Ny cd med 16 Leonard Cohen-sange på dansk hænger lidt for meget ved mesterens læber

ANMELDELSE: Vist kan man ikke ligefrem kalde nærværende cd for litteratur, men på den anden side er det den canadiske digter og sanger Leonard Cohen, vi har med at gøre og dermed er grænserne mellem genrerne mere end almindeligt flydende.

Fra karrierens begyndelse med digtsamlingen Let Us Compare Mythologies i 1956 til i dag har omdrejningspunktet i Cohens virke altid været digtningen. Hans samlede produktion af digte, romaner og sange er da også kendetegnet ved en samlende tematisk og stilmæssig kraft, som gør det omsonst at skelne mellem de forskellige tekstlige produkter.

Cohens sangtekster er præget af en kompleksitet og tematisk fylde, som gør, at man sjældent bliver færdig med dem, med mindre man da står helt af med det samme. Som hos andre store kunstnere er det den samme tematiske kerne, som behandles i digt efter digt efter sang efter sang. Når man dertil sætter Cohens distinkte, mørke og melankolske sangforedrag, er mange stået af for længst. Andre helt og aldeles spundet ind.

Flere traditioner
Nye kvaliteter i Cohens sange dukker op, når de fortolkes af andre, hvilket sker ofte på trods af det helt originale i det hans univers.

Foruden tribute pladen I'm Your Fan, kan jeg umiddelbart komme i tanke om Jennifer Warnes kongeniale fortolkninger af ni gode Cohen sange på albummet Famous Blue Raincoat – The Songs of Leonard Cohen fra 86' og Ulf Lundells forsvenskning af sangen Famous Blue Raincoat, der på svensk hedder Kom du nånsin iväg og optræder på albummet Sweethearts fra 84'.

Der er, kan man sige, indtil flere traditioner – Cohens egne fortolkninger samt andres fortolkninger af Cohens sange – som projektets bagmænd, Anders Dohn og Nikolaj Nørlund, har skullet forholde sig til.

Hug en hæl og skær en tå
Gennemgående for de fleste danske fortolkninger er loyaliteten over for de originale engelske tekster og at samtlige, om ikke andet, fungerer på dansk. Selvfølgelig har der skullet hugges en hæl og skæres en tå for at få metrikken til at passe, men betydningen er, stort set, bevaret i hver og en af teksterne.

Har man aldrig beskæftiget sig indgående med Cohens tekstlige univers, bliver man, muligvis, overrasket over den rigdom og den kulsorte humor, som rummes i disse sange.

Humoren er formidlet på dansk – det samme er det depressive lag og den kraft, kærlighedens og i den forbindelse ikke mindst det erotiske møde mellem mand og kvinde, som Cohen kan forlene med en nærmest religiøs følelse. Når alt er sagt og gjort op gennemlyser denne kraft vore liv og ophøjes til meningen med det hele.

Kalder på udfordring
Mit største forbehold er nok – på en ellers iørefaldende cd – at der tages for få chancer, at Cohen med På danske læber ikke i særlig høj grad er fortolket på dansk, men snarere er gengivet i et kompetent dansksproget og musikalsk regi. Og det er for tamt.

Cohen er en sangskriver, der kalder på at blive udfordret og så må man stå op med oprejst pande i stedet for at ligge for mesterens fødder i næsegrus beundring.