Hvad er Sentura? | Indeks | Abonnement | Forhandlere | Links | Notits | Hjem

 M A G A S I N   F O R   F I L M   -  L I T T E R A T U R   -  T V                 w w w . s e n t u r a . d k

 

ANMELDELSE
De ti bud
Antologi
148 sider.
175 kr.
2001 Gyldendal.


Af
Didde Welin

 

omslag
 

De ti Bud overtrådt

Det er blevet tid til letfordøjelig sommer- og solskinslitteratur med Gyldendals novellesamling skrevet over De ti Bud. Ti yngre, danske novelleforfattere har taget hver deres bud op til overvejelse, og det er blevet til en velskrevet, til tider morsom og nogenlunde realistisk kommentar til, hvordan vi lever om ikke efter, så i hvert fald med De ti Bud.


Personlige fortolkninger
Forfatterstaben tæller fx navne som Jan Sonnergaard, Pia Juul og Benn Q. Holm, Suzanne Staun og Kim Fupz Aakeson... Har man svært ved at overskue den danske hær af nyere forfattere, er her en oplagt introduktion til nogle af dem.
    Trods det fælles emne repræsenterer "De ti bud" en mængde forskellige stilarter og skrivetraditioner, og det synes til tider svært at genkende det egentlige bud bag de meget personlige fortolkninger. Det gælder bl.a. Christina Hesselholdts abstrakte udlægning af det tredje bud "Kom hviledagen i hu, så du holder den hellig", hvor hun bruger et uddrag af sin egen "Ingen ro i kraniekassen" (2001), hvilket virker løst og ikke særligt nærværende set i forhold til de andre noveller.


Plørefuld radiator
Til gengæld får man en særdeles veloplagt Jan Sonnergaard. Han henlægger det første bud om monoteisme til Københavns NV-kvarter, som man kender det fra hans første novellesamling "Radiator". Her har en ensom dranker valgt et beruset (for ikke at sige plørefuldt) "jeg" som sin eneste gud. En skarp og direkte kommentar til menneskets ophøjelse af sig selv.
    Også Ulrikka Strandbygaards "Sammensværgelsen" er både stemningsmættet, velskrevet og gør op med den traditionelle fortolkning. Her ændres det sjette bud fra at være et utroskabsfænomen til at være et forbud mod at gøre noget uden lyst. Hvis man handler uden lidenskab, bedriver man så at sige hor mod sig selv.


Både Suzanne Staun og Kim Fupz Aakeson forholder sig mere konkret til det egentlige ordvalg i buddene. Susanne Staun i "Du må ikke begære din næstes hus", hvor den arbejdsløse Toya i de ensomme dagtimer tillægger sig en fremmed identitet som den stenrige Fru Fritzbøger, der ved hjælp af snyd og bedrag formår at tiltuske sig adgang til millionvillaer på Strandvejen. Et morsomt og meget sympatisk portræt, hvor den symbolske fortolkning af buddet er erstattet med nutidens jagt på materielle statussymboler.
    Det samme kan siges om Kim Fupz Aakesons novelle, hvor hovedpersonen spolerer sine forældres sølvbryllupsfest, og ved sin blotte tilstedeværelse overtræder buddet om at "Du skal ære din far og din mor".


Sjælens etik
I det hele taget er det symptomatisk for novellerne, at de omhandler overtrædelser af De ti Bud. Ikke én eneste af forfatterne skildrer et menneske, der ikke myrder, horer, lyver eller stjæler (Jesper Wung-Sungs hovedperson har endda stjålet selveste Bibelen). Nutidens egocentrerede menneskesyn samt et ændret syn på kristendommen har ført til mere personlige tolkninger af De ti Bud. En opfattelse der er forsøgt formuleret i Ulrikka Strandbygaards "Sammensværgelsen", hvor præsten Claes udtrykker det således: "De ti Bud opfattes af de fleste som påbud, forbud, men de kunne måske også opfattes som noget andet; sjælens etik, der på et tidspunkt vågner i mennesket". Forskellen ligger så bare i, om mennesket lytter til sjælen eller ej.

Alt i alt er "De ti bud" en broget fornøjelse, hvor nogle forfattere er tydeligt mere oplagte end andre, men der er en række fine læseoplevelser. Korte, nutidige fortolkninger der passer perfekt til en halv time i solen, med risiko for stof til eftertanke.

 

[ t o p ]       [ h j e m ]