Hvad er Sentura? | Indeks | Abonnement | Forhandlere | Links | Notits | Hjem
 M A G A S I N   F O R   L I T T E R A T U R   O G   L E V E N D E   B I L L E D E R                 w w w . s e n t u r a . d k  

Publiceret d. 16.5.2008
[Opdateret d. 16.5.2008]

UDDRAG
Bent Otto Hansen:
Beologi
Digte
48 sider
Kr. 120,-
Frother
Udkommer 17. maj 2008


[Uddraget bringes med venlig tilladelse fra forlaget og forfatteren]



 

Af
Bent Otto Hansen




Omslag til bogen

Bent Otto Hansen
Er født 1957, bosat på Bispebjerg i København. Berømt/berygtet fodboldkommentator i 90'erne på bl.a. TV3 og 3+. Arbejder til dagligt som lydbogsindlæser og foyermedarbejder på Det Kongelige Teater.

Har tidligere udgivet digtsamlingerne Blindforsøg [2001] og Opløselige [2006]. Har endvidere udgivet fodboldkrimien Mord på landsholdet [2002].

Hvad er Beologi?
Titlen Beologi er skabt ud af initialerne på Bent Otto Hansens fornavne. Den går også igen i navnet på hans sprogligt snurrende blog, Beologisk Institut.
Besøg Beologisk Institut



*

RELEVANTE LINKS:

Læs Senturas anmeldelse af Bent Otto Hansens første digtsamling Blindforsøg – læs også tre teksteksempler...

Læs Senturas uddrag fra Bent Otto Hansens forrige digtsamling Opløselige – også andre gode links...


 

Uddrag fra Bent Otto Hansens digtsamling:
Beologi


fisken glor på mig
den ser jo vanvittig ud
det er en tørfisk

koen spiser græs
den skal være bøfsandwich
det ved den ikke

tynd hejre vakler
blind krybskytte raller rundt
dyrene fniser

fluen flyver nu
imod flyveretningen
inde i flyet

         *

på krogen den lille blå kurv med små frynser
jeg har længe tænkt på hvad der foregår i den
da jeg fik den var den da ellers tom eller hvad
andre ville helt sikkert hænge en loftslampe op
blødt lys som daler ned og fylder sprækker ud
men jeg vil ikke tage den åndssvage kurv ned
så kan den lære hvordan det er at blive afvist
kurve har længe ødelagt det for alt for mange
den kan værsgo svæve uvis og have det blåt

         *

der er brug for en stramning i mit liv
min indre kontrolmogul må aktiveres
nu skal de gamle boller ud af suppen
ikke tale om at køre i bil på arbejde
jeg har købt min allersidste cigaret
det er slut med vingummi og lakrids
i morgen finder jeg løbeskoene frem
smør på brødet er et overstået kapitel
fløde og sukker er bandlyst fra kaffen
dagligt tripper jeg i timevis på stedet

         *

pandelapperne
den lille lappedykker
mellem klapperne

hva'så gamle dreng
med din naturlige drift
botanisering

kærlighedsgartner
små spirer kan fremelskes
ved at dyrke sex

din hånd er så fin
din hånd er så tæt på min
din hånd er i min

         *

ligeligt
rigeligt
lige lidt
lige fedt
lige lidt
rigeligt
ligeligt


NB! Digtene stammer fra s. 15, s. 29, s. 31, s. 33 og s. 39 i bogen.

 

 

 

 

[ t o p ]       [ h j e m ]