Benn Q. Holms nye roman udspiller sig over kun ét døgn. Dødsfald, kælne studiner og druk er nogle af ingredienserne...

ANMELDELSE: Høj sol og sommer over København. Frederik Wenzel, en populær gymnasielærer i slutningen af 30'erne, er i færd med at tage afsked med sine dimittender. Forude venter et døgns – én lang dags og én endeløs nats – begivenheder.

Men alt det ved hverken Frederik eller læseren endnu. Det opklares over de næste 196 sider. Næsten som en slags ultra-light udgave af James Joyces herostratisk berømte roman, Ulysses, der også udspiller sig over 24 timer.

Paraderne falder
Hvem er så denne Frederik, hovedpersonen i Benn Q. Holms nye roman?

Jo, han er sådan lidt af en dødbider, som altid 'smutter' fra alt og alle, om end han er meget vellidt. Typen, der får det skidt efter en lille fad. Han fordriver fritiden med at løbe lange ture og vente på besøg af sin elskede Kajsa fra Stockholm.

Og pludselig vælter livet i favnen på den uengagerede Frederik: Uopmærksomhed tager livet af kollegaen 'Portvinstuden' og ude af sig selv stavrer Frederik ud i den københavnske nat fra Kgs. Lyngby til Amager, hvor han støder ind i sine fulde og kælne studiner, som er ude at fejre huen.

Den uvante omgang med alkohol og det pludselige dødsfald piller alle Frederiks forsvarsværker mod omverdenen ned, og den byder ham velkommen med kælne kroppe og våde kys...

Accept af livet
Frederik Wenzels rejse er en roman om at acceptere livet og genfinde glæden ved det. På trods af de tab det også fører med sig. Bogen behandler dette store tema på en meget udramatisk måde, uden at gå til bunds i romanfigurernes sjælekvaler eller nuancere konfliktstoffet.

Bogen er dog sjov at læse. Det afføder fx en vis morskab, når Frederiks tørre person møder gamle bekendtskaber eller flamboyante kvinder.

Men man skal ikke forvente for meget. Det er også som om, at der i det store og hele er en mat hverdags-stemning over bogen. Det pludselige dødsfald afføder fx ikke rigtig nogen reaktion, og de erotiske momenter får ikke bogens sider til at dugge: Bogen går ikke rigtig ind hos læseren; den rammer ikke i hjertekulen eller hjernebarken.

Fluevægtsklasse
Romanens person-skildringerne virker flade, den ene scene går hurtig over i den næste uden at følelserne eller de dybere tanker over tilværelsen når at følge med. Sproget er grundlæggende enkelt, præcist og morsomt, men når det kommer til alvoren, disker Benn Q. Holm mest op med magert kød:

"Vidunderlig filosofi", ler han. "Og lidt banal, men hvorfor ikke vende det om: at det gælder om at gå gennem livet med så megen nydelse som muligt."
"Det er libertinerens store løgn, svarer jeg. Næsten værre end nihilistens."

Frederik Wenzels rejse er en bog i fluevægtsklassen, sikkert ment som en hurtig lille sag og mere møntet på underholdning end fordybelse. Og underholdning, det får man bestemt – men mere skal man heller ikke forvente.