Hvad er Sentura? | Indeks | Abonnement | Forhandlere | Links | Notits | Hjem

 M A G A S I N   F O R   F I L M   -  L I T T E R A T U R   -  T V                 w w w . s e n t u r a . d k

 

 

Personligheden spejlet

Den amerikanske forfatter Ethan Canin (1961) har to samlinger historier og en roman bag sig. Nu udgiver han med "For Kings and Planets" sit hidtil længste værk, der både samler alle forfatterskabets tråde og giver løfter om nye mulige veje. Canin skriver psykologisk realisme, og han er optaget, hvad der former karakteren.
Romanen forventes at udkomme på dansk i år 2000 på Samlerens forlag.

 

Af Peter Due Jensen

Canin tilhører generationen af amerikanske prosaforfattere, hvis mest kendte navne er Bret Easton Ellis og Jay McInerney. Disse har typisk leveret rapporter om nedsmeltning og fremmedgørelse blandt overklasseungdom i storbyerne. En stor del af Canins fiktive personer er også unge mænd, der gennemlever smertelig erfaring og søger og finder frelse i en ond og grusom verden. Ethan Canin har, tillige, formået at skildre ældre mennesker med stor indlevelse og må regnes for en af amerikansk litteraturs bedste yngre realister.

Karakterens dannelse
Hans store tema er familien og dens sammenbrud og splittelse. I en form for psykologisk realisme skildrer han fædre, sønner og brødre, der hvor det står klart, at verden ikke længere er, som de troede. Til sidst i mange af historierne indfinder nåden sig, som på trods af alt forsoner menneskene med livet og skæbnen. "Action is character" skrev F. Scott Fitzgerald i sin notesbog. I "For Kings and Planets" er Canin i høj grad optaget af spørgsmålet om, hvordan karakteren dannes og udvikler sig.

Svaret kunne være, at det sker i et samspil mellem personlig baggrund, evner og trangen til at lade sig udfordre af det anderledes og normbrydende. "For Kings and Planets" skildrer i dannelsesromanens form mødet og det hastigt ekspanderende venskab mellem to unge mænd: Orno Tarcher og Marshall Emerson. De er i et og alt hinandens modsætninger, og det er den dybeste årsag til den gensidige fascination.

Spejlinger
Canins fiktive personer optræder parvis således, at de udgør hver deres livsholdning. De spejler hinanden i et indviklet og tankevækkende mønster. Der fældes ingen domme, men lægges frem til beskuelse. Den ene er som regel oprørsk, den anden som regel mere tilpasset. I Canins forrige roman, den både uhyggelige og dybt bevægende "Blue River", fortælles om to brødre, Edward og Lawrence, som er på hver sin side af den hårfine skillelinie mellem oprør og tilpassethed.

I "For Kings and Planets" er Marshall Emerson en kosmopolitisk new yorker med eidetisk hukommelse for alt, hvad han læser. Han er charmerende og intelligent i ekstrem grad, og verden synes at stå åben for ham.

Men han har også en dæmonisk og selvdestruktiv side i sin personlighed, der hidrører fra en opbrudt barndom og, især, et meget problematisk forhold til sin dæmoniske far, som han livet igennem har forsøgt at frigøre sig fra. Romanen er også en historie om forholdet mellem fædre og sønner, hvilket siden halvtredserne har været en konvention i fiktive fremstillinger af fremmedgjorte og oprørske unge mænd.

Tvivleren
Orno Tarcher er en dreng fra landet, der i 1974 ankommer til New York for at studere på Columbia University. Orno er en tvivler navnet kunne oversættes direkte til "ellernej" som en del af ja eller nej. Han kan ikke rigtig få hul på livet, men gennem mødet med Marshall gennemgår han en dramatisk forandring og bevarer alligevel forbindelsen til sine rødder, og, viser det sig, en positiv og god faderfigur.

Han tvinges hele tiden til at overveje forholdet mellem sin baggrund og det nye liv, han prøver at skabe. Ornos indvielse er fascinerende at følge, og Canin har klogeligt valgt, at lade ham være vores identifikationsfigur hele vejen gennem historien.

Som i andre af Canins bøger er forholdet mellem drenge og mænd i centrum, og bogen opnår sin fortællemæssige dynamik gennem modstillingen af disse kompetitive venner, som udgør en særlig maskulin typologi. Det maskuline univers er også med til, at give historierne deres tematiske dybde og tragiske dimension.

New Yok for første gang
"For Kings and Planets" tegner en cirkel fra Missouri til New York til Los Angeles og tilbage til Missouri. Stederne er menneskesjælens korrelat, og bogens lange optakt er en af de fineste beskrivelser af byen New York, man er stødt på i lang tid. I en klar og billedrig prosa tegner Canin et billede af byen, som den ser ud for den, der møder den første gang.

Skygger, højhuse, lyshavet og glasfacader er med til at understrege den splittelse og ambivalens, som Orno føler det meste af tiden. "Dette er ikke hjemme" som han siger i begyndelsen. Desuden er der et skær af uvirkelighed og drøm over hele sceneriet, der slås an som et vigtigt tema fra bogens første side. For Orno er projektet i sidste ende at komme ud af drømmen og finde tilbage til virkeligheden.

Marshall ender i Hollywood som producer og Orno beslutter sig for den slagne vej og bliver tandlæge. Undervejs forelsker og gifter han sig med Marshalls søster Simone.

Forløsning
Tematisk og stilistisk rækker "For Kings and Planets" tilbage til nævnte Fitzgerald og dennes mesterværk "The Great Gatsby". Som Nick Carraway bliver Orno en mediator mellem Østkysten/New York som en ny glitrende verden og de urbane centre som et mulighedernes land, som også er ødselt, korrumperet og fuld af forstillelse og "the old west" solide værdier, kampen mod naturen og retskaffenhed. Orno vælger de traditionelle værdier til sidst.

I bogens slutscene ser vi Orno knæle i vindueskarmen på fødestuen og bede medens Simone er ved at føde. Det religiøse aspekt har hele tiden ligget i historien, men forløses først til sidst, da Simone forløses, og Orno er blevet en selvstændig person, der har integreret sine lyse og mørke sider og synes at være blevet voksen.

"For Kings and Planets" er en til tider for lang historie, som dog holder sin læser fanget hele vejen. Men Canin indfrier ikke med denne roman løfterne fra sine bedste ting, og man kunne ønske, at han ville bevæge sig væk fra den form, som han har brugt så meget. Måske en kvindelig hovedperson. Portrættet af Simone peger på, at Canin nu er klar til den udfordring og lidt på vej væk fra de maskuline ven- og fjendskaber.

[ h j e m ]