ANMELDELSE
Angela Brink:
Tæsk
Roman
213 sider
Kr. 195,-
Gyldendal 2002

Åh nej! var min første reaktion, da jeg gik i lag med Angela Brinks halvbiografiske debut-roman Tæsk.

Fordi jeg umiddelbart fik en fornemmelse af – endnu engang – at skulle trækkes igennem en halvfrustreret, forsmået og utilfreds kvindes jamren over et liv, der ikke lever op til idealforestillingerne.

Og fordi jeg er grundigt træt af at læse bøger skrevet i den her løse, knækprosaagtige stil, man kunne kalde senhalvfemser Radiator-stil: På mig virker den type simpelthen ufærdige.

Men jeg tog heldigvis fejl. På trods af at den kvindelige hovedperson er rundtosset og forvirret, overrasker hun glædeligt og hen af vejen udvikler hun sig til en kvindetype, man får sympati for på samme måde, som man elsker hovedpersonen i Nynnes dagbog.

Nyfeminisme med designertøj
Den kvindelige hovedperson er freelancejournalist med et imponerende forbrug af whisky og designer-tøj. Hertil har hun både karriere og en ung elsker – og ligner altså prototypen på den nyfeministiske, selvstændige og frigjorte kvinde. Den type, der har været idealet siden de brændte bh'er. Men det er kun på overfladen. I virkeligheden vil hun bare finde ro, stabilitet – og en mand.

Og mænd er der. Hele to endda: Ham hun elsker, og ham hun gerne vil lære at elske. Men i modsætning til den kvindelige hovedperson, der udvikler sig og bliver mere nuanceret, er mændene nogle kedelige éndimensionelle størrelser.

De har kun få strenge at spille på. Enten presser de hende enten ud i et 600 hektarer ægteskab plus herregård. Eller også hæmmer de hendes personlige udfoldelse pga. deres mindreværdskomplekser.

Overraskende morsom
Tæsk udviklede sig fra at være en sløret og uklar oplevelse i starten, til en – indimellem – både overraskende og morsom fortælling.

Brink brillerer bl.a. flot i beskrivelsen af den ene eks-elskers godsejer-familie. Her stiger tempoet, karaktererne sprudler og humoren får hele armen. Portrættet af pap-svigermoderen, en hystade af rang, er kosteligt.

Angela Brink, der selv er uddannet journalist, har uden tvivl evner for både at skrive humoristiske og mere indholdsrige fortællinger. Men Tæsk havde måske været en bedre roman, hvis hun havde besluttet sig for én af delene. Når der endelig er mulighed for, at de dybere perspektiver kan titte frem, så drukner de blot i tømmermænd og rastløshed.

En sproglig nem og letfordøjelig roman. Man rives med, man føler sig underholdt. Og så heller ikke meget mere.