Hvad er Sentura? | Indeks | Abonnement | Forhandlere | Links | Notits | Hjem
 M A G A S I N   F O R   L I T T E R A T U R   O G   L E V E N D E   B I L L E D E R                 w w w . s e n t u r a . d k  

Offentliggjort d. 7.12.2003
[Opdateret d. 5.11.2004]

ANMELDELSE
Dan Brown:
Da Vinci Mysteriet
Spændingsroman [Oversat af Susanne Torpe]
456 sider
Kr. 299,-
Hr. Ferdinand
Udkommet 6. november 2003

 

Af
Ulf Joel Jensen


Omslag til bogen

Fakta:
Dan Brown er måske nok et relativt ubeskrevet blad i Danmark, men han har for længst slået sit navn fast som en af USA's førende spændingsforfattere.

Således strøg Da Vinci Mysteriet direkte ind på førstepladsen på bestesellerlisterne i både New York Times og samtlige andre førende aviser over hele USA umiddelbart efter udgivelsen, for derefter at blive hængede dér i ca. et halvt års tid.

Bogen er oversat til mere end 35 sprog og solgt i mere end fire millioner eksemplarer verden over. Inden alt for længe kan den efter al sandsynlighed også opleves i biografen; Columbia Pictures har købt rettighederne for et millionbeløb.

Læs meget mere om Dan Brown, Da Vinci Mysteriet og Browns tre tidligere spændingsromaner på www.danbrown.com. Siden byder også på en række gåder og anagramlege i forlængelse af universet fra Da Vinci Mysteriet – både henvendt til folk, der har læst bogen og til dem, der overvejer at gå i gang.

Nb! Siden er engelsksproget.



*

RELEVANTE LINKS:

Besøg forlaget Hr. Ferdinands hjemmeside for Da Vinci Mysteriet – læs bl.a. uddrag fra bogen og se nogle af bogens billeder og lokaliteter

Da Vinci Mysteriet havde faktisk en forløber i romanen Engle & Dæmoner, hvor hovedpersonen også var historikeren og symbolforskeren Robert Langdon. Læs Senturas anmeldelse af Engle & Dæmoner, der udkom november 2004 på dansk – "Det er vanvittigt imponerende lavet..."

Læs Senturas lyninterview med forlæggeren Susanne Torpe, der har oversat Da Vinci Mysteriet til dansk. Hun fortæller om forlaget Hr. Ferdinand og giver bl.a. en forklaring på det lidt sære navn...

Besøg Dan Browns officielle hjemmeside – bl.a. radio- og tv-klip og et væld af andre oplysninger


 

En ægte page turner:
Så går den vilde skattejagt...

"Ikke siden Harry Potter har nogen forfatter med så iøjnefaldende fryd taget læseren med på en så hæsblæsende jagt og en så forrygende efterforskning." Ordene er oversat fra The New York Times' anmeldelse af Dan Browns Da Vinci Mysteriet, og selvom referencen til Harry Potter er dybt mærkværdig og grebet ud af luften holder resten vand: Bogen er både frydefuld, iøjnefaldende, forrygende og ikke mindst hæsblæsende.

Page turner. Sidevender. Arbejdsgiverens skræk...Kald det, hvad du vil.

Vi har at gøre med en bog, som er svær at lægge fra sig, når man først får taget hul på den. En af den slags bøger, hvor den ene side bare tager den næste i en endeløs strøm af sidevending, indtil klokken er blevet to minutter i væggeurets kimen, og man er garanteret en søvnig, ineffektiv og udmattende dag på jobbet – til arbejdsgiverens utvivlsomt store fortrydelse.

Kirker, koder og konspirationer
Den amerikanske spændingsforfatter Dan Brown kan med Da Vinci Mysteriet for første gang læses på dansk. Og det er et hæsblæsende bekendtskab, man kan gøre sig med bestsellerforfatteren, der nu er oversat til mere end 30 sprog.

I virkeligheden former bogen sig som én lang ubrudt jagt over ca. halvandet døgn. Jægerne er konstant i hælene på vore helte, som konstant er lige på kanten til at opklare det mysterium, titlen refererer til. Imens er læseren konstant i tvivl om, hvem der egentlig jager heltene (ud over noget så eksotisk som en kutteklædt albinoflagellant af en munk!), og om heltene nu også har fat i den lange ende.

Titlen er, så banal og lettere fordummende den end måtte forekomme, meget præcis. Bogens handling foregår i nutiden, hvor en amerikansk professor i kryptografi vækkes kort tid efter, han er gået i seng på sit hotelværelse i Paris: Chefen for Louvre, som professoren havde en aftale med dagen efter, er blevet dræbt, og politiet ønsker professorens assistance.

Det viser sig, at politiet i virkeligheden mistænker vor professor for mordet, professoren stikker af – og så går den vilde skattejagt. For det viser sig nemlig også, at Louvre-chefen i virkeligheden blev myrdet, fordi han havde et nøje kendskab til intet mindre end Den Hellige Gral, dens indhold og placering i dag. Det er sprængfarlig viden, for intet er, som vi går og tror. Gralen indeholder rystende informationer om Jesu liv på jorden, informationer som i hvert fald de yderligtgående grene af den katolske kirke er parat til at slå ihjel for at beskytte. Informationer som er snedigt beskyttet af et spind af koder, anagrammer, fælder og skattekort, som for en stor dels vedkommende er udtænkt af salig Leonardo da Vinci – en af Gralens tidligere beskyttere…

Jo, det er temmelig langt ude på konspirationsteoretikernes overdrev. Men utroligt godt og overbevisende fortalt.

