Hvad er Sentura? | Indeks | Abonnement | Forhandlere | Links | Notits | Hjem

 M A G A S I N   F O R   L I T T E R A T U R   O G   L E V E N D E   B I L L E D E Rk                 w w w . s e n t u r a . d k

 

KLUMME
Oprindeligt trykt i Sentura #1, sept.-okt. 1998


Af
Ulf Joel Jensen

 

Danmarks berømteste fodboldudtryk, huttilihut, blev skreget ud i de danske stuer en varm aften i juni 1992, da Danmark vandt Europamesterskabet i fodbold.
I DSB's Ud & Se (juni 2002) fortæller den kreative ophavsmand, Flemming Toft, hvordan udtrykket kom til verden:
"Det var en meget spontan ting der kom helt ud af den blå luft. Det udtryk har selvfølgelig ligget et eller andet mærkeligt sted i underbevidstheden, men jeg kan ikke selv forklare hvor det kommer fra. Men jeg har det egentlig meget godt med det. For det kom lige så overraskende som alt andet gjorde omkring EM – for os alle sammen og vel også for spillerne.
...Hvis jeg møder nogle mennesker jeg ikke kender, så er det meget med "Hej Huttelihut!" Det synes jeg er skægt nok, det er jo ment positivt."

NB! At huttilihut alene her på siden er stavet på tre forskellige måder skyldes, at alle de citerede kilder har deres egen kreative opfattelse af, hvordan det staves

*

"Nogle gange finder jeg en gammel fodboldkamp på bånd og sætter mig ind i kommentatorboksen, kun med publikumslyden i ørerne, og så kommenterer jeg den. Det er den bedste måde at holde sig i form på. Jeg øver mig også i den direkte reportage, når jeg cykler på arbejdet... eller når jeg løber. Jeg beskriver og kommenterer, og jeg siger ordene. Ikke meget højt, men det er vigtigt at sige ordene… at de ikke bare bliver hængende inde i hjernen."
Claus Elgaard


"Jeg prøver at finde nye måder at beskrive f.eks. et frispark på. Jeg har kommenteret de første 5000 frispark, og det bliver hurtigt stereotypt. Som vendingerne "Uden chance for målmanden", "Dommerens fløjte er tavs" og den slags. Jeg prøver at finde nye måder."
Claus Elgaard


"Ved fodboldlands-kampe laver jeg simpelthen en række labels på hver enkelt spiller. Det tager tid. Jeg laver forskellige farver, så øjet lettere kan fange dem. Jeg skriver ned, hvor gamle de er, hvornår de sidst har været med, hvor mange mål, de har scoret, hvem de har spillet for, skader før kampen og så videre".
Peter Piil


"Normalt i Parken behøver jeg bare konstatere, at der er scoret, og så holder jeg kæft. For så kommer braget fra publikum. Jeg tror, at al sport, hvor der er mange tilskuere, er god til reportage. Man bliver hjulpet meget af kulissen".
Peter Piil


Citater:
Jeg står her… Reportage i radio og tv
(DR Multimedie, 2001)

*

RELEVANTE LINKS:

Besřg Ud & Se's hjemmeside...

Kig i en sports-ordbog og få forklaret udtryk som bl.a. bøfback, drophjørne og frøkenfodbold.
Ordet hudelihut er i øvrigt forklaret således: "indstuderet udbrud ved vigtig scoring"

 

En vanvittig vinkel
– sportens tv-stemmer

Efter en våd sommers ophold foran tv-skærmen gøres der status over sportens forskellige stemmer. Den direkte tv-speak, der leder seeren gennem f.eks. en transmission fra fodbold-VM, skal være levende og født af nuet.
Vi uddeler karakterer til kommentatorerne


Sport i almindelighed og fodbold i særdeleshed er for mig en meget personlig sag. Den er hævet over enhver logik. F.eks. vil jeg til enhver tid hævde, at jeg er en stor tilhænger af den smukke, legende fodbold, som Brasilien er kendt for, men ikke desto mindre sluttede denne sommers VM-slutrunde for mit vedkommende i kvartfinalerne, da Danmark og Argentina gjorde bl.a. Italien følgeskab ud af turneringen.

Så er det for mig evigt ligegyldigt, at så stolte repræsentanter for den smukke fodbold som Brasilien, Holland, Frankrig og de lidt mere hårdhudede kroatere tegnede semifinale-feltet. Det var bare ikke det samme uden mine tre evige favoritter, Danmark, Italien og Argentina. Bevares, der var både drama og smukt spil i semifinaler og finaler, men mine hold manglede altså.

Sportsordspil
Det er enkelt og ligetil og som sagt hævet over enhver logik, og det er dét, jeg vil høre i sportskommentatorernes stemmer, når de guider os igennem en direkte fodboldlandskamp, Giro d'Italia, Tour de France – eller hvad ved jeg. Det skal være på tværs af logikken og fyldt med liv, engagement, humor og så de der vulgære sportsordspil, som i sig selv er guld værd.

