Nu kan Dan Browns første bog om symbolforskeren Robert Langdon også læses på dansk. Engle & Dæmoner er en hæsblæsende beskrivelse af et mildest talt begivenhedsrigt døgn, hvor én mands intellektuelle kundskaber og historiske viden er det eneste, der kan redde grundlaget for verdens største religion...

ANMELDELSE: Spænd sikkerhedsselen – Dan Brown er på banen igen!

Efter umådeholden succes med at udgive Browns anden bog i serien om symbolforskeren Robert Langdon, Da Vinci Mysteriet, sender det lille islandskbaserede forlag Hr. Ferdinand nu også Langdons første eventyr, Engle & Dæmoner, på gaden.

Og der er fart over feltet. Præcis som i Da Vinci Mysteriet er den distingverede harvardprofessor Langdon på ekskursion i Europa (denne gang Schweiz og Italien), og præcis som i Da Vinci Mysteriet hvirvles han ind i et forunderligt og blodigt kapløb med tiden. Præcis som i Da Vinci Mysteriet spiller renæssancen – specielt den italienske – en afgørende rolle, og præcis som i Da Vinci Mysteriet hvirvler handlingen rundt som en stadig vildere cyklon, hvor orkanens øje udgøres af et særpræget, mytologisk univers bestående af lige dele historisk korrekte kilder, vovede fortolkninger af disse, overdrevne konspirationsteorier, gåder og mysterier, hemmelige koder, hævnende munke, bestialske mord, kunst, arkitektur, smukke kvinder, hurtige biler, den katolske kirke, selveste paven, frimurerloger – og det der er værre…

Genesis bevist
Udgangspunktet for Engle & Dæmoner er skellet mellem videnskab og religion – nærmere betegnet katolicismen. En genial katolsk videnskabsmand har udviklet en teknik, der på videnskabens, fysikkens, præmisser beviser den største, kristne myte: Skabelsen. Genesis.

Det er jo meget godt, skulle man umiddelbart mene – i hvert fald som en godt socialdemokratisk skolet, kompromissøgende dansker. Men nej: Det er hverken videnskaben eller religionen som udgangspunkt særligt begejstret for.

Vor rettroende videnskabsmand myrdes og brændemærkes af et ældgammelt kollegium af forfulgte videnskabsmænd kaldet Illuminati, hans opfindelse, som i øvrigt, hvis anvendt på den forkerte måde, er ca. en milliard gange så kraftigt et sprængstof som brintbomber, stjæles og placeres på et… Skal vi sige ganske centralt sted for den katolske tro, og så går den vilde jagt.

Med symbolforskeren og historikeren Langdon i spidsen.

Vanvittigt og imponerende
Brown leverer endnu en gang varen. Det er enkelt, det er næsten fornærmende primitivt. Men det virker! Det er spændende, medrivende, opslugende – og næringsfattigt. Det gør dig ikke klogere at læse Dan Brown. Men det underholder dig. Hele vejen – og nærmest lidt til. Romanen er fuldstændig klassisk bygget op over spændingskurven, hvor handlingen accelerer i en grad, som ligger langt ud over det sandsynlige, men som fanger og driver læseren videre hen over siderne i et drabeligt tempo.

Og i selve romanens langstrakte men hæsblæsende klimaks beviser Brown igen, at han er mester i det klassiske "twist", som man bedst kender det fra amerikanske genrefilm. Med ét lille greb, ét lille drej på fortællingens optik, er hele situationen forandret: Plottet er forskubbet og skurken en helt anden og langt mere skræmmende end hidtil antaget.

Men så twister Brown igen – og igen – igen! Og igen – og… Til sidst drejer han fuldstændig hovedet af sin stakkels, skrigende, vildledte læser, som vi andre drejer låget af en flaske Heinz tomatketchup. Man føler sig nærmest fanget i en evig slynge af en spændingsfilm, hvor handlingen konstant og med stadigt kortere intervaller tager en overraskende vending til et sindsoprivende højdepunkt, hvor hele romanen dirrer mellem hænderne på én.

Det er vanvittigt imponerende lavet – man bliver faktisk overrasket hver eneste gang, selvom hver eneste overraskelse egentlig passer nydeligt og perfekt ind i et overordnet mønster – men det er også bare vanvittigt. Det er overkill: Alt, alt for meget af det gode – det gør, at man til dels mister fokus og bare må fnise lidt fjollet af denne virtuose fortælling. Det er på én gang virtuost, spændende, forrygende og for meget.