Hvad er Sentura? | Indeks | Abonnement | Forhandlere | Links | Hjem

Louise Kidde Sauntved
Berlinale 9. - 20. Februar    
              Senturas udsendte på filmfestival                                    2000

 

Nyheder

 

 

 

 

 

 


Pressekonferencen

'Hurricane' er en film om et delikat emne: racisme, og den er derfor blevet mødt med skarpe protester i dele af det amerikanske samfund. Ikke mindst i New Jersey, hvor Hurricane tilbragte de 22 år i fængsel. Visse stemmer hævder, at filmen er bygget på løgne, og at Hurricane burde tilbage i fængslet.

Det er derfor naturligt, at det er disse kontroverser, der åbner spørgerunden. Instruktør Norman Jewison affejer dog spørgsmålet om, hvorvidt han mener kontroverserne har skadet hans oscarchancer med et roligt:

-Kontroverser har fulgt Rubin Hurricane Carter hele hans liv, hvorfor skulle det stoppe nu. Sandheden er et bevægeligt mål. Men både Rubin Carter, hans sagførere og mange andre har været med os og vejledt os under hele forløbet. En del af kontroverserne går på, at de folk, der er involveret i sagen i New Jersey stadig gerne vil have ham gendømt (selom det nu er 12 år siden sagen officielt blev endeligt afsluttet, red.) I USA er der en grundlov, der taler om frihed og retfærdighed, men det er også et land med racisme. Racisme er ubehagelig, og derfor er der sikkert nogle mennesker, der vil finde filmen ubehagelig at se på. Sådan er det. Derudover så laver jeg ikke film for at vinde priser. (siger en mand, der har haft 45 oscarnimineringer, red.)

At det netop er Canadier, der hjælper Hurricane, i filmen såvel som i virkeligheden, kan virke som lidt af et sammentræf, for Norman Jewison er selv født i Toronto, Canada. Han siger:

- Det var da jeg var barn, i 1946, efter krigen, på en tur gennem USA, at jeg første gang mødte apartheid. Jeg var fra Canada, hvor apartheid ikke eksisterer, og det gjorde et så stort indtryk på mig, at jeg aldrig vil glemme det. Det var så uretfærdigt. De kunne ikke gå ud og få en kop kaffe sammen på en café, men samtidig bad USA dem gå i krig og kampe for deres land. Kampen for at blive behandlet med respekt, kampen for accept, stopper aldrig. Kampen for ret til religion, farve og race er noget, der er blevet støttet i årevis, i over 3000 år, og vil det ende? Om det nogensinde vil lykkes at finde et samfund, der vil acceptere alle uanset hudfarve, religion m.v. - det ved jeg ikke, men det er en sag der er vaerd at støtte, og værd at lave film om.

Denzel Washington tilføjer, at det kun er godt, hvis filmen på nogen måde får politisk indflydelse:
- Jeg ved, at hvad der skete for Rubin i tresserne, stadig sker idag, og han arbejder idag for at hjælpe de uskyldigt dømte, så jeg håber den får indflydelse.


Forberedelse
Denzel Washington er kendt for at sin enorme forberedelse til hver rolle, og denne gang er da heller ikke nogen undtagelse. Han hyrede en professionel boksetræner til at hjælpe sig, og trænede sammen med ham i halvandet år før optagelserne. Derudover var han å en streng diæt. Norman Jewison siger, med slet skjult beundring i stemmen:

- Han lavede workout hver dag gennem halvandet år. Han tabte 60 pund. Der var ikke ét gram overflødigt fedt på hans krop, da han kom. Jeg har aldrig set en skuespiller, der var så dedikeret til en rolle. Derudover brugte han lang tid på at diskutere rollen igennem med virkelighedens Rubin Hurricane Carter.

- Hvorfor jeg tog rollen? Jeg syntes bare, at det var en fantastisk, sand, og helt utrolig historie. Jeg vidste intet om sagen, mens den stod på. Jeg vidste intet om Rubin som bokser eller menneske. Første gang jeg mødte ham var i 1992 i Toronto. Det var fascinerende.
Norman Jewison fortsaetter:

- Vi husker vel alle Bob Dylans sang (Hurricane, red.), men der er ikke noget nyt i, at nogen bliver offer for racistisk uretfaerdighed i USA. Jeg har kendt historien i 8 - 10 år, og jeg har længe vidst, at Denzel Washington var interesseret i rollen. Vi har arbejdet på filmen i fire år.

Han mener også, det er derfor nogle af personerne måske ikke er helt forklarede. De var simpelthen for meget inde i historien, vidste for meget:

- Det er svært at fortælle om alle de mennesker, der var involveret. Måske hvis jeg havde haft 6 timer. Det ville have været rart, at have haft endnu en halv time til at fortælle om de tre canadieres baggrund, men... Faktisk var der i virkeligheden ni, resten var i Toronto, hvor de skaffede penge til dem i New Jersey, hvor de tilbragte to et halvt år. Men jeg mente, det var kedeligt at oprulle ni mennesker. Der er så meget ved historien, vi ikke kunne fortælle. Filmen varer 2 timer og 20 min. Jeg vil ikke lave lange film, jeg mener ikke publikums koncentrationsevne er til det - men måske skulle jeg?

Der er jo også historien om John Artis. Han blev arresteret samtidig med Rubin, men hvert år til jul fik han at vide, at hvis bare han skrev under pa, at Hurricane havde dræbt de tre maend, villle han blive sat fri. Men han ville ikke, for hans mor og far havde lært ham ikke at lyve. Istedet sad han i fængsel i 12 år for noget, han ikke havde gjort. Det er en fantastisk historie, men det er ikke det filmen er om. Det er først og fremmest historien om én mand, og hans møde med en ung mand, der giver ham håb. Det er en historie om menneskelig triumf. Jeg føler virkelig, den demonstrerer den menneskelige ånds sejr. Det er en film jeg som instruktør er meget stolt af. Jeg er også meget stolt af Denzel Washingtons præstation. Han er den bedste.

Og med Denzel Washingtons Golden Globe og nylige oscarnominering er der ingen grund til at sige ham imod pa det punkt. Og da slet ikke efter at have set filmen.

 

[h j e m]