Hvad er Sentura? | Indeks | Abonnement | Forhandlere | Links | Notits | Hjem
 M A G A S I N   F O R   L I T T E R A T U R   O G   L E V E N D E   B I L L E D E R                 w w w . s e n t u r a . d k  

Publiceret d. 18.3.2004
[Opdateret d. 18.3.2004]

ANMELDELSE
Bodil Bech:
Vi der ejer Natten
[2. udgave. Oprindeligt udkommet 1934]
Digte
Omslag af Per Kirkeby
56 sider
Kr. 200,-
Bebop
Udkommet 18. marts 2004

 

Af
Bue Peiter Peitersen



 
Omslag til 1. udgaven af Bodil Bechs debut Vi der ejer Natten. Tegningen er lavet af Axel Nygaard.
VI DER EJER NATTEN. Omslag til 1. udg. af Bodil Bechs debutsamling. Tegningen er lavet af Axel Nygaard.

"Der er dog noget mærkeligt på færde i disse digte. En motivisk blanding af kvinder og heste og eros, der får én til at tænke på Tom Kristensens rapagtige digt "Nat i Berlin" fra Verdslige Sange (1927), og som løber gennem hele Bodil Bechs digtning fra start til slut".
Citat: Peter Christensen i portræt af Bodil Bech [Danske digtere i det 20. århundrede, Gad, 4. udg., 2002, bd. I].

"Bodil Bech kom jeg straks i Kontakt med. Der er et eller andet Slægtskab mellem hende og Schade. Et aandeligt Fællesskab. Hun var et dybt ulykkeligt Menneske, hjertevarm og følsom; forstående og ligetil.
Hun mødte kun Modgang i sit liv. Ustandselig blev hun kritiseret. Det gik hende forfærdelig nær. Hun var saa lykkelig for de faa Mennesker, der holdt af hendes Bøger.[...]
En eftermiddag, hvor flere Kunstnere var til Stede, læste hun nogle vidunderlige Digte op. Underlige visionære, voldsomme og anelsesfulde; det var ligesom store ukendte og ufattelige Vidder, med vilde galopperende Heste og sorte fjerne Kæmpefugle, der slog ned mod én. Det var hendes sidste Sange, hendes sidste dybe Aandedrag, før hun blev træt af den Kamp, som var hendes liv."
Citat: Else Fonnesbech Sandberg i portræt af Bodil Bech [i Dem jeg mødte, s. 75-76, Carit Andersens Forlag, 1945]




*

RELEVANTE LINKS:

Læs Ekstra Bladets interview fra 1938 med Bodil Bech – "Digte [er] jo noget som kommer til En ganske ukaldet..."

Læs et digt fra Bodil Bechs Vi der Ejer natten på Senturas lyrikliste

Læs også Bodil Bechs artikel I Digterinden Edith Södergrans Hjem på det Karelske Næs [oprindeligt trykt i Berlingskes Søndags Magasin, 1941]

Henvisninger til anden litteratur om Bodil Bech på Litteraturpriser.dk

Elsa Fonnesbech Sandbergs Dem jeg mødte, hvor Bodil Bech er portrætteret, kan bestilles via Bibliotek.dk


 

Mellem ildpoesi og knækprosa:
Kosmiske bekendelser

Bodil Bechs halvfjerds år gamle debut-digte er genudsendt af Bebop. De består af både duvende sjæle i æteren og knækkede hverdags-bekendelser.

ANMELDELSE: For læsebriller med trang til kategorisering kan Bodil Bechs debutdigte Vi der ejer Natten fra 1934 meget passende skæres
Omslag til 2. udg. af Bodil Bechs debutdigte Vi der ejer Natten. Omslaget er lavet af Per Kirkeby.
VI DER EJER NATTEN. Per Kirkebys omslag til 2. udg. af digtsamlingen.
over i to halvdele: dels en 'mystisk-mytisk', 'kosmisk-erotisk' poesi, dels en mere bekendende, hverdagsnær digtning.

