Hvad er Sentura? | Indeks | Abonnement | Forhandlere | Links | Hjem

Louise Kidde Sauntved
Berlinale 9. - 20. Februar    
              Senturas udsendte på filmfestival                                    2000

 

Nyheder

 

 

 

 

 

 


Glimt fra pressekonferencen

Matt Damon indleder konferencen med at sige, at 'filmen bør ses som en advarsel om, at lykken ikke kommer ved at prøve at være en anden, end man er, men ved at forlige sig med den man er, istedet for den man ønsker at være.'

Og så er tonen slået an. Her er ikke noget teeenagehysteri som ved 'The Beach', men en saglig og seriøs stemning, hvor især Matt Damon, Jude Law og Anthony Minghella svarer beredvilligt for sig. Gwyneth siger næsten ingenting - hun har jet-lag, og er megt langt fra sit sædvanlige smukke jeg.

Anthony Minghella fortsætter, at han da godt kan forstå, at folk indimellem hellere vil være en anden end de er - han ville for eksempel enormt gerne være Matt Damon, hvis han kunne, siger han og ler. Matt Damon selv vil forståeligt nok ikke være nogen anden end sig selv, selvom han indrømmer, at: jeg ville gerne kunne blive ved med at være mig selv, men have Marlon Brandos evner!

Tom Ripley er i filmen lidt af en skuespiller, der hele tiden påtager sig roller. Er det mon noget Matt Damon kan relatere til?
- En forskel på Ripley og en normal skuespiller er: selvbevidsthed. Ripley er altid klar over, at han bliver iagttaget, han er meget selvbevidst. Sådan ville en rigtig skuespiller ikke have det. Han ville gå afsides og øve sine roller, og ellers glemme han blev iagttaget. Mens jeg spillede rollen, var jeg hele tiden bange for, at jeg bare kom til at ligne en dårlig skuespiller.

Både The talented mr. Ripley, og 'Den engelske patient' foregik i 40-50erne, og Minghella foretrækker da også at henlægge sine film til fortiden.
- På den måde visker jeg tavlen ren, publikum har ikke nogen forventninger, hvis filmen ikke foregår i nutiden, og på den måde kan vi sammen tage ud på et 'magic carpetride'. Man har ikke alle de fakta man skal forholde sig til. Fortiden er som et helt andet land, hvor alt kan ske.

Advarsel: Følgende afsnit afslører en del om slutningen, og kan med fordel springes over!!! Filmen er et remake af Réne Clements 'Plein Soleil' fra 1960, hvor Alain Delon spillede Mr. Ripley. Men manuskriptet er ændret en del. Anthony Minghella siger:

- Plein Soleil er baseret på samme bog, men ellers er filmene meget forskellige. Bogen (og Ripley) handler om amerikanernes syn på Europa, om en mand besat af en anden mand, og er en historie om en mand, der ikke bliver fanget til slut. Plein Soleil derimod er en fransk film om Frankrigs syn på Europa, om en mand der er besat af en anden mands penge og ikke slipper afsted med det!

Jeg lader Minghella få det sidste ord: Film viser altid verden sort-hvidt, ondt-godt. Jeg ville vise rigtige mennesker, der indeholder det hele. Det er en allegori - over livet, over forhold - ja over samfund over hele verden!

 

[h j e m]