REPORTAGE
Tidligere bragt i Forfatteren, 2000

Ordliste:
'Ginko': gåtur, hvor der skrives haiku
'Kukai': fremlæggelse af haiku med respons

World Haiku Club, der arrangerede World Haiku Festival i 2000 er i færd med at planlægge de næste verdens-dage. De foregår 20-23 september 2002, i Yuwa, Japan.
På WHC's hjemmeside kan man læse mere om det store arrangement.

Skulle man kede sig i mellemtiden, kan man melde sig til en af klubbens over 20 malinglister om haiku. Emnerne er mangfoldige: Lige fra haiku som healing til lister for begyndere, der tilbydes gode skriveråd fra erfarne haiku-digtere.

En haikuforening har også været på tale i Danmark. En løst sammensat gruppe, der fået forbindelse med hinanden gennem Dansk Forfatterforening, har således holdt adskillige møder, hvor de har diskuteret haiku og inspireret hinanden med foredrag.

I 2001 forsøgte nogle fra gruppen at skaffe penge til en større haiku-kampagne i dagbladene og udgivelsen af en haiku-antologi. Men uden held.

Indtil videre har haiku-entusiasterne besluttet sig for at forblive en uformel interesse-gruppe i Dansk Forfatterforenings regi.

Hanne Hansen deltog som eneste danske haikudigter i World Haiku Festival 2000 i London og Oxford.
Her løfter hun sløret for nogle af aktiviteterne på sådan en festival. Bl.a. går digterne en fælles tur og skriver haiku undervejs.

Den overvejende del af konferencens deltagere var fra UK og Japan, men både Vesteuropa, Østeuropa, Canada, USA, Indien og Australien var repræsenteret. Konferencesproget var engelsk, men der blev oversat til japansk. (Selv de franske deltagere talte engelsk).

Haikumesterskaber
Fredag og lørdag var der korte foredrag om haiku i løbet af dagen. Emnerne var mange, lige fra hvordan man kan hjælpe børn over traumatiske krigsoplevelser ved hjælp af haiku, til hvordan man kan klassificere haiku ved hjælp af edb-programmer.

Om aftenen var der receptioner. Den første aften på den japanske ambassade, hvor der først blev holdt nogle generelle foredrag og så offentliggjort vinderne af flere forskellige konkurrencer (f.eks. om det bedste haiku).

Det jeg fandt specielt interessant var en førsteplads til William J. Higgison for hans indsats for at fremme haiku globalt. Han var ikke tilstede, men jeg husker ham tydeligt fra vort møde i Japan i 1990, hvor han og Penny Harter forærede mig The Haiku Handbook (Kodansha International 1985).

På andenpladsen kom Dimitar Anakiev og Jim Kacian for deres antologi Knots – The Anthology of Southeastern European Haiku Poetry (Tolmi, Prijatelj 1999) som havde fået Balkans haikudigtere frem i lyset.

Dimitar blev også fremhævet på grund af sit haiku:

Men på trediepladsen kom Ban'ya Natsuichi, som har gjort utrolig meget for at fremme og udbrede 'gendai' haiku (moderne, utraditionelle haiku) i og udenfor Japan. Et af hans egne haiku lyder sådan:

Der er lige kommet en samling af hans haiku på engelsk A Future Waterfall (Red Moon Press 1999).

Lørdag aften var der haikuoplæsning og japansk dans.

At gå en ginko
Søndag aften var afsat til 'ginko'. Det vil sige, at en gruppe haikudigtere mødes og går en tur sammen. Undervejs skriver man nogle haiku. Efter turen holder man 'kukai', hvor man fremlægger sine haiku og får respons.

Det blev en spændende oplevelse.

Vi var fordelt på flere parker. Jeg skulle møde i St. James' Park. Martin Lucas var leder af turen. Desuden var der en japansk fotograf og en japansk journalist, som til stadighed afbildede os og refererede, hvad vi gjorde. De andre deltagere havde ikke kunnet finde mødesteder.

Parken var præget af fugleliv i søen. Den eneste fugl, jeg ikke kendte, var den canadiske gås. Foruden fuglene var der mange, næsten helt tamme egern.

Efter et kvarters forløb dukkede canadieren DeVar Dahl op lige fra flyvemaskinen. Vi spadserede en time og holdt så 'kukai' over en kop te på en lille udendørs café. Der stødte Visjna McMaster fra Kroatien til, og vi havde en god diskussion.

Fri form
En af de andre opdagede, et jeg talte i stavelser. Det blev han ret forfærdet over. I The British Haiku Society er der delte meninger om formen. Nogle foretrækker en helt fri form f.eks. bare en linie med det antal stavelser, som den enkelte digter har lyst til i det skabende øjeblik.

Andre medlemmer – der iblandt formanden, er tilhængere af 17 stavelser fordelt på tre linjer 5-7-5, som traditionen var i Japan.

Uddeling af præmier
Om eftermiddagen havde vi en 'ginko' i Regent Park.

Aftenen startede med uddelingen af præmier. De ti bedste haiku var blevet udvalg af os i fællssskab. Jeg fik The Princeton Companion to Classical Japanese Literature for mit haiku i kategorien humoristiske haiku, i øvrigt det eneste i denne kategori.

Det lyder således:

Desuden var der haikuoplæsning og 'play-back' teater. Det er en teaterform, hvor tilskuerne angiver ideen, og skuespillerne improviserer derfra.

Svensk Haikuselskab
Mandag og tirsdag var vi i Oxford.

Der var mange inspirerende foredrag om haiku's fremtid, men tonen var blevet mere organisatorisk. Det viste sig, at der var tale om to organisationer. Den ene var The World Haiku Club, som Susumo Takaguchi anmodede mig om at blive associeret medlem af, hvilket jeg accepterede. Den anden var World Haiku Association, som blev ledet af de samme mennesker som The World Haiku Club.

Hvorfor der var to foreninger, blev jeg ikke helt klar over. Derimod fandt jeg ud af, at svenskerne har fået deres nationale forening, som hedder Svenska Haiku Selskabet.

Formanden, diplomaten Kaj Falkman, var tilstede og præsenterede bl.a. en værdifuld samling haiku. Bogen bestod af 100 svenske og 100 japanske haiku med oversættelser og var udgivet samtidigt i Sverige og Japan. Den hedder Aprilsnö (udvalgt af Kaj Falkman m.fl. på Forlaget Podium, 2000). Mon ikke man burde udgive en tilsvarende bog i Danmark?

En anden bog, som jeg glæder mig til at få, er konference-antologien. Vi skullle hver aflevere 10 haiku på engelsk til Susumu Takiguchi, som ville udgive dem samlet.

Forening i Danmark
Onsdag blev afrejsedag for mig.

Der var en 'ginko', men jeg kunne ikke deltage i den. Det havde været en meget udbytterig konference fagligt, og der var skabt mange kontakter.

Er der basis for at lave en forening som den engelske eller svenske i Danmark, eller er vi for store individualister, som franskmændene, der ikke kunne tænke sig det?

Kunne man engang i fremtiden lave en konference? Det er et kæmpearbejde.