Den første halvdel folder sig ud omkring det sted, hvor de store byer ligger hen "som Grotter fyldte af mangefarvede Lys", og hvor "Vinens flammegule Sole" huserer i hjernen. Det sted, hvor Gustaf Munch-Petersen vander de "Ildblomster", som "gror i alle Gaderne", mens Jens August Schade står for den poetiske astronautuddannelse, som skyder indbyggerne af sted, "op mod Nattehimlen som en Guldraket", så man kan se deres "sammenslyngede Sjæle / duve sagte gennem Æteren". Altså det sted, hvor "Menneskenes Ildtræer" springer ud, mens fyrretræet for alvor træder i karakter:

Jeg er et grønt Spiger
i Jordens roterende Kugle
jeg svinger gennem Nat og Dag
og gennem Aarets Tider
Æterfingre reder mit filtrede Haar
jeg rider under Solen

Jeg er Sangtræet
hør mine dybe Toner
de er skabt af de vældige Storme
der gungrer gennem mig
og naar Solilden stille luende
buer sig henover mig
de er blevet til
under isblaa majestætiske Nætter
[…]

Denne poetiske halvdel indgår altså i tidens – 30'ernes og 40'ernes – surrealistiske tendenser: De undersøiske og overjordiske litterære sfærer i Danmark, der blev gennemtrawlet og krydsfløjet af kunstneriske ånder, som – ud over Munch-Petersen og Schade – bl.a. tæller Vilhelm Bjerke-Petersen, Ejler Bille, Carl Henning Pedersen, Jørgen Nash, Bent G. Andersen og Iljitsch Johannsen.

De knækkede bekendelser
Hvis man synes, at god poesi er lig med tætte, billedstærke 'andetheds-inskriptioner' i virkeligheden, så er man til den første halvdel.

Men hvis man derimod bedre kan lide nogle mere upolerede, løse og meget lidt skriftbevidste sproglige forløb, så falder man for den anden gruppe tekster: de hverdagsnære.

Og selv om det er med risiko for at modtage en omgang verbale prygl, kan jeg altså ikke lade være med at synes, at dette sidste spor i bogen – på godt og ondt – peger frem mod de knækkede bekendelser, som drænede halvfjerdsernes poetiske blækhuse. Fx som i disse strofer, den første og de to sidste, fra digtet, der hedder Vente – vente – – – :

Trin paa Trappen
Mandetrin
er det ham der kommer?
første Sal
anden Sal
Nøgler klirrer
Døre smækkes
– det var ikke ham

[…]

Det er ham
det er ham
der i Dørens Ramme staar han

Ganske lillebitte
svag og stille blir man
svinder hen
og svinder ind
og bliver gemt
og bliver tryg
gemt hos noget
der er stort og varmt og stærkt
og som hvisker: Kære – kære –
ikke være vred – – –

Digtet er helt enkelt og hverdagsagtigt, rippet for ildblomster og flammegule sole. Umiddelbart kan det synes lidt banalt og sentimentalt, og personligt er jeg da også mest til ildblomsterne. Men alligevel har den fortællende enkelhed også sin egen charme, netop fordi den er så upretentiøs og ligefrem – sprogligt set, vel at mærke, ikke følelsesmæssigt.

Kosmisk frisættelse
En stor del af brændstoffet til begge disse poetiske hjernehalvdele, den mytisk-orienterede billeddigtning og den knækkede enkelhed, som tilsammen udgør Vi der ejer Natten, kommer fra det samme, klassiske vækstpunkt: længslen.

Det er en længsel, der især retter sig mod det maskuline køn, mod Gud – som til tider ligeledes forbindes med det maskuline – og væk fra jorden og hverdagen mod noget, man kunne kalde for en slags 'kosmisk frisættelse'. Når visionerne går på det sidste fænomen, inkluderer det gerne et af de to første elementer, manden eller Gud, somme tider begge dele. Nogle linier fra digtet Grille er et godt eksempel på det første:

[…]
naar jeg gør et Hop
forlader jeg Kloden –
jeg vil forloves med en Flyver
og snurre opad
i det uendelige vandblaa
eller maaske hellere
ligge med ham i Græsset
og flette mine Fingre
i hans danske Haar
og se vore sammenslyngede Sjæle
duve sagte gennem Æteren
paa en blegrød Dynesky

På jorden nøjes man med at flette fingre med den danske Jens (ikke Jens August Schade, vel at mærke), mens den virkelige 'forening' foregår i æteren. Det er vist det, Torben Brostrøm engang har kaldt for "kosmisk seksualitetsmystik", et ikke ukendt fænomen i datidens lyrik, bare tænk på Schade.

I digtet Gold Kvinde udtaler digter-jeget, at hun hverken er "Digter eller Elskerinde". Det er en sandhed med modifikationer. I hvert fald er der stadig både poesi og erotik i den 70 år gamle digtsamling.

[ t o p ]       [ h j e m ]