemming farer af sted for at hente papir. Rene fjerner Katjas kastaniebrune hår og giver hende et kys, hun ser træt ud, og han hvisker, op med humøret – de går lidt stille med dørene med det, de har sammen. Så humper han ned i Hængende Preorders og finder Sean. De går ud bag papcontaineren for at ryge en joint.