TAKKET VÆRE NATTEN

    At lade sig glide ind i din skygge takket være natten.
    At følge dine skridt, din skygge i vinduet.
    Denne skygge i vinduet det er dig, det er ikke en anden, det er
dig.
    Åbn ikke dette vindue bag hvis gardiner du bevæger dig.
    Luk øjnene.
    Jeg vil lukke dem med mine læber.
    Men vinduet åbner sig og vinden, vinden som på mærkværdig vis
puster til flammen og flaget, dækker min flugt med sin frakke.
    Vinduet åbner sig: det er ikke dig.
    Det vidste jeg godt.

[Linjedelingen kan variere fra bogen]