Publiceret d. 11.9.2008
[Opdateret d. 11.9.2008]
INTERVIEW
med duoen F.P. Jac og Asger Schnack
Af
Jesper Elving
 Duoen Jac og Schnack på omslaget til Digte 2007.
Duoen Jac og Schnack
Debuterede i 1991 med Digte fra halvtredserne.
Med digte 2007 afsluttede de deres anden trilogi.
F.P. Jac
Er født 1955, debuterede i 1976 med Spontane kalenderblade.
Har siden da holdt trit med en lang række digtsamlinger – suppleret af radiospil og en efterhånden betragtelig prosaindsats.
Asger Schnack
Er født 1949, debuterede i 1967 med digtsamlingen Øjeæbler, og har gennem flere årtier virket som en blæksprutte i dansk litteratur.
Han står bag forlaget Bebop.
Bandet Nul
Jac og Schnack har tidligere indgået i en digtertrio, Bandet Nul, der havde Klaus Høeck som tredje medlem.
Bandet udgav i perioden 1980-83 fire digtsamlinger.
Fakta om bogen
Duoen Jac og Schnack:
Digte 2007
74 sider
Kr. 199,-
Lindhardt og Ringhof
Udkommet vinteren 2007
|
*
RELEVANTE
LINKS:
 Læs Senturas interview med Asger Schnack om forlaget Bebop...
Læs Senturas anmeldelse af F.P. Jacs første digtsamling Spontane kalenderblade fra 1976 i anledning af, den blev genudgivet...
|
|
Det er i mødet mellem temperamenter, at digtene opstår
Samarbejdsprojekter mellem danske digtere hører til sjældenhederne, men F.P. Jac og Asger Schnack har siden 1991 sammen skrevet to trilogier.
BONUS-INFO:
 Direkte til smagsprøve fra Digte 2007
INTERVIEW: Poesien synes at komme let til d'herrer Jac og Schnack, det er som om, de ryster den ud af ærmerne.
Senest udsendte de samlingen Digte 2007. Den havde mindedigte til afdøde kolleger, hilsener til politikere og til tidens tendenser, men som altid også opmærksomme digte om de finere fornemmelser ind imellem.
Vi sendte duoen nogle spørgsmål pr. mail, og de svarede naturligvis i fællesskab – i den finurligt velklingende tone, som vi kender fra digtene.
Hvad får jer til at skrive så godt sammen?
– Mangeårigt venskab, alt andet end mainstream. Vi har både fortid og nutid til fælles, men vi skriver naturligvis ikke ens. Det er i mødet mellem temperamenter, at digtet opstår. Vi er så forskellige ens, og det er det, der får digtet til at rumme. Det er surrealismens leg med det konkrete, så bliver det ét. Ganske enkelt to fællesskaber, der må kysse hinanden, i en papirjubel.
– Vi skriver på skift, men efter forskellige regler fra bog til bog og i visse tilfælde fra digt til digt. Det er en leg, men hvert digt er signeret af Duoen, dvs. vi lægger begge navn til hele digtet. Når nu digte vil skuldre sig, skabe klarhed og ro, hvorfor skulle digterne så ikke blande sig, sætte lidt sol og torden til vejret? Vi er jo skakspillere af bro, og en kærlighed er bedst at læne sig op ad. De lyse timer får drift og kan rumme mange farver.
Udestuen opredt til kaffe
Hvad er det for regler, I arbejder efter?
– Vi arbejder efter linjekvantiteter, to linjer hver, én linje hver, ½ linje hver, eller hele strofer hver. Vi holder digtet åbent, lytter, holder stadig digtet åbent, indtil vi lukker det. Solen står hengivent på himlen, så må vi da stramme os an, ordene vil lege med os, alting bliver intimt, teksten krøller os, men så kommer trætheden, og vi sætter et perfekt punktum.
– Vi sidder over for hinanden og skriver, som vi altid har gjort, koncentreret et antal timer. Vi skriver i temmelig lang tid, til der ikke er mere at skrive den dag, men der kommer en ny session, og vi ved allerede, hvor vi bevæger os hen. Hvor bevæger vi os hen, til begyndelsen af vores drift, nu er digtet på skakbrættet, udestuen er opredt til kaffe.
Flere bøger med ryg
På spørgsmålet om vi kan forvente flere samlinger fra duoens samlede hænder, dumper svaret prompte ind i mailboksen:
– Ja, efter Digte 2007, som afsluttede vores anden trilogi, vil vi ufortrødent begynde på den tredje. Det ville være uværdigt over for vores læserskare ikke at udgive flere bøger med ryg, men det svirrer i vores mundvige, at dette bare er starten på en reel reolhylde!
* * *
|
Teksteksempler
I tilfælde af dagen
Se dig ikke længere end gråspurven, den formulerer også
utænkt tid.
Kulden holder dig oprejst, du behøver blot at stige i små
skridt.
Stien langs de barberede træer, ser man mon længere end
ens vilje.
Den grafik der tegner himlen, tegner også dig, selv solsorten.
Busserne kommer og når altid målet, men det kræver den
rigtige fortovsretning.
Den tid der mistes, må man tænke sig til, som en pen der
skriver på hvide billetter.
Hjem kommer man altid, under paraply eller som snepuds,
men kaffen byder til.
De træer man så, bærer man med sig som vind, om så stuen
bliver fyldt med fugle.
***
Kronprinsesse Mary er protektor
Kaffe og kage, og så en modtagelseskomite, med håb om et
egentligt forhold,
men den designstøvle kan hun da ikke stå for, og står i slot
for sig selv.
Hvirvlende sne eller en sommers tue, alt er indeholdt i det
nye protektorat,
og der bliver ringet digte hjem, han leger trofast med Legene,
som man siger.
Tænk at ensomhed aldrig findes, fordi sproget giver sig hen
til den der giver sig hen.
***
Med boligen som scorereplik
Jeg har også nogle brændestykker, og en dag kan vi måle
haven op,
den motorcykel har givet min hæk brune blade, kan vi ikke
tage en snak en dag.
Skorstenen skulle vi kunne låne en rejse i, hvis du vil med
i morgen,
genboen har lovet at overdække spabadet, vi vil jo ikke have
droslet hunde ind i vores værdier.
***
Hensyntagen til andre ligger i dansen
Vi hjælper en ældre dame over fodgængerovergangen, hvor
lyset kan blænde,
og pludselig er vi hånd i hånd, hun vil også trygheden, og sin
verden videre.
[NB! Digtene er fra s. 14, s. 29, s. 68 og s. 72. Opsætningen kan variere lidt fra bogen.]
|
[ t o p ] [ h j e m ] |
