[Retur til start]
B

Brædstrup Befinder sig i Den Store Danske Encyklopædi mellem opslagene bræ og bræklægemidler. "Næsten halvdelen af arealet dækkes af skove, søer, moser og heder." Som barn drømmer jeg, at afsindige køer er i færd med at bryde ind i stuehuset. "Området ved Salten Langsø er et af de mest øde i landet og har ideelle betingelser for vilde dyr og planter." Senere, som ung teenager, er jeg vidne til gennembankningen af en ven foran kiosken Hjerter Es på hjørnet af Bredgade og Søgade. Min farfar var gartner og grønthandler på Bredgade i mange år. I baglokalet lavede han store opsatser, buketter og kranse, imens han fortalte røverhistorier til lokale hang-arounds. Hans grin lød som en hest, der vrinsker, og kunne høres helt ud i butikken, hvor min farmor stod og ekspederede kunder. Døde af en blodprop i hjertet (han havde et hjerte af guld). Jeg selv ved intet om blomster.
Mads Eslund, forfatter

          Se forrige kommune        Se næste kommune