Nu er tiden kommet. Efter en lang sommer i selskab med mere eller mindre begavede sportsstemmer, der knaldhårdt bedømmer atleternes indsats på banen, landevejen, eller hvor de måtte befinde sig, så vil jeg nu hæve mig over dem alle og kaste mig ud i at anmelde sportens stemmer.

Vi starter på fodboldbanen:


Svend Gehrs, TV3 (ex-DR)
* * * * * *
Det' en fuldstændig vanvittig vinkel at skyde fra…
(Preben Elkjær scorede mod Sovjet)

Tja – jeg indrømmer det. Jeg er Gehrsoman. 80'ernes kommentatorkejser med de gode iagttagelser, et næsten norsk engagement i både spillet og "drengene" – og frem for alt et blomstrende smukt sprog. Gehrs har det hele, og skulle én eller anden nogensinde få den idé at omdøbe Parken til Svend Gehrs Arena, så vil jeg gerne støtte forslaget.

Carsten Werge (m. Per Frimann), DR1
* * * * (*)
OogMøll-jaaaahÅÅÅÅÅL!
(Peter Møller scorede mod Nigeria)

Gehrs' arvtager på DR, Carsten Werge, har fået følgeskab af ex-landsholdspiller Per Frimann, og dét er vi faktisk mange, deres glade for. Werge har alle dage været en tør fidus, der havde langt til begejstring, men den kedelige distance kastede han fuldstændig fra sig under sommerens VM, og det giver ham stjerne nr. tre. Per Frimann henter den fjerde, og Werge-Frimann konstellationen er faktisk ikke frygteligt langt fra at have Gehrs-potentiale.

Jens Jørgen Brinch (m. John Sivebæk), DR1
* * (*)
Solens sønner, samurai-krigerne, fører bolden op
(Japan spiller fodbold)

Jens Jørgen Brinch, i folkemunde Jens Jørgen Blind, er og bliver anden-kommentator hos DR. Det er en god idé. Han har ikke altid helt overblik over, hvad der egentlig sker på banen, men til gengæld er underholdningsværdien i hans skrækkelige metaforer meget, meget stor. Samarbejdet med Sivebæk er en gennemført dødssejler – han ved meget, men det er omsider lykkedes for DR at finde en person med en dårligere mikrofonstemme end selv Schmeichel. Tillykke med det. Det må have været svært.

Flemming Toft (m. hvem som helst), TV2
* * *
Huttelihut
(Danmark har i realiteten vundet EM i 1992)

Hvis man ikke kan komme op med noget bedre end "Huttelihut" og "Nejnejnejnejnejnejnejnej", når Danmark banker selveste Tyskland i finalen om Europamesterskabet, så har man på det nærmeste diskvalificeret sig selv. Det eneste, der redder Toft, er, at han faktisk laver nogle pokkers gode reportager og interviews – det sku' han nu nok kunne blive ved med.

Søren Hedegård (m. cykelvenner), DR1
* * *

Så tager vi cyklerne frem med Søren Hedegård. Han er i sjælden grad saglig. Så saglig, at jeg faktisk ikke kan huske eet eneste guldkorn fra hans mund fra denne sommers cykelsatsning hos DR, Giro d'Italia. Slumrefasen er voldsom stor under Hedegårds speak, men til gengæld er han selv årvågen og iagttagende og lader sine skiftende medkommentatorer i prisværdigt omfang. Lidt mere liv og sprogekvilibrisme og Hedegård var et sandt hit.

Jørn Mader & Jørgen Leth, TV2
* * * *
Den gule mund – den sorte muskel
(om Miguel Indurain i hans sidste sejr i Tour'en)

d'Herrer Mader og Leth gav os cykelsporten på dansk TV. Og de har gjort det godt. Mader er en torsk – det kan der næppe herske delte meninger om – når han messede forsøger at kopiere Leths mystiske, selvsvingende og lyriske kommentarer. De mister kontant overblikket, og i cykelsport kan det faktisk være meget rart, eftersom der ikke altid sker det helt store på de flade etaper. Men efter fjorden dage i d'Herrers selskab, hvor de tre – fire gange har fortalt os alt, hvad der er at fortælle om epo, astmamedicin, steroider og Riis som forhandlingsstrateg – så trænger ens ører altså gevaldigt til en slapper.

Og sådan kunne man jo blive ved. Hvor er f.eks. Claus Borre i denne sammenhæng? Danmarks sandeste sportsjournalist – eller Kurt Thyboe? Og hvad med Otto Leisners arvtager, der faktisk er en ørn til at kommentere atletik, Poul Erik Andersson?

Også er der sikkert også dem, der savner Gunner Nu Hansen – det gør jeg ikke, jeg savner Brian Laudrup, Argentina, Italien og Danmark. Sørensens deltagelse i Tour'en. Elkjærs vanvittige mål, Svend Gehrs' stemme på DR, Chiapucci i hans velmagtsdage, Indurain (gu' gør jeg så), at se Rominger styrte, Lerby og Arnesen, AGF med mesterskabspokalen – og jeg savner allerede Tour de France og frem for alt VM i fodbold…

 

[ t o p ]       [ h j e m ]