Hvad er Sentura? | Indeks | Abonnement | Forhandlere | Links | Notits | Hjem
 M A G A S I N   F O R   L I T T E R A T U R   O G   L E V E N D E   B I L L E D E R                 w w w . s e n t u r a . d k  

Publiceret 2002
[Opdateret d. 11.4.2009]

ANMELDELSE
Jakob Ejersbo:
Nordkraft
Roman
424 sider
Kr. 298,-
Gyldendal
Udkommet august 2002


Af
Michael Balle Jensen

 

"Hvis man snuser til et miljø og derefter gider at researche på sagen, kan man skrive om alt. Jeg har jo aldrig været ude at sejle, og jeg har heller ikke taget syre. For den sags skyld har jeg heller aldrig været en pige"

"Jeg har det jo ikke for godt med den nyere danske litteratur. Jeg synes, virkeligheden er meget mere interessant, end hvis man kun bevæger sig i tankerne og i et følelesesregister. Det er ikke sådan, at min roman er tænkt som et indlæg i debatten om kortprosa mod den realistiske roman, men det bliver den jo alligevel på en måde, for den er jo et værk med scener, dialog og handling

"Som dreng læste jeg mig først gennem de samlede værker af slam-forfatteren over dem alle, Harold Robbins, der har underholdt kedelige amerikanske middelklassefruer. Da jeg var 16, begyndte jeg at læse mig igennem Hemingway, Steinbeck, Fante og alle de andre. For eksempel Bukowskis bedste."

"En håndfuld af mine bedste venner har brugt ti år af deres liv i det miljø, og for mange i miljøet er der også en vej ud. Jeg er overrasket over, at anmelderne har set det som et sort miljø, for mange af mine venner sætter stor pris på de oplevelser, de har haft - masser af sjov og ballade - i netop det miljø"

Citat: Jakob Ejersbo i interview (Politiken, 25. august 2002)


*

RELEVANTE LINKS:

Læs hele interviewet med Jakob Ejersbo på Politiken...

På litteratursiden.dk kan du se en liste med Jakob Ejersbos yndlingslæsning [NB! Oprindeligt publiceret som en del af Forfatternet]...

Hør et langt interview med Jakob Ejersbo om kreativitet – oprindeligt sendt i P2's Alfabet d. 27. juli 2003...

 

En dag i tabernes liv

I en tid, hvor de litterære stiløvelser ellers har det med at kamme over hos unge forfattere, viser Ejersbo at man stadigvæk godt kan skrive stærke fortællinger med dybde og ja - nok også et budskab.

Jakob Ejersbo var manden bag den fremragende generationsskildring i Superego, der kom for knap to år siden. Med romanen Nordkraft søger han til Aalborg i begyndelsen af 90'erne. Ejersbos roman foregår i det forsumpede pushermiljø, hvor ingenting rigtigt lykkes for nogen.

I tre dele følger man en række personer, som prøver at få deres hverdag til at ligne et liv. Det gælder fx Maria, som er midt i tyverne, har droppet uddannelse og fremtid, til fordel
»...foregår i det forsumpede pushermiljø, hvor ingenting rigtigt lykkes for nogen.«
for at smugle hash for kæresten. Eller det gælder Allan, som prøver at komme sig over en traumatisk ulykke til søs.

Det er en barsk bog, hvor rå vold venter bag næste gadehjørne og uskyldige lillesøstre udsættes for voldtægt. Men selvom volden spiller en væsentlig rolle, forfalder Ejersbo ikke til at glorificere den eller opbløde den med humor, som man så ofte har set på nyere danske film. Nej, den er der råt for usødet.

Banal på den gode måde
Selve plottet er egentligt ret banalt: både for Maria og Allan, er det kærligheden, der kan få dem til at glemme fortiden og komme videre. Det kunne have været en Jens Christian Grøndahl-roman, hvis det ikke var for det hårde miljø fortællingerne foregår i.

Men ligesom Grøndahl, forstår Ejersbo at fortælle en banal historie, så man føler man sidder midt i den. For karaktererne er alt andet end ugebladsbanale. Når man ser bort fra enkelte bipersoner som fx pusheren Asger, har alle karakter stor dybe og mange facetter. Man fornemmer at der er rigtigt levende mennesker.

Fantastisk humor
Og så må man jo endelig ikke se bort fra Ejersbos fantastiske humor, der fungerer fremragende overalt, også når den bliver grotesk og ulækker. Man kan fx nævne den scene, hvor Maria må smide sin gennemblødte, brugte tampon i gabet på en politihund, for at slippe for at blive anholdt.

Bogen har flere steder været
»..har flere steder været sammenlignet med Tom Kristensens Hærværk«
sammenlignet med Tom Kristensens Hærværk, men udover at der ryges hash og drikkes i store mængder, er den sammenligning ikke helt på kornet. Ejersbo skriver en roman om en tid, hvor alle er overladt til sig selv. Men de har ikke bevidst valgt at gå i hundene som Jastrau gør det i Hærværk. De er der simpelthen bare, fordi de aldrig har kendt andet.

Det bevidste valg ligger først bagefter: skal vi fortsætte med at være tabere, eller skal livet gå videre på en ny måde?

Ejersbo viser at man kan vælge, og i de rå fortællinger ligger en optimisme og en tro på nutidens menneske.