Hvad er Sentura? | Indeks | Abonnement | Forhandlere | Links | Notits | Hjem
 M A G A S I N   F O R   L I T T E R A T U R   O G   L E V E N D E   B I L L E D E R                 w w w . s e n t u r a . d k  

Publiceret d. 26.10.2007
[Opdateret d. 26.10.2007]

ANMELDELSE
Niels Lillelund:
Bibendum
Kriminalroman
270 sider
Kr. 275,-
Gyldendal
Udkommet 19. oktober 2007

 

Af
Ulf Joel Jensen




Omslag til bogen

Niels Lillelund
Er født 1965, uddannet cand.mag. i dansk og økonomi. Niels Lillelund har gjort sit hjemmearbejde grundigt til denne bog om antikvarboghandleren, der farer vild i vinens verden: Til hverdag bestrider han stillingen som vinskribent og kulturjournalist på Jyllands-Posten.

Bibendum er fjerde roman om Erik Andersen – de tre første er Rouletten [1999], Besat til anden siden [2000] og Den amerikanske samler [2001]. De udkom alle på Lindhardt og Ringhof.

Udover sit skønlitterære forfatterskab har Niels Lillelund også skrevet et par fagbøger, bl.a. bogen Rhône vinene [JP Bøger, 2004].

Vin som dannelsesfaktor
"Vinen har i dag fået status som dannelsesfaktor – det, man skal kende lidt til, hvis man er noget."
Niels Lillelund i Interview med Annelise Bistrup [Jylllands-Posten, 18. oktober 2007]



*

RELEVANTE LINKS:

Læs hele Jyllands-Postens interview med Niels Lillund om vin og kriminalromaner i anledning af Bibendum...

Læs Senturas anmeldelse af Jonas Bruuns Drivjagt, som anmelderen henviser til...


 

Forlist i et glas vin

Store vine, rødhårede kvinder, vold, gamle bøger og dødsfald… Det er ganske kulørt i Niels Lillelunds fjerde roman om antikvarboghandler Erik Andersen.

ANMELDELSE: Skål!

Og gerne i et glas med indhold fra bare én af flaskerne fra Niels Lillelunds seneste kriminalroman, Bibendum. For som titlen antyder er vi denne gang i vinens verden. Antikvarboghandler og fritidsdetektiv, pensioneret kriminalbetjent og i høj grad aktiv kvartalsdranker Erik Andersen, får nemlig en henvendelse fra en af Danmarks frækkeste og førende vingrossister, Paul Chambard.

Chambard fra navnkundige PC Wine er blevet truet – og han tager det tilstrækkeligt alvorligt til, at han engagerer den fordrukne men særdeles belevne antikvarboghandler Andersen. Og så hældes der ellers i glassene.

Jonas Bruun møder Dan Turèll
Der bliver drukket bourgogne og rhône-vine i den helt store stil. Klassiske årgange skvulper over, mens de danske vinjournalister, -snobber og småforbrydere kappes om at nedgøre hinanden og nedsvælge enorme mængder fluidum, prist til himlen af den amerikanske vinguru Robert Parker…

Det er underfundigt skrevet, det er spændende og svært gennemskueligt – og sært nok vækkes vinentusiasten overhovedet ikke af Bibendum. Tværtimod kan bogen nok gøre en og anden til afholdsmand. Der er en konstant undertone af noget lidt satirisk i bogen, samtidig med at den fuldt og helt formår at holde en noir-tone, som ellers ganske få kan. Bogen giver mindelser om forrige års roste debutant Jonas Bruun og om Dan Turèll.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

[ t o p ]       [ h j e m ]