En frastødende bastard
Men lad os lige tage et skridt tilbage. I virkeligheden er den genre, Da Vinci Mysteriet skriver sig ind i, nemlig lidt af en bastard og i sin grundform temmelig frastødende. Det er en krimi/thriller/spændingsbog i stil med danske Michael Larsens bøger.

Det er den intellektuelle spændingsbog, hvor man bliver belemret med en sand syndflod af detaljer om alt fra slanger i Sydney til jættesten i Danmark. Begge eksempler er hentet fra Michael Larsens bibliografi – men for at være fair må man vel nævne, at han ikke står alene på dette krimiens sidespor. Langt fra. Hvis vi bliver indenfor landets grænser kan man i al hast også hive både Leif Davidsen, Peter Høegh og nyligt debuterende Frank Esmann op af samme hat.

Men i modsætning til Esmann, Høegh, Davidsen, Larsen og mange af deres udenlandske forbilleder/artsfæller, så klumper de utroligt mange faktuelle detaljer, forklaringer og udflugter i faglitteraturen sig ikke sammen foran plottet i Dan Browns Da Vinci Mysteriet. Tværtimod er de så integreret i handlingen, at de oftest er en forudsætning for spændingsoplevelsen. Og det, lige præcis dét, gør en forskel. En kæmpeforskel. Det er dét, der løfter Browns bog fra at være en interessant og uhyre grundigt researchet krimi til at være en hæsblæsende page turner. En "åh-nej, nu er der kun to timer til jeg skal op – så kan jeg vel lissågodt bare læse videre-bog".

Skæmmende stavefejl
Og lad mig yderligere præcisere: Det er altså ikke, fordi Dan Brown er nogen stilistisk mester. Læseoplevelsen er ikke af den intellektuelle eller æstetiske slags. Browns primære målsætning med bogen er langt fra at skrive stor prisvindende litteratur: Dan Brown vil underholde og skabe spænding, og det lykkes i så overbevisende stil, at jeg ikke har læst en mere medrivende og underholdende krimi i årevis.

Da Vinci Mysteriet er simpelthen noget så gammeldags som vanskelig at lægge fra sig. Eneste forhindringer på den snorlige og uhyggeligt brede autobahn af spænding, som Brown uden nåde og forbehold kværner ind gennem sin sagesløse læser, er faktisk en temmelig sjusket korrekturlæsning på oversættelsen, hvilket har resulteret i en række irriterende småfejl.

Der er for mange gentagelser, gentagelser og stavefajl. Ikke nget gravverende eller med betydningning for forståelsen af forståelsens. Men irriternde. Ikke sandt?

Ingen tid til mad eller søvn
Tilbage på sporet: I virkeligheden er Browns opskrift på succes meget enkel: Han lader to, tre, fire, nogle gange fem handlingsspor udspille sig side om side, og lige før vi får afgørende informationer i det ene spor, skifter han brat over i et af de andre, som han igen fører frem til lige før et klimaks – og så er vi i gang med et tredje.

På den måde holdes gryden hele tiden i kog – gennem samtlige 456 sider. Sammen med hovedpersonerne er vi konstant på flugt og på vej frem mod opklaringen af ét af den vestlige verdens største og mest sagnomspundne mysterier. Og hverken romanens hovedpersoner eller læseren levnes tid eller mulighed for at sove eller bare spise lidt undervejs. Det er både enkelt og særdeles effektivt.

Dette krydres så med de føromtalte faktuelle detaljer; glimt fra den virkelige virkelighed, vi alle sammen lever i og forholder os til, og referencer til faktiske kunstværker, personer, institutioner og begivenheder, som gør, at der lægges et ekstra lag til. Ikke alene er denne ophobning af fakta med til at drive plottet fremad – de gør også en ellers stærkt usandsynligt handling plausibel.

Sexede Simba
Der er ingen tvivl om, at alt det beskrevne ikke er sket. Men måske er noget af det? Måske var da Vinci virkelig en snedig lurendrejer og malede i massevis af hedenske referencer og skjulte budskaber ind i sine værker for Vatikanet og andre prominente, kirkelige kunder? Og hvis han faktisk gjorde dét – hvorfor skulle det hele så ikke kunne ske i virkeligheden..? Hvor går grænsen mellem historisk virkelighed og Browns fantasi?

Altså – var Jesus virkelig af kongelig æt, gift med Maria Magdalena, som slet ikke var en skøge, men faktisk ligeså kongelig som sin mand? Blev han far til en datter, kan Jesu slægt spores til moderne tid, og har Kirken, primært den Katolske, lige siden gjort alt for at skjule disse detaljer – i en sådan grad at de selv i dag er villige til at slå ihjel for at holde på hemmelighederne, fordi den fulde sandhed vil korrumpere deres magt totalt?

Og sig mig, nu vi er i gang – hvorfor er den ellers så uskyldige Disney-koncern egentlig lagt for had af katolikkerne? Findes der faktisk referencer til da Vincis hedenske tilbøjeligheder i Disneys tegnefilm? Og – mere banalt, indrømmet, men dog temmelig interessant og på sin vis også foruroligende – står der virkelig "SEX" hen over hovedet på Simba i en scene af Løvernes Konge? Tjah, spørgsmålene er vel mere relevante end nogensinde i denne søde juletid, hvor vi jo både fejrer Kristi fødsel og en gammel hedensk højtid. Bl.a. med at stopfodre vores børn med film fra den tilsyneladende så hedenske og alt andet en puritanske Disney-koncern…

Og der er kun én vej til at finde ud af det. Du må selv ofre en nat eller to og få læst Da Vinci Mysteriet. Jeg garanterer, at det både er den økonomiske og den tidsmæssige investering værd.

[ t o p ]       [ h j e m ]