Sproget uden gevind

Har du fået en overdosis charme af at læse den danske kortprosa? Så tag et syrebad i Birgit Munchs tekster...

ANMELDELSE: Jeg er enormt glad for, at vi på dansk grund har Birgit Munch. Når den danske kortprosa til tider tipper over og bliver for charmerende, herunder hyggelig og nænsom, så kan man altid tage et stygt og uhyggeligt syrebad i Munchs tekster.

Jeg mener – tag nu bare titlen på denne nye, forrygende samling: Faderkageorgiet. Ingen anden dansk kortprosaist ville kunne komme på et så bastardagtigt ord, og det er i sig selv grund nok til at læse Munch. Selve titlens navn fortæller læseren, at det er Birgit Munch, der er på spil.

Kuffert-ord
Faderkage er naturligvis en slags kunstig modsætning til moderkage, mens endelsen -kage kobles til et kageorgie. Altså får man Faderkageorgiet. Ordet er det, man på engelsk vel nok vil kalde et portmanteauord. Portmanteau er en slags kuffert, nogenlunde sådan én som den Keld bærer rundt på i Olsenbanden, altså har man et kuffertord, hvor to eller flere meninger er slået sammen – som kuffertens to dele – i ét ord.

Betegnelsen portmanteauord blev opfundet af nonsensspecialisten Lewis Carroll i historien om Alice og hvad hun så gennem glasset fra 1872 (Alice Through the Looking-Glass, red.). Men igen, ordet har i Munchs version fået et ekstra hak på tandhjulet.

Går sprogligt amok
Normalt, hvis det ord ellers giver mening her, ville moderkageorgie være det egentlige portmanteau, men Munch forvansker det i endnu højere grad ved at ændre moder til fader og tilføjer dermed sproget en drejning, som man kun kan finde lignende eksempler på og alligevel på en noget andet måde, hos den jævnaldrende digterkollega Simon Grotrian.

Grunden til, at jeg bruger så megen plads på titlen her, er, at den er karakteristisk for den måde, Munch konstant forsøger at finde steder i sproget uden gevind. Teksterne er måske nok blevet længere og ofte også mere narrative, de mest interessante steder er stadig dem, hvor Munch går sprogligt amok.

Hysteriske meninger
Tit sker det umotiveret, og teksten sprænges pludseligt af et mønster, et billede eller en anden lighed, som saboterer meningen fuldstændigt. Man kunne som eksempel tage den totalt udsyrede tekst Voldtog, der afslutter bogen, og som kunne får Casper og hele mandrilbanden til at få ekstraordinært sved på panden.

I titlen spilles der naturligvis på flere betydninger: dels datidsformen af udsagnsordet "at voldtage", dels at der i sætningerne er tale om nærmest voldelige tog, skøre og hysteriske meninger, ja visioner på tværs af syntaksen. Lad mig komme med et eksempel:

"Dødens etiske råd voldtog sangskjulerens månelanding./ Leverens frimærkesamling voldtog navlens champagnegalop ud gennem verdens hængende maver/ Solens Jordforstoppelse voldtog kommaets elastikspring ud af øjets sorte hul."

Selvbiografisk dimension
Munch svælger måske nok en anelse mere i de seksuelle udladninger end hidtil – og hun kredser til tider også mere omkring en massivt påtrængende religiøsitet. Begge dele er formentlig en konsekvens af projektet: Sproget bliver både voldtaget, ofret og det genopstår i nye betydninger i denne forunderlige og uforudsigelige prosa – ja, til tider om muligt alle tre ting på samme tid.

Desuden tilføjer Munch enkelte steder sine tekster en selvbiografisk dimension, som muligvis kan gøre projektet endnu mere spændende, fx i teksten Lystmuren (HCnumT!gr!b-rapporten), hvor man som læser nok kan se, at forfatterens navn ligger baglæns indskrevet (HCnumT!gr!b). Samtidig med at udråbstegnene kan være en henvisning til en af Munchs tidligere bøger, nemlig Prikken under i'et fra 2000.

Med Faderkageorgiet håber jeg, at Birgit Munch bryder gennem alle de danske kortprosa-læseres lystmure og – om muligt – får alle sprogets jerikøer til at ramle.