Ens sans for detaljen og det finurligt modsætningsfyldte bliver i den grad skærpet med ny antologi om dekonstruktion.

ANMELDELSE: Det er en oplevelse af den lækre og mere tankevækkende slags at lade sig forføre af dybt intelligente, sprogligt sprudlende (godt oversatte) og indsigtsfulde tekster. Alene derfor bør man læse antologien Dekonstruktion, redigeret af Jacob Bøggild, Stefan Iversen og Henrik Skov Nielsen. Her præsenteres med vejledende introduktion og fodnoter tekster af Derrida, Barbara Johnson, Paul de Man og andre af de store kanoner.

Dekonstruktionen fejrer snart 40 års jubilæum. Det begyndte i 1966 med nogle foredrag af Derrida. Herfra er den blevet videreført af især amerikanske eller i USA bosatte tænkere, såsom de allerede nævnte.

Altid nye sprækker
Hvad er dekonstruktion overhovedet for en størrelse? Svaret ligger ikke lige for, og det er kendetegnende for dekonstruktionen. For hver gang der findes et svar, og man med svaret er lige ved at kunne lukke teksten og fastslå dens betydninger, finder dekonstruktøren sprækker i det konstruerede, nye åbninger, modsigelser, modsætninger: det tilsyneladende er ladet med skjulte betydninger, der skal afdækkes.

Vi kommer vidt omkring i antologien, for undersøgelserne og strategierne, der præsenteres, er ikke blot litterære, men retter sig mod, og finder med Derrida sit udgangspunkt i en problematisering af hele den struktur af modsætninger, som den vestlige verdens sprog, tænkning og begreber bygger på. Når man tænker i modsætningerne natur/kultur, oprindelig/afledt, form/indhold osv., er disse termer hierarkisk organiserede, således at den ene side vægter tungere end den anden.

Når Derrida dekonstruerer i sine tidlige tekster, vender han hierarkiet om, for derefter at se på den forskydning af, eller det skred i systemet, som omvendingen er skyld i. Gang på gang viser Derrida på den måde hvordan filosofferne siger et, men gør noget andet. Og det er her at dekonstruktionen finder sin relevans.

Fra introduktion til kilde
Det høje teoretiske niveau, der kendetegner skolen, der ikke vil kaldes skole, har gjort, at de færreste har tilegnet sig de dekonstruktive tænkeres egne tanker, men i stedet erhvervet deres eventuelle kendskab gennem nogle af de mange introduktioner til emnet.

Nu er det muligt at komme til kilderne på dansk. Således kan man komme godt ind i det dekonstruktive på en uge. Begynd med Pil Dahlerups Dekonstruktion [Gyldendal 1991], læs dernæst Til værks [Tiderne skifter 1994], der er redigeret af Tanja Ørum, og slut af med den aktuelle antologi. Det er anstrengelserne værd, fordi ens sans for detaljen og det finurligt modsætningsfyldte i den grad bliver skærpet.