Hvad er Sentura? | Indeks | Abonnement | Forhandlere | Links | Notits | Hjem

 M A G A S I N   F O R   F I L M   -  L I T T E R A T U R   -  T V                 w w w . s e n t u r a . d k

 

 


 

Effektivt adrenalinkick

FILMANMELDELSE
Titel: "Deep Blue Sea"
USA, 1999
Instr.: Renny Harlin
Executive producer: Bruce Berman; Duncan Henderson.
Producer: Akiva Goldsman, Robert Kosberg
Manus: Duncan Kennedy, Wayne Powers
Fotograf: Stephen G. Windon
Klip: Derek Brechin
Musik: Trevor Rabin
Medv.: Saffron Burrows, Thomas Jane, Samuel L. Jackson, L.L. Cool J, Jacqueline McKenzie og Stellan Skarsgård
Spilletid: 102 min.
Prem.: 8. oktober 1999

 

Af Louise Kidde Sauntved

Langt ude i Atlanterhavet ligger det flydende forsøgslaboratorium Aquatica. Her arbejder forskeren Susan McAlester sammen med en lille gruppe forskere intenst på at revolutionere den medicinske verden. Målet er en kur mod Alzheimers syge. Forsøgsdyrene er kæmpestore hajer med kunstigt forstørrede hjerner. Projektets økonomiske bagmand presser på for at se resultater, og Susan er nødt til at fremskynde de endelige eksperimenter.

Men Susan har glemt at tage højde for, at man íkke ustraffet piller ved naturens orden. Ikke alene er dyrene store og hurtige - de er også lynende intelligente, og da en storm trækker ind over laboratoriet må den lille gruppe forskere sande, hvordan det er pludselig at være havnet nederst i fødekæden.

Filmen er spækket med flotte effekter - og de virker! Med hjertet i halsen og en puls på 220 bliver man bombarderet med den ene nervepirrende situation efter den anden, i et tempo så man tilgiver den lidt for letkøbte og kække dialog, og den massive genbrug fra kartoteket af monster-, action- og skrækfilm. Der er ikke tid til at stoppe op og få vejret, før den næste mareridtsagtige situation tvinger en ud på kanten af sædet igen, og det er i virkeligheden filmens allerstørste problem. Den er simpelthen så udmattende, at man på et tidspunkt ganske enkelt ikke orker at involvere sig i de i forvejen temmelig skabelonagtige karakterer. Det bliver lidt ligegyldigt, hvem der bliver spist og hvornår - det er alligevel relativt tidligt i historien muligt at forudsige, hvem der i hvert fald ikke bliver det.

Det er en film der fungerer på sit tempo og sit tema, for mon ikke synet af det treradede tandsæt på en angrebslysten haj kan sætte gang i skrækforestillingerne på de fleste. Trods alvorlige undertoner af genmanipulation og moralske dilemmaer er det ikke en film, der giver stof til eftertanke. Den er to timers intenst adrenalinkick, men det eneste, man tager med sig ud af biografen, er rystende knæ, et bankende hjerte - og en stille lettelse over, at badesæsonen er overstået for i år.

[ h j e m ]