Hvad er Sentura? | Indeks | Abonnement | Forhandlere | Links | Notits | Hjem

 M A G A S I N   F O R   F I L M   -  L I T T E R A T U R   -  T V                 w w w . s e n t u r a . d k

 

 

 

 

 

 

. .   K o m m e n t a r   

 

 

Tidligere indlæg

Forfatterskolen

 

 

 
af Jakob Hansen                6-6-2000

Forleden kunne man i Dagbladet Politiken (3. juni 2000) læse en tale, som vores kulturminister Elsebeth Gerner Nielsen for nylig holdt om public service. Hun går her modigt op imod de kræfter i samfundet, der mener at public service-udsendelser absolut skal være kedelige. (Hvem det så end er?) Ministeren spørger endda provokerende, om det gør noget, at en public service-udsendelse underholder og behager?

Grunden til disse vovede og nyskabende spørgsmål skyldes, at Kulturministeren opfatter public service som noget, mange mennesker gerne vil se. Og som politiker ser hun det som sin opgave, gennem medierne, at sikre: "den fortsatte sammenhængskraft blandt os danske", "at vi stadig har noget til fælles", "et fælles kommunikationsrum", "et offentligt rum funderet i en almen indsigt og viden om det danske samfund, dets historie, kultur og udviklingsmuligheder."

Det er jo nogle ganske udmærkede intentioner om kulturelt fællesskab og modvægt til de rent markedsstyrede kanaler, der importerer stigende mængder af amerikansk crap. Men hvad nævner ministeren så som eksempel på dansk public service:

Lykkehjulet!

Hvadbehager? Ja, det er jo et program, som mange mennesker åbenbart gerne ser. Og fred være med det. Men bliver det godt af den grund? Og bidrager det til at opretholde et fællesskab i den danske kultur. Ifølge kulturministeren ser svaret ud til at være ja. Jeg citerer:

"Lykkehjulet er en udsendelse efter amerikansk koncept, men er der noget mere dansk end Lykkehjulet? Hovedrollen i legen er det danske sprog - og så selvfølgelig Bengt Burg, men han er vel også så dansk som man kan blive. Vi kan sidde tæt sammen hele familien og gætte danske ord og danske ordspil. Vi lærer måske også nogle nye. Vi ser danske deltagere, som vi lærer at kende. Udsendelsen samler os og har efterhånden bidraget til en fælles referenceramme. Hvis nogen tøver for længe med at svare os på noget, siger vi nu: Vil du købe en vokal? Det er blevet fælles gods."

Ja, hurra for et fællesskab. (Og så kan man da ikke være i tvivl om, at 'dansk' er tidens store plusord). Det er virkelig visioner, der rykker.

Det kunne tyde på, at jeg som dansker ikke været flittig nok med at deltage i det åh-så-hyggelige-nationale-tv-fællesskab. Suk. Det er nok fordi, jeg er en af dem, der har haft det rigtig dårligt med at se programmer på DR2. Det indser jeg nu efter at have læst ministerens klarsynede analyse af sagen:

"Jeg tror f.eks., at et af problemerne for DR2 har været, at kanalen blev opfattet som en særlig fin niche. Folk vil egentlig gerne se de mange fremragende udsendelser på kanalen, men de føler sig så alene, når de er inde på kanalen. Man ved jo fra aviserne, at det den hemmelige kanal, som ingen ser, og man kan da ikke lide at sidde og se tv helt alene."

Nåh nej, jeg kan da ikke lide at se noget snævert. Og nåh ja, tumpe, det vidste du jo fra aviserne...( ) Føler man, at der her bliver talt ned til folk, eller er det bare den visionære ministers hyggelige, lykkehjulslunkne humor, der er på bølgelængde med danskerne?

 

[h j e m]