![]() |
Hvad er Sentura? | Indeks | Abonnement | Forhandlere | Links | Notits | Hjem |
M A G A S I N F O R L I T T E R A T U R O G L E V E N D E B I L L E D E R w w w . s e n t u r a . d k |
Publiceret d. 26.1.2006 [Opdateret d. 28.1.2006]
ANMELDELSE
Af
* RELEVANTE LINKS:
|
Monstrøs realisme Sverige har tradition for store krimier. Med deres anden bog manifesterer Roslund & Hellström deres position som nye konger over den samfundsrevsende politiroman. Sjöwall og Wahlöö go home! ANMELDELSE: Monsterrealister kan man vel kalde dem. Fordi de skriver monstrøst realistisk. Og fordi de beskriver en aldeles monstrøs verden. Vi taler om det nye svenske krimiteam Roslund & Hellström med fornavnene Anders og Börge arvtagere på grimmeste og mest frastødende vis for Sjöwall og Wahlöö i den hyperrealistiske og stærkt samfundsdebatterende svenske afart af politiromanen. Roslund & Hellström debuterede sidste år med den grumme Udyret en roman om pædofili og selvtægt, der med sit betændte tema, sit journalistiske og enkle sprog, sit drive og sin særdeles vellykkede og gennemførte historieafvikling, hvor man følger flere handlingsspor simultant og samtidig tager afstikkere frem og tilbage i tid for at få noget baggrund og noget bevæggrund for karakterernes handlinger med låste ikke bare denne læser, men det meste af Skandinavien fast i en benlås afsky, fascination og simpel spænding til sidste side var vendt og forfatterne belønnet med Glasnøglen for årets bedste nordiske krimi. Og med Box 21 må de siges at have lagt billet ind på prisen igen i år. Utraditionelle helte Ved siden af ham finder vi den yngre Sven Sundqvist. Akkurat som i den første roman om makkerparret går han også i denne roman glip af sin egen fødselsdag i familiens skød og igen har hans 6-7-årige søn meget svært ved at håndtere pappas fravær. Hans dilemma mellem arbejde og familieliv er (igen) fremragende skildret og selvom han absolut er den sympatiske af de to, så bejler heller ikke han ligefrem til en medalje for smuk og korrekt livsførelse. De er, som jeg var inde på i starten, hyperrealistiske. Mennesker på godt men mest ondt sådan ser verden nu engang ud gennem Roslund og Hellströms optik. Det er helstøbte figurer, som endda træder mere og mere i karakter, efterhånden som vi lærer dem nærmere at kende. Og med denne romans afslutning bliver det mere end interessant at møde dem igen i den næste for at se, hvordan de nu til tackle deres indbyrdes samspil… Den gråmelerede virkelighed Det er ikke rart at læse om. Det er ikke rart at blive konfronteret med den skyggeside af verden, som man i virkeligheden helst bare vil lade som om ikke eksisterer. Akkurat som i Susanne Stauns roman Skadestuen fra oktober sidste år kommer vi om bagved facaden. Ind i hovedet på den tilsyneladende evigt liderlige og smukke luksusluder fra Østeuropa, som i dyrt lingeri betjener de rige kunder. Og det siger sig selv, at den rejse indad ikke er særlig behagelig. Men i lighed med Stauns roman, så tager også Box 21 afsæt i en tilfældig begivenhed, der åbner op for en ændring af tingenes tilstand for den enkelte samlejeslave en mulig vej ud. I modsætning til Staun vælger hovedpersonen i Box 21 dog ikke at søge tilbage til sin normale tilværelse i stedet forsøger hun noget mere dramatisk at ændre tingenes tilstand mere permanent. Og fordi Roslund & Hellström skriver usminket og realistisk går det både godt og skidt. Sådan er virkeligheden jo gråmeleret. Få lyspunkter En svensk anmelder har om Box 21 skrevet noget i retningen af, at hvis man kun skal læse én svensk krimi i år, bør det være denne. Det udsagn skriver jeg gerne under på, selvom året kun er tre uger gammelt. Man kunne endda være fristet til at stryge ordet "svensk". Men hvorfor nøjes? Læs da endelig denne lille (lille? Sludder og vrøvl glem at jeg skrev lille!) genistreg af sort, svensk samfundskrimi som et startskud på et krimiår, som på alle måder tegner til at blive stort. Meget stort. |