Hvad er Sentura? | Indeks | Abonnement | Forhandlere | Links | Notits | Hjem
 M A G A S I N   F O R   L I T T E R A T U R   O G   L E V E N D E   B I L L E D E R                 w w w . s e n t u r a . d k  

Publiceret d. 24.10.2003
[Opdateret d. 8.11.2011]

LYN-INTERVIEW
med Jesper Elving om tidsskriftet Hus og debutant-forlaget E+

 

Af
Julie Top-Jensen



Musik og lyrik skal mødes:
Jesper Elving er i øjeblikket ved at etablere et samarbejde med undergrunds-pladeselskabet BSBTA. Målet er at lave arrangementer med både oplæsning og musik for at få de to "undergrundspublikummer" til at mødes og se lighederne mellem de to kunstformer og de forudsætninger, som begge "lejre" har at gøre med. Der er ifølge Jesper Elving masser af fælles træk, som man bør udnytte i højere grad end det sker i dag.


*

RELEVANTE LINKS:

På Hus' hjemmeside kan du læse tidsskriftet on-line, se en liste over steder, hvor det trykte blad – ganske gratis – kan hentes mm.

Jesper Elving sætter snart Forlaget E+ på skinner – læs fx om kommende udgivelser og et par af Elvings egne digte


 

Litterær blindsmagning og digtsamlinger til en tyver

Kender du det gratis litterære tidsskrift Hus, hvor alle bidrag – fra lyrik til kortprosa – står uden forfatternavne? Og hvad med det nye lille debutantforlag, kaldet E+, der udgiver sine første ting i begyndelsen af 2004?

Ellers har du chancen for at høre mere i dette interview med den blæksprutteagtige initiativtager Jesper Elving, der forresten også lige har et tredje projekt på trapperne i form af et samarbejde mellem musikere og lyrikere i den danske undergrund...

Hvordan opstod ideen til Hus?
– Jeg tror egentlig bare, at jeg var træt af snak. Jeg havde en fornemmelse af, at mange af dem, der dukkede op til oplæsninger ikke rigtig lyttede. Og så fik jeg altså lyst til at lave noget, hvor der simpelthen ikke var andet end digte. En helt ren udfordring. En smart måde at sige det på kunne være, at folk aldrig roser vin på karaffel. Derfor en blindsmagning.

Hvad er det galt med det eksisterende lyrikmiljø og dets udgivelser?
– Det har været ret kedeligt i et stykke tid, men der sker virkelig meget lige nu. Basilisk satte noget i gang med deres B16 serie. Adressens Forlag er en anden meget spændende ting.

– Nettet bliver også brugt meget; det er dog en tendens, som jeg har valgt at gå imod. Jeg mener bestemt, at digte tager sig bedst ud på papir. Men mit motiv er vel det samme som netdigternes, nemlig at gøre det billigt at udgive sine ting. Jeg har bare ikke lyst til at læse digte på en skærm.

Hvordan har reaktionerne været fra skribenterne?
– Folk har generelt været åbne. Der er kommet vildt meget godt stof til Hus #2 fra folk overalt i landet. Og så er der selvfølgelig også et par anerkendte digtere, som har sendt tekster.

Hvad får man som digter ud af at være med i Hus?
– Spørg digterne. Jeg synes selv, det var ret sjovt at have digte med. Jeg kan ikke beskrive følelsen dybere, men det var en varm og rar følelse, som jeg håber flere kan dele med mig i fremtiden. Lækkert.

Er navnløsheden ikke bare koketteri for at få omtale?
– Nej. I starten overvejede jeg faktisk også at fjerne introen og mit navn, og så bare stille digtene ud, men jeg tror, at jeg samtidig glædede mig vildt meget til at høre en masse respons, så det ville jeg også sikre mig. Ideen er jo genial. Jeg synes stadig, at det er et meget rent projekt.

Har bladet udviklet sig fra #1 til #2?
– Den klare forskel på #1 og #2 er selvfølgelig, at jeg har fået en medredaktør dennegang. Han bor i Århus og jeg bor i København. Vi satte bladet sammen på 2-3 timer. Meget effektivt. Der danner sig allerede en tone efter, at man har valgt de første 2-3 tekster, og så er man på en eller anden måde nødt til at følge den gennem resten af bladet.

– Det sjove var, at bladet slet ikke kom til at se ud, som nogen af os havde forventet. Man måtte hele tiden lægge tekster fra, som man ellers var sikker skulle med. Man accepterede bare den tone, som havde lagt sig imellem os.

Hvordan er så den tone, som I styrer efter?
– Svært spørgsmål. Det kan jeg ikke sige helt klart, men nok en anelse mere dystert end #1. Der blev ikke plads til fjollede digte. En havde sendt en serie af campingdigte, som måske kunne have været sjove nok at have med i en anden sammenhæng, men de havde ikke noget at gøre i Hus #2. Der er i det hele taget ikke så meget sjov i #2 som der var i #1, hvilket er fint.

Man kan aldrig få forlag nok
Og forlaget E+, som du nu etablerer – er det udsprunget af Hus, og har vi ikke forlag nok?
– Jeg har mødt masser af digtere via Hus, så på den måde kan man godt sige, at Hus ligger til grund for E+. Og man kan aldrig få forlag nok. Jo flere små forlag, der dukker op og undergraver Gyldendals grundlag, jo bedre. Det er jo absurd, at de store forlag har fået lov at bestemme hvordan en digtsamling skal se ud. Det er jo blevet hamret ind i folks bevidsthed, at en digtsamling ser ud som den slags gør, og at den koster et sted mellem 150 og 400 kr.

– Det betyder, at folk har svært ved at tage et lille hæfte, som er lavet på en kopimaskine, seriøst. Men indholdet er jo ofte mindst lige så godt. Systemet er ikke det mindste bedre end Coca Colas reklamekampagne. Folk bliver sindssyge af den slags ensretning. Jeg synes, man skal gøre op med omkostningerne og hele forlagsmaskinen. Forfatterne på de store forlag får jo kun ca. en ottendel af bogens salgspris. Det er absurd. Man kan nå langt med en fotokopimaskine.

Hvordan ville du hellere have, at forlagsbranchen så ud?
– DET ved jeg da slet ikke. SKAL den se ud på én bestemt måde?

Jamen, kan vi undvære Gyldendal?
– Ja. Hvorfor i himlens navn skulle vi ikke kunne det? Folk dør jo ikke, hvis Gyldendal lukker. Nu er det ikke, fordi jeg hader Gyldendal helhjertet. Jeg køber deres digtsamlinger i ny og næ, men det ville da ikke skade, hvis de forsvandt. Det er jo noget skidt, at de sidder på så stor en del af den danske forlagsverden. Monopol er noget lort.

Men hvorfor laver du selv et forlag?
– For det første synes jeg, at det er sjovt at lave det hele selv. Det minder om alle de små pladeselskaber, der hele tiden dukker op. Der er vildt mange gode digtere i den danske undergrund, så jeg tøver ikke med at specialisere mig i digtsamlinger.

– Desuden tror jeg på, at digterne har en større chance for at blive læst, når de udkommer på E+, end hvis de udkom på Gyldendal eller Borgen. Jeg skal jo ikke have løn. Digtsamlingerne sælges for 20-30 kroner. Der ryger måske en femmer til de praktiske ting, og så får digteren resten. Desuden udgiver jeg jo også mig selv, hvilket er en anden fed ting ved at have sit eget forlag.

[ t o p ]       [ h j e m ]