Hvad er Sentura? | Indeks | Abonnement | Forhandlere | Links | Notits | index

 M A G A S I N   F O R   F I L M   -  L I T T E R A T U R   -  T V                 w w w . s e n t u r a . d k

 

Beat, USA 2000
Orig.titel: Beat
Instr.: Gary Walkow
Manuskript: Gary Walkow
Medv.: Courtney Love (Joan Vollmer), Norman Reedus (Lucien Carr), Ron Livingston (Allen Ginsberg), Kiefer Sutherland (William S. Burroughs) , Daniel Martinez (Jack Kerouac)


Af
Johnny Hedegaard Madsen

 

Jack Kerouac på frimærke
 

Lettere nedslående beat-film

"Jeg har set min generations bedste hjerner ødelagt af galskab, sultende hysterisk nøgne,/slæbe sig gennem negergader ved daggry på jagt efter et smertende skud..."
    Ordene er selvfølgelig Allen Ginsbergs. Førstelinjerne fra digtet Howl. Et af århundredets mest berømte digte. Og med rette for der er tryk på. Der er energi til at pulverisere selve universets stjerne-maskineri i mangfoldige stykker - - -

Filmen Beat handler om den periode i begyndelsen af 50erne, hvor Ginsberg arbejdede på sit højfrekevente svendestykke. Læser man bagsideteksten til filmen - som man jo altid skal filtrere for sprogligt reklamestøv - så virker det som om filmen netop fokuserer på det legendariske venne-trekløver Ginsberg, Burroughs og Kerouac.
    Og det står tydeligt, at filmen er "baseret på virkelige begivenheder."


Handler om Lucien Carr
Men det er ikke hele sandheden.
    Da jeg så filmen, viste det sig, at den mest af alt handlede om en helt fjerde person, nemlig Lucien Carr. Den tilsyneladende blide Carr (spillet fint af Norman Reedus), der i et anfald af drukdelirium og forvirring kommer til at slå sin bøsseven ihjel. Fordi den hårrejsende irriterende ven forsøger at kysse Carr og ikke vil acceptere afvisningerne.

Det er altså ikke historien om beatforfatterne og det berømte trekløver, vi får. Jeg kan faktisk ikke huske én eneste scene, hvor der bliver skrevet.
    Det handler i stedet om - især - Carr. Og senere - efter hans løsladelse - om forholdet til Burroughs' kone Joan Wollmer. Ginsberg ses bare som Carrs småforelskede følgesvend.
    Burroughs ser vi i en lille sidehistorie på ferie med en - betalt! - ung elsker. Og Kerouac optræder kun i en enkelt latterlig og øjeblikskort birolle som nylig hjemvendt fra en sørejse. Han er en karikatur af en hjulbenet sømand, der på et tidspunkt også lige ses løbe gennem en entré som en pigeglad satyr med hænderne flagrende foran kroppen.


Filmatiseret skuespil
Historien er i og for sig spændende nok - men man sidder bare hele tiden og forventer noget andet. Ikke mindst på grund af bagsidetekst og omslag.
    Og der popper konstant en tanke op om, at det ligner et filmatiseret skuespil. Ikke mindst i scenen med den hjemvendte sømand Kerouac. Eller når Kiefer Sutherland imiterer Burroughs karakteristiske gnækkende og slæbende stemme - hvad han faktisk klarer til ug. Men det løfter den ikke over b-filmniveauet.

Filmen er ikke baseret på et enkelt forlæg fra dengang. Men ved premieren i USA oplyste producenten Donald Zuckerman, at de havde holdt historien tæt på begivenhedernes virkelige gang - udfra en masse forskellige kilder. Scenen, hvor Burroughs leger daredevil og skyder al fornuft til side - og hovedet af sin kone, sødmefuldt spillet af Courtney Love, er således ikke optaget i den oprindelige lejlighed. Den er revet ned. I stedet optog man i en lejlighed lige overfor.


Direkte på video
Beat er kommet direkte på video. Sikkert i erkendelse af dens manglende kunstneriske kvaliteter. Og hele det lettere nedslående gøgemøg er instrueret af Gary Walkow, der bl.a. har en filmatisering i 1995 af en Dostojevski-roman på samvittigheden. Men er man inkarneret interesseret inspireret og influeret af Beatgenerationen - som undertegnede - så er den da værd at spilde et par timer på.
    Distribueres af Scanbox og kan lejes i de fleste videoforretninger.

 

[ t o p ]       [ h j e m ]