Publiceret d. 8.7.2008
[Opdateret d. 8.7.2008]
UDDRAG
Erik Knudsen:
Udvalgte digte
I samarbejde med Anne-Marie Mai
344 sider
Kr. 249,-
Gyldendal
Udkommet 14. april 2008
[Uddraget bringes med venlig
tilladelse fra forlaget]
Af
Erik Knudsen
Erik Knudsen som han ser ud på bogens omslag.
Foto: Doris Gahner Petersen Erik Knudsen
Digteren Erik Knudsen debuterede i 1945 med samlingen Dobbelte dage, og udsendte i 1990 sine sidste digte i samlingen Sand.
Udover en lang række digtsamlinger har Erik Knudsen også forfattet revytekster og skuespil.
I samarbejde med professor Anne-Marie Mai har Erik Knudsen plukket digte fra hele det lange forfatterskab til den netop udsendte Udvalgte digte.
Arbejdet var Udvalgte digte var færdiggjort, da Erik Knudsen døde 12. november 2007. Han blev 85 år.
Spørgende, legende, drillende, dyb
"Der er først og fremmest lidenskab i hans digte [...] Hans digtning er spørgende, legende, udfordrende, drillende og dyb. Han var optaget af rytme, billede poetisk struktur, af modsigelsen og paradokset, og han citerede gerne Mallarmé for grundsætningen: digte skabes ikke med tanker, men med ord, selvom han ivrigt studerede både filosofi, politik, kunst og musik og var en glødende samfundskritiker. Men Erik Knudsen havde en sensibilitet overfor ordene og over for poetisk formsprog, som vi sjældent har kendt mage til i dansk litteratur."
Citat: Anne-Marie Mai i bogens efterskrift
Læsetip
Virkeligt – om Erik Knudsens digtning [red. af Anne-Marie Mai og Erik Knudsen, Gyldendal og Syddansk Universitetsforlag 2006]. Bogen indgår i serien Nye historier om dansk litteratur.
I bogen fortæller Erik Knudsen til Anne-Marie Mai om sine digte, om sine digterkolleger og om, hvad der kan betegnes som en Knudsen'sk kanon.
|
*
RELEVANTE
LINKS:
 Læs en præsentation af Erik Knudsen på litteratursiden.dk...
|
|
Uddrag fra Erik Knudsen:
Udvalgte digte
Jeg ved et sted under høje træer,
hvor solen aldrig når ned,
hvor løvets dirrende skyggehænder
åbner og lukker for himlens lys.
Og træerne hvisker om fuglereder
og brækkede grene og fodspor i græsset,
og stemmer trænger ud fra det dybe,
hvor drengene sidder i sorte huler
og ryger og taler om bjørn og ulv.
[Fra: Dobbelte dage, 1945]
*
Det flygtige elsker jeg
Ikke fortællingen
Men øjnene der talte
Ikke filmen
Men når der blev mørkt i salen
Det flygtige gav smag
Det flygtige blev tilbage:
Spor i sneen
Et dansende blad over markerne
Togdør, brus af skinner
Og én der råber Axelsen!
Ansigter i en modgående vogn
Svaler, endnu belyst af solen
Og da du kom ud i haven
Stilheden
Og børnenes stemmer inde i skoven.
[Fra: Journal, 1963]
*
Louisiana, cafeteriet
Her sidder man godt
Her ser man godt
Efter Malevitj kaffe og
måger
for det er da måger
det hvide derude
Den ydre verden
så blå
[Fra: Forsøg på at gå, 1978]
*
Måske kan vi kun
tackle virkeligheden
hvis vi tar den med kunst
Et favntag på scenen
kan starte lidt forundring
En ond mand i en god B-film
rejser spørgsmål
Kanhænde vi skimter
omrids, muligheder
Et skilderi sætter i gang
En sang skynder på
Uden kunst kom vi
måske ikke ud af flækken.
[Fra: Ord fra Humlebæk, 1986]
*
Mit værelse
er udsigtspost
og nervecenter.
Herfra skal jeg sgu nok observere
fremherskende kriser og tendenser
og sætte et og andet i gang
som trækker i den rigtige retning
eller noget i den retning –
Mange er opmærksomme på en masse
løjerlige detaljer
rækker fingeren op og råber:
Jeg ved det! – i TV
og får tildelt præmie
af folk der ved endnu mer besked
om dit og dat og smedens kat,
indsamlere af løsøre
afrettere afrettere
ser ikke dynamikken for bar droscher
kvitter springet
til fordel for fintælling af sutsko ...
Jeg må le.
I mit værelse.
[Fra: Ord fra Humlebæk, 1986]
NB! Digtene stammer fra s. 17, s. 121, s. 171, s. 187 og s. 194. Opsætningen ingen kan forekomme anderledes end i bogen.
[ t o p ] [ h j e m ] |
