DON'T PANIC

Det, der egentlig ligner en rigtig møgdag, hvor jorden endda går under, viser sig at blive starten på en lærerig og interessant rejse for Arthur Dent, hovedperson i Douglas Adams' sekstet af rumfartsbøger, som i anledning af filmatiseringen nu er genudgivet i ét komplet bind. Og der er noget at grine af for enhver.

GALAKTISK-ANMELDELSE: I virkeligheden er det en torsdag som alle andre. Eller i hvert fald de fleste andre. Ikke specielt opmuntrende – men omvendt heller ikke decideret deprimerende. For Arthur Dent, hovedpersonen i Douglas Adams Den komplette guide til universet, tager lige præcis dén torsdag, der skyder handlingen i den næsten tusinde sider lange bog (der oprindelig er udgivet som seks, gakkede, syrede og selvstændige bind i en serien Håndbog for vakse galakseblaffere), dog en noget usædvanlig retning:

Dent erfarer nemlig, at det hus, han bor i, står over for at blive revet ned af myndighederne, at hans vel nok bedste ven her på jorden faktisk er en alien – og, ikke mindst, at jorden står overfor at blive udslettet (om to timer!) for at gøre plads for en intergalaktisk omfartsvej…

Meningen med Alting
På en måde opvejer det ene jo det andet. Altså – i første omgang er det jo en hård nyhed at skulle acceptere, at ens hus står overfor kondemnering. Men holdt overfor den kendsgerning, at jorden faktisk går under om 120 minutter, så blegner den første problemstilling unægtelig en smule. Og endelig er det jo i virkeligheden forholdsvis heldigt, at Dents bedste ven er fra en anden planet – og i stand til at give ham det først lift på hans intergalaktiske odyssé. Væk fra den dødsdømte blågrønne planet.

Man røber ikke for meget ved at sige, at det bliver en vanvittig rejse. Ud til kanten af det uendelige univers – og et godt stykke af vejen tilbage igen. Undervejs erfarer Dent, at alt, hvad der er værd at vide, heldigvis findes i Håndbog for vakse galakseblaffere – et værk af så ekstraordinære dimensioner og med så eklatant rystende indhold, at forfatterne har set sig nødsaget til at skrive, med store, beroligende bogstaver, "Don't panic" på omslaget.

Han finder også ud af, at den mest nyttige genstand i universet er et håndklæde, ligesom han opdager, at hverken mennesket eller delfinen er/var den mest intelligente og styrende skabning på hedengangne Moder Jord (læs selv bogen for at hitte ud af, hvem eller hvad det så måtte være) – og endelig får han også svaret på Meningen med Alting – Livet, Universet og Alt det der…

Man må godt grine
Det er gakket. Det er vanvittigt. Det er imponerende opfindsomt – og nu er det både genudgivet og filmatiseret. Det er svært at forestille sig en vellykket filmatisering af én af de morsomste bøger, jeg læste i mine teenage-år – til gengæld er jeg yderst taknemmelig for nu at få en chance for at genlæse dette monumentale værk i den absurde rumfartshumoristiske genre.

Arthur Dents rejse gennem universet må ingen snyde sig for. Film eller ej så skal det her værk i hvert fald (også) læses, nydes og hikstes. Måske er den mest for det yngre publikum – men det skal vel ikke forhindre os andre i at genlæse med et stadig større smil på læben, indtil vi må overgive os i al vores forvoksede fornuft og bare le.

Douglas Adams er genfødt – tak for det.