Hvad er Sentura? | Indeks | Abonnement | Forhandlere | Links | Notits | Hjem

 M A G A S I N   F O R   F I L M   -  L I T T E R A T U R   -  T V                 w w w . s e n t u r a . d k

 

 
foto: Nina Larsen

 


 Af Johnny Hedegaard
      Madsen og
      Ulf Joel Jensen

 

 

 


Intro

Anmeldelser


Sproglig spion – eller boglig mission

ANMELDELSE
Martin Bigum: Veteranen
76 sider
kr. 162,-
Borgen
Udkom i 1999

omslag


Det er nok!

Efter at have forsøgt at læse den spændende billedkunstner (og tidligere tegner på bladet 'Mad') Martin Bigums tredje digtsamling 'Veteranen' op til flere gange, så må jeg erkende min begrænsning. Det er umuligt at læse mere end et par sider af gangen. Bogen er en ren stinker i dens oplæg, dens patetiske krukkethed, dens sproglige skuddermudder.

Bigum har faktisk imponerende sproglige evner. Ingen tvivl om den sag. Men det er, som om han ikke vil - han bare leger og jonglerer med ordene. Han er en slags spion i lyrikkens hus. Hans fine maskering er at skrive ambitiøse digte, der ved nærmere eftersyn viser sig at være rungende tomme. Ærgerligt!

For det var ellers med et forventningsfuldt greb, at bogen blev åbnet. Et eller andet sted havde Bigum udtalt, hvor lidt han syntes om den moderne poesi. Og at han ville sætte fut i fejemøjet...Det lød ikke dårligt for en lyrikelsker, der ligesom F.P.Jac er træt af alt det 'ungdommelige lyriske computerpis'. Men det minder mest af alt om tynd suppe, kogt på tankes-pind og sproglige (flotte og virtuose) udladninger – det syder og sprutter og sprøjter i alle retninger.

For at give Bigum en retfærdig behandling – ikke mindst ud fra erkendelsen om, at man ikke kan være åben for alt. Og for at beholde min selvrespekt; jeg fik aldrig læst bogen færdig og kan følgelig ikke anmelde den, så giver jeg den dermed videre til min forhåbentligt stadigt klarhjernede medløber i lyrikmaraton.

Værs'go!                               Johnny Hedegaard Madsen


 

...Jeg takker. Ikke alene for den smigrende formodning om, at jeg skulle være klarhjernet nok til at hamle op med Bigums ordcirkus – men også for chancen for at læse denne næsten hysteriske bog.

Jeg forstår min medløbers desperation, men jeg deler den ikke. Der er vanvittigt mange ord i Veteranen – ind imellem opleves den som en syndflod af forvirrende billeder med alt for mange detaljer. På dén led minder digtene faktisk en del om Bigums malerier. Og samlingen er også drevet frem af det samme sympatiske og drengede vanvid. Den er gennemsyret af et glimt i øjet, der kombineres med både følsomhed og varme. Og det er netop følsomheden og varmen, der gør bogen til noget mere end et frit fald ned gennem en kringlet digter-hjerne.

Den får på alle tangenterne i 'Veteranen'. Billedkanonen bliver fra det allerførste digt kørt i stilling, og så skydes der ellers med skarpt hen over de næste 76 ind i mellem ret tætskrevne sider. Så jo; der er basis for at løbe sur i digtene. Men omvendt – så er de både sjove og alvorlige, elegante og bevidst sammenklumpede, opstyltede og nøgne. De rykker og rumsterer ved sproget. Og de gør det overbevisende.

Jeg bliver glad og i godt humør af at læse hans digte med disse mærkelige billeder, der alligevel på én eller anden måde fastholdes i virkeligheden – og netop derigennem får deres kraft og enorme udtryksfuldhed. Se f.eks. det første teksteksempel nedenfor, hvor kærlighedsdigtet nærmest løftes til en sanselig eksplosion i mystiske linjebrud og mærkværdige billeder.

Med denne samling viser Martin Bigum, at han ikke udelukkende er i stand til at skabe billeder med farve og pensel; han har også en boglig mission.
Ulf Joel Jensen


Anmeldernes note: Ulf Joel Jensen har valgt teksteksemplerne og uddelt stjernerne til 'Veteranen' – og det er gjort uden misbilligelse fra Johnny Hedegaard Madsen.


Sprog:
Underholdning:
Potentiale:
Nødvendighed:
* * * *
* * * * *
* * * *
* * *
[Der gives mellem en og seks stjerner]

 

To teksteksempler:

 

Jeg har stillet et glas vand ved siden af sengen - når du vågner
er det væk,
                vandet
                – drukket.
En anden har nydt godt af det
                                en anden har det i sin mave.

Inde i skovens morads ligger en mægtig pulserende bjørn
flækket på midten
i en besk hvæsen af spy

Ude i søen pløjer en hejre sig gennem søens overflade
i en positur som en eksploderende engel
og hakker konstant mod dine briller
der ligger dernede på bunden
                             som et blik

Det er en ganske almindelig dag på kontoret, med blyanten hvilende på
underlæben
tænker jeg på dig, og for mit indre blik rejser du dig almoderligt i
det fjerne
som en gård der eksploderer i slow motion

                                                    et træ der vokser ind i himlen

I går havde du bagt brød, jeg lænede mig
                                                    mod din uskyld, i køkkenet
dets svale ro.

 

 

 

Det der skulle vise sig vanskeligt
at påvise var
hvorfor var jeg Uskyldig?
                                  Hvorledes kunne jeg trække
summen af de erfaringer
                                 jeg havde gennemlevet
fra det
         jeg kunne stå inde for?
Jeg svarede: None
                          of your business.
Som barn elskede jeg ikke så meget
Tivoli
      som den måde hvorpå skoene blev støvede
derinde
Som barn så jeg ikke så meget i biler
som jeg så i at ligge på bagsædet
af en
      og tælle rytmen fra gadernes ovenlys
på vej hjem
                  i den sært skimlede sommernat.
Dengang fandtes det varme søndagsbad
og et liv opsummeret i min
                                      mormors ligtorne
Der var ræven der listede gennem baghaven
              med øjne som gyngende mælkevåde pindsvin
Følelsen af at blive båret
                                   i seng.

Intro

Anmeldelser

 

[ h j e m ]