Fornyet syn på stjernerne
I Christel Wiinblads debutsamling går det ikke at have travlt som læser. På forsiden bruges betegnelsen "portrætdigte", og man tror måske, man kender enkelte af de portrætterede, men de fineste detaljer kommer først frem, når man læser med intens langsomhed.
BONUS-INFO:
 Direkte til smagsprøve fra bogen
ANMELDELSE: Digtsamlingen består af en række digte, skrevet med udgangspunkt i kendte og (for mig) ukendte personer. Hovedsagligt megastjerner, men fx også et åbningsdigt under titlen Jannick Wiinblad, som er Christel Wiinblads bror. audemars piguet replica watches
Mildhed og kynisme
Digtene antyder måske, at Christel Wiinblad har gjort sig mange interessante tanker om idealisme, fascination og forelskelse, og at hun er i stand til at sige ting og beskrive på en ny måde, men overordnet set kan der ikke trækkes temaer ud af bogen.
Hun skriver digte, og det gør hun med en meget fin balance mellem mildhed og kynisme. Der er hele tiden en fornemmelse af nærmest lydløs ligefremhed.
Samtidig gøres det med ydmyghed. Det er ikke bare kritiske stykker, hvor der peges fingre af berømthedens forlorenhed, men derimod en slags portrætter, der fremhæver træk hos stjernerne, som er helt igennem almene og meget relevante at se på. På den måde bevæger bogen sig også ind i nærheden af det, man kalder selvportræt.
Farten skal ned
Under læsningen har jeg haft oplevelsen af at opdage nye sider af Woody Allen, Marilyn Monroe, Britney Spears, Ian Curtis, Jørgen Leth og mange flere. Ganske overrumplende egentlig, at få fornyet sit syn på den slags og meget mere følgende deraf.
Det er en meget fin debutsamling, men kun hvis man som læser sætter farten helt ned og skruer op for opmærksomheden. Det kræver en indsats at se, hvad det er, der sker.
Som konstant fordoblet
Christel Wiinblad er faktisk selv produktets bedste formidler.
En af samlingens sidste dele er et slags spejlingsportræt mellem matematikeren John Forbes Nash og forfatteren selv. De to er begge født 13. juni, og afsnittet, som strækker sig over 12 sider taler rigtig stærkt om bl.a. digterens position.
Anmeldelsen her kan passende slutte med en passage derfra:
"Selvportrættet kræver en vis grad af intimitet, privathed og en åben og dog konsistent,panerai replica watches
skarpt afgrænset, klart udskåret og tilgængelig personlighed, hvilket jeg er usikker på, om jeg er i stand til at formidle, fordi jeg ikke er sådan, jeg er som konstant fordoblet [...] og kan man overhovedet tale om biografi, portræt, når man skriver om fiktioner, ikoner, der hele tiden er noget andet og hele tiden er én selv?"
|
Læs et