Hvad er Sentura? | Indeks | Abonnement | Forhandlere | Links | Notits | Hjem

 M A G A S I N   F O R   F I L M   -  L I T T E R A T U R   -  T V                 w w w . s e n t u r a . d k

 
  
foto: Nina Larsen

 

 


  Af Johnny Hedegaard Madsen

 

 

 

 

 

Intro

Anmeldelser


Dødens pølse

ANMELDELSE
Claus Carstensen:
digte (samling), d.t.
80 sider
kr. 175,-
Borgen
Udkom i 1999

omslag

 

'Digte (samling) d.t.' - hvad i al verden er det for knudret en titel?

Allerede her begyndte min indbyggede bullsshit-detektor at få kraftige udslag. Og jeg var fuld af modstand, da jeg gik igang med bogen. Ikke mindst fordi jeg tidligere havde bladret i nogle af Claus Carstensens digtsamlinger og fundet dem lidt for avantgarde og forvredne...Men jeg smøgede ærmerne op og gik til arbejdet - hvis ikke frisk og frejdig, så i al fald nogenlunde åbensindet.

Først blev det opklaret igennem pressemeddelelsen at d.t. ganske simpelt betyder drittes totenbuch og er Carstensens 3. bog i rækken af døde bøger - den forrige kom i 1989. En dødebog var en samling oldegyptiske tekster, der skulle lette rejsen til dødsriget - den indeholdt besværgelser, bønner og hymner. Og senere hen i læsningen fandt jeg trods alt kvaliteter ved enkelte af teksterne, som åbnede lidt for hans univers, så jeg undgik at blive fuldstændig knotten over den.

Det irriterende ved bogen er, at den ligesom gør krav på at være lukket og indforstået. Der er en stime citater både direkte og skjulte - og dertil en hulens masse udenlandske ord. Alene i digtet på s. 14 er der i de 8 linjer en 7-8 udtryk, der er ukendte for mig. Nogle af dem er blot geografiske navne, fordi digteren er berejst, og det skal han selvfølgelig ikke lastes for. Men det besværliggør læsningen.

Hvad temaerne er i 'digte (samling), d.t.' er lidt vanskeligt at overskue, fordi man ligesom skal læse den 'flerdimensionelt' og taber tråden undervejs. Men som titlen antyder, er det noget om forgængelighed og død. Et eller andet sted minder de forholdsvis korte tekster mere om sære titler i et kunstkatalog end digte. Og det kræver sin tålmodige mand at hakke sig igennem teksterne. Faktisk er det anbefalelsesværdigt at have et leksikon inden for rækkevidde.

Men ret skal være ret. Der er ingen tvivl om, at han har en god smag i både litteratur og musik. En del af citaterne er spændende. Og det er ikke umuligt, at enkelte kunne blive inspireret til et møde med nogle af de citerede bøger. Men de bedste digte er, når han giver los og siger tingene fuldstændigt ligeud - måske lidt ureflekteret? - som i nogle af naturdigtene. Derudover er bogen ret lækker, tykke sider, masser af plads til ordene og et sødt omslags-fotografi taget af Carstensen selv. Ganske givet af datteren, der også optræder i nogle af teksterne.

Claus Carstensen er født i 1957 og har med denne udgivet 7 digtsamlinger ifølge hans værkliste. Han er billedkunstner og professor ved Det Kgl. Danske Kunstakademi, og dét fordrer formodentlig den store og faktisk interessante viden, som han øser af i teksterne. Men det gør ikke hans tekster til gode digte. Og medmindre han skifter metode og formidler sine indtryk på en mere imødekommende måde, så åbner jeg ikke en bog af ham igen. Dertil findes der alt for megen anden spændende litteratur.


Sprog:
Underholdning:
Potentiale:
Nødvendighed:
* * * *
*
* * *
*
[Der gives mellem en og seks stjerner]

 

Fire teksteksempler:

 

Aften i Garda:
Solen forsvinder bag cypresserne og bjergene
i dunsten over søen
hvor Zoe står og sopper
og laver ringe i søens spejl,

vågner ud på natten
mens det allerede lysner
og drømmens lyd går i ét
med fuglene og tv's fjerne stemmer.

 

 

stations of the cross
criss cross, double cross
(metonymier, chiasmer, pol, bipol)

 

 

Graz. Dunst,
bristefærdige marker
og lys, lys, lys.
---
Saure Schweinsnieren.
Det narrative er affirmativt.

 

 

Raab og Peters fortæller i bogen
Die Sehnsucht des Rainer Werner Fassbinder
at Fassbinder altid stod op
længe før de andre i kollektivet antiteater
- for at hente posten med de fæles honorarchecks
som han så indløste for at finansiere
sine egne film. Field Work.


Intro

Anmeldelser

 

[ h j e m ]