– De små, mærkelige og i nogens øjne måske 'ligegyldige' publikationer har en væsentlig funktion i det institutionaliserede litterære kredsløb: de giver en anden slags frihed. I A8-serien er der plads til en hel masse fjollerier – men også i lige så høj grad alvorligheder, fortæller Jakob Brøbecher, der sammen med billedkunstneren Svend-Allan Sørensen, er bagmand for en ny 'dogme-serie' fra adressens forlag. Navnet er A8.

Når alt er udgivet og samlet kommer A8-serien til at bestå af 13 små hæfter med hver 8 sider. Og det bliver en god blanding af garvede folk som Viggo Madsen og Peter Laugesen og de noget yngre deltagere som Lone Hørslev og enkelte debutanter.

Men for lige at tage det dogme-agtige i opløbet, så fortæller Brøbecher:

» De Røde er i lasagne spaghetti og shawarma De Røde er i champagne, Ferlinghetti og Parma De Røde de bliver ved at kalde racister racister Der er givet også rødt i vores neandertalminister De røde er i de mørke unger der rækker tunger « [Citat fra Martin Glaz Serup: Travelling Salesman – A8 #1]

– At A8-serien har fået appendikset 'dogme' skyldes ene og alene det faktum, at alle seriens publikationer er på lige mange sider og udgives i samme udstyr – i modsætning til de øvrige udgivelser fra adressens forlag. Det er ikke udtryk for et lavt kvalitets-kriterium.

Gamle 'røverhuller' og nye
De to redaktører kan allerede konstatere, at deres små sproglige lytteapparater har ført til nye erkendelser – i flere retninger. Brøbecher fortæller:

– Indtil videre ser det ud til, at en del af bidragene bliver mere politiske, end vi almindeligvis ser dem formuleret i dagens skønlitteratur.

– Som forlag er det også fedt at opleve, at de gamle 'røverhuller' faktisk er ret lette at få med på vognen. De ved godt, at der er og skal være en bred sammenhæng mellem deres eget arbejde og det, de unge forfattere nu laver. Der er en udpræget solidaritet, som også kan siges at være en af seriens væsentlige funktioner.

– En del af seriens mulige funktion er også at få unge og gamle forfattere til at skrive under én hat, som jo altså heldigvis ikke ejes af nogen – og så se, hvad der kommer ud af det. Altså, at sondere hvordan ser det ud med den litterære sammenvikling imellem de forskellige livsaldre.

– Derudover er det åbenlyst, at de ældre, velrenommerede forfattere kan være med til at give mer-salg og interesse for de unge. Dvs. hvis du køber serien for at få Laugesen, Viggo Madsen og Major Sørensen – tjaah – så får du jo altså også de unge med i købet.

Det handler om sammenhænge
Ideen med at lave små, billige udgivelser er ikke ny. Den kan genfindes helt tilbage til flyvebladenes historie og op til f.eks. 70ernes undergrundsforlag Sub-Pub (en slags underafdeling af forlaget Arena), hvor bl.a. Dan Turéll stod og trykte sine egne bøger. Og i dag stortrives den på internettets mange hjemmesider, der for en stor dels vedkommende har overtaget funktionen som kopimaskine.

Men man kunne måske stille det spørgsmål, om ikke A8-serien går lige lovlig tæt på Basilisk, et andet eksperimenterende forlag, og deres tilsvarende B16-serie. Alene A8-navnet antyder en kraftig inspiration. Men det er en bevidst strategi fra redaktørernes side:

– Selvfølgelig har vi med A8-seriens titel sendt et venligt – og yderst velment – anerkendende nik til Basilisk og deres serie. Og der er da også så mange lighedspunkter, at det ville være absurd ikke at anerkende slægtskabet.

– Men det handler om sammenhæng, ikke om efterligning. Ser man på tingene i et større perspektiv, har der jo længe før f.eks. Basilisk og adressens forlag eksisteret små-forlag, f.eks. det tidlige Edition After Hand og Jorinde & Joringel, som har lavet væsentlige minimaludgivelser. Der er med andre ord en hel tradition for selv at lave og udgive de ting, man gerne vil have på gaden.

– Det drejer sig ikke om at bekæmpe, men om at lave ting, der supplerer hinanden. Altså, hvis Basilisk kan gøre noget for nogle forfattere – og adressens forlag for andre, så gør det bare 'undergrunden' stærkere. På den måde virker små-forlagenes projekter også – i al fald i sidste ende – meget nærende på det litterære kredsløb, siger Brøbecher.

Et åbent legerum

»hvis jeg kunne ville jeg alt jeg kunne ville jeg alt kunneville jeg jeg « [Citat fra Viggo Madsen: forsiden er titlen – A8 #3]

Og økonomien bag? Ja, det hele kører på en slags 'alternativ økonomi'. For selvfølgelig er der ikke rigtigt penge i projektet. De enkelte publikationer sælges for kr. 20,- og man kan abonnere på hele serien for kr. 200,- og det er vel knap og nap nok til at dække omkostningerne til papir og tryk. Hertil er oplagene små. Men alligevel er optimismen i top:

– Vi har mange håb for A8-serien. Først og fremmest, at den kan være med til at udbrede kendskabet til en flok rigtig gode forfattere; der gælder det vel mest de unge, relativt ubeskrevne. Dernæst – og ikke mindst for de ældre forfattere – kan A8-serien være et godt eksperimentarium for ting, der ellers ikke lukkes ind i forfatternes øvrige, mere gængse udgivelser.

– Det minimale format giver alle lov til at kaste så og så meget ind i projektet. Og så bliver det interessant til sidst at se, om de inkluderede forfattere på en eller anden måde kan læses sammen i og som en slags større helhed.

– På den måde kan man måske anskue A8 som et åbent legerum – der sagtens kan være alvorligt – hvor der er plads til alle mulige tiltag. Et af mine vigtigste håb for serien er nok, at A8 kan fungere som et litterært forum, hvor teksterne kan være med til at åbne folk for andet end f.eks. Tante Tafdrup og Co., slutter Jakob Brøbecher.