Monstrøs realisme

Sverige har tradition for store krimier. Med deres anden bog manifesterer Roslund & Hellström deres position som nye konger over den samfundsrevsende politiroman. Sjöwall og Wahlöö – go home!

ANMELDELSE: Monsterrealister kan man vel kalde dem. Fordi de skriver monstrøst realistisk. Og fordi de beskriver en aldeles monstrøs verden. Vi taler om det nye svenske krimiteam Roslund & Hellström med fornavnene Anders og Börge – arvtagere på grimmeste og mest frastødende vis for Sjöwall og Wahlöö i den hyperrealistiske og stærkt samfundsdebatterende svenske afart af politiromanen.

Roslund & Hellström debuterede sidste år med den grumme Udyret – en roman om pædofili og selvtægt, der med sit betændte tema, sit journalistiske og enkle sprog, sit drive og sin særdeles vellykkede og gennemførte historieafvikling, hvor man følger flere handlingsspor simultant – og samtidig tager afstikkere frem og tilbage i tid for at få noget baggrund og noget bevæggrund for karakterernes handlinger med – låste ikke bare denne læser, men det meste af Skandinavien fast i en benlås afsky, fascination og simpel spænding til sidste side var vendt og forfatterne belønnet med Glasnøglen for årets bedste nordiske krimi.

Og med Box 21 må de siges at have lagt billet ind på prisen igen i år.

Utraditionelle helte
I Box 21 følger vi igen makkerparret Ewert Grens og Sven Sundqvist, kriminalbetjente ved Stockholms politi. Det er ikke et sæt helte i traditionel forstand. Nok kæmper de for retfærdigheden. Nok kan vi sympatisere med deres kamp og motiver, men mange andre forsonende træk er der i hvert fald ikke ved Ewert Grens. Han er en af Sveriges bedste kriminalbetjente – men også en af de sureste og mest utilnærmelige. Han er en lukket gammel mand. En umulig kollega og en chef, der i bedste fald er frygtet af sine underordnede. Hans livs traume får vi kortlagt i denne roman, og selvom det måske nok giver en bedre forståelse for hans måde at være på, så er det stadig svært at omfatte ham med egentlig sympati.

Ved siden af ham finder vi den yngre Sven Sundqvist. Akkurat som i den første roman om makkerparret går han også i denne roman glip af sin egen fødselsdag i familiens skød – og igen har hans 6-7-årige søn meget svært ved at håndtere pappas fravær. Hans dilemma mellem arbejde og familieliv er (igen) fremragende skildret – og selvom han absolut er den sympatiske af de to, så bejler heller ikke han ligefrem til en medalje for smuk og korrekt livsførelse.

De er, som jeg var inde på i starten, hyperrealistiske. Mennesker på godt men mest ondt – sådan ser verden nu engang ud gennem Roslund og Hellströms optik. Det er helstøbte figurer, som endda træder mere og mere i karakter, efterhånden som vi lærer dem nærmere at kende. Og med denne romans afslutning bliver det mere end interessant at møde dem igen i den næste – for at se, hvordan de nu til tackle deres indbyrdes samspil…

Den gråmelerede virkelighed
Denne gang kredser bogen om trafficking. Handel med unge kvinder, som narres ud af deres normale tilværelse og efterfølgende sælges til prostitution og lever en skyggetilværelse i det rige Nordeuropa med i tusindvis af kunder om året. Et ikke-liv i fangenskab, der udelukkende går ud på at sprede ben for fremmede mænd – mens andre mænd (og kvinder) scorer kassen på deres hæslige arbejde.

Det er ikke rart at læse om. Det er ikke rart at blive konfronteret med den skyggeside af verden, som man i virkeligheden helst bare vil lade som om ikke eksisterer. Akkurat som i Susanne Stauns roman Skadestuen fra oktober sidste år kommer vi om bagved facaden. Ind i hovedet på den tilsyneladende evigt liderlige og smukke luksusluder fra Østeuropa, som i dyrt lingeri betjener de rige kunder. Og det siger sig selv, at den rejse indad ikke er særlig behagelig.

Men i lighed med Stauns roman, så tager også Box 21 afsæt i en tilfældig begivenhed, der åbner op for en ændring af tingenes tilstand for den enkelte samlejeslave – en mulig vej ud. I modsætning til Staun vælger hovedpersonen i Box 21 dog ikke at søge tilbage til sin normale tilværelse – i stedet forsøger hun noget mere dramatisk at ændre tingenes tilstand mere permanent. Og fordi Roslund & Hellström skriver usminket og realistisk går det både godt og skidt. Sådan er virkeligheden jo – gråmeleret.

Få lyspunkter
Hvad der til gengæld overhovedet ikke er gråmeleret er selve bogen. Den er en eksplosion af spænding og velfortalte menneskelige katastrofer – små og store. Der er ret beset ikke mange lyspunkter i det trøstesløse univers, der tegnes op i romanerne om Grens og Sundqvist.

En svensk anmelder har om Box 21 skrevet noget i retningen af, at hvis man kun skal læse én svensk krimi i år, bør det være denne. Det udsagn skriver jeg gerne under på, selvom året kun er tre uger gammelt. Man kunne endda være fristet til at stryge ordet "svensk".

Men hvorfor nøjes? Læs da endelig denne lille (lille? Sludder og vrøvl – glem at jeg skrev lille!) genistreg af sort, svensk samfundskrimi som et startskud på et krimiår, som på alle måder tegner til at blive stort.

Meget stort.