Tilstanden poesi

Bebop tilbyder to fine muligheder for at træde ind og ud af nogle digte.

BONUS-INFO:
Direkte til smagsprøve fra bøgerne

ANMELDELSE: Bebop byder efteråret velkommen med to fine bøger. En genudgivelse af Per Kirkebys 2 digte fra 1973 samt Torben Ulrichs anden og helt nye digtsamling Stilhedens cymbaler. Den 79-årige multiaktivist debuterede med Terninger, tonefald i 2005.

Begge forfattere benytter sig af lange digtstræk. Kirkebys to digte fylder tilsammen 90 sider, og især det første af dem er en meget monoton oplevelse. Der er næsten ingen strittende sproglig ekvilibrisme, men det betyder altså ikke, at der mangler noget i digtet. Det, at digtet får lov til at køre monotont over så mange sider, gør, at læseren fastholdes i en tilstand.

For mig var det ikke muligt at koncentrere mig tilstrækkeligt til at høre alt, hvad der blev sagt i digtene, men når jeg lagde bogen fra mig for at notere noget, skiftede min tilstand alligevel, som om jeg havde været i noget uden at vide, hvad det var. Måske i tilstanden "poesi".

Poesi er ikke filosofi
Torben Ulrich gør med sine lange smalle digte,best replica watches oftest med ét ord pr. linje, brug af et tilsvarende digtstræk.

I et skakreferat-lignende forord til bogen taler Lars Movin om digtene som "sprogligt-filosofiske improvisationer", men for mig at se, er det slet ikke det, der er tale om. Poesi er det modsatte af filosofi. Det handler ikke om at vide noget, men om at være det og dermed vide det. Poesien fortæller ikke læseren noget. Den rækker ind i læseren, som dermed bliver del af det, poesien rummer og handler om. Digteren er ikke bare sin krop og sin hjerne, og det samme gælder læseren.

Poesien er en tilstand, som læseren befinder sig i og er, når vedkommende læser digtet. Disse to bøger fra Bebop er adgange til poesi.