ANMELDELSE
Trine Breum:
FILM, fortælling og forførelse 2
278 sider
Kr. 248,-
Frydenlund Grafisk
2001

Trine Breum fortæller i sin bog, hvordan man får skruet et godt manuskript sammen. Det gør hun sådan set udmærket – desværre for bogens formål er Trine Breums tankemetode den akademiske. Ikke at der som sådan er noget galt med den måde at tænke på, men faktum er, at de fleste kunstnere ikke beskæftiger sig, først og fremmest, med den akademiske, intellektuelle metode; de beskæftiger sig med instinktet – naturligvis opstår diverse kunstværker bla. ud fra tanker og ideer, men selve udførelsen af dem, selve den form tingene tager in the making har meget lidt med det cerebrale at gøre.

The american way
Men selvom det Trine Breum skriver er udmærket, er det ikke noget nyt hun fortæller os, ja, faktisk virker det som om, hun har lyttet lidt for kraftigt til hvad f.eks. manuskriptguruerne Syd Field og Linda Seger fortæller i deres bøger, for Breum når ikke rigtigt frem til noget synderligt originalt.

Jeg synes absolut, det er beundringsværdigt at udgive en bog om manuskriptskrivning på dansk, men er der nogen grund til, at den skal ligne de amerikanske på en prik og tilmed benytte sig af flere af de samme filmeksempler?

Akademisk tanketorsk
Og så er der altså en ting jeg bliver nødt til at påtale, og det er denne besynderlige teori Breum fremlægger om, at der kan være flere hovedpersoner i en single plot-film. Hvis det er en film af bare en hvis kvalitet, er der ikke mere end én hovedperson. Sådan er det, og sådan vil det altid være.

Det er en klassisk og i øvrigt trættende akademisk tanketorsk, at man får et givent værk passet ind i sin teori, osse selvom teorien overhovedet ikke stemmer overens med virkeligheden. Gøgeredens to vigtige karakterer, R.P.McMurphy og Chief er ikke to hovedpersoner, men derimod blot Hovedperson og Hjælper. Chief hjælper hele filmen igennem McMurphy. At Chief osse udvikler sig er ikke et argument for at han skulle være en hovedperson nummer 2, for i ordentlige film er det ikke kun hovedpersonen, der udvikler sig, og Gøgereden må absolut siges at være en ordentlig film.

Er man studerende på filmvidenskab på KUA el. lign. er Trine Breums bog sikkert udmærket, men har man planer om selv at være manuskriptforfatter, er der masser af bøger på engelsk, som er meget bedre til det formål.