jeg savner dig, siger min datter, hendes stemme er
meget lille i telefonen

*

jeg sætter mig til at skrive kun for at rage uklar
med mig selv

*

jeg har ikke den fornødne arbejdsmoral til at
kunne tvivle

*

når jeg skriver hører humoren op, det er blevet
bemærket

*

jeg tror aldrig jeg har været tættere på min far end
når han slog mig

*

i toget fortalte jeg om mine sætninger, og min ven
sagde: gå ikke udenom mørket

*

jeg spiser ofte nøgen når jeg er alene

*

nogle af mine venner opfyldte ikke mine krav til et
venskab da jeg blev skilt

*

jeg sagde til hende, at jeg opfattede mig selv som
et umoderne menneske; åh, rend mig, sagde hun

*

træk ideerne ud af regnestykket og tilbage står
mennesket

*

det var en virkelig god dag, vi talte ikke om andet
end skilsmisser

*

hans kammeratlighed irriterer mig grænseløst

*

vi er alene, så meget ved vi

*

prøv at tænke dig ud af samfundet og du vil
opdage det er umuligt

*

jeg har lyst til at knalde hende i hoved og røv, men
på behørig afstand

*

hele dagen har jeg tænkt over Saarikoskis linje om,
at i gaver er der altid et tegn på sorg, uden
at komme et svar nærmere

*

tak for mørket, far, tak for chancen for et langt liv, en ubønhørlig vrede

*

der skal opfindes et nyt vi