Hvad er Sentura? | Indeks | Abonnement | Forhandlere | Links | Notits | Hjem

 M A G A S I N   F O R   L I T T E R A T U R   O G   L E V E N D E   B I L L E D E R                 w w w . s e n t u r a . d k

 

ANMELDELSE
Peter Christensen og Frederik Stjernfeldt (red.):
Fodbold!
Forfattere om fænomenet fodbold
Antologi
320 sider
Kr. 249,-
Gyldendal
Udkommet maj 2002


Af
Jesper Ravn

 


Omslag til antologien Fodbold! Forfattere om fænomenetet fodbold

Jesper Ravn stod i efteråret 2001 i front for genindspilningen af Højholts Turbo fra 1968, hvor dele af teksten bl.a. sætter ord fra fodboldens verden ind i en utraditonel sammenhæng.

På trods af genindspilningens særprægede og sammensatte lydbillede, hvor der – som det skrives på coveret "eksperimenteres helt derud, hvor bukserne konstant revner" – så ramte Tilbage til Turbo en nerve, fx blandt de unge.

Og den opnåede noget så specielt som at ligge flere uger på radioens "det elektriske barometer".


*

"Selve digtet har udgangspunkt i Jimi Hendrix. Da vi fik stereo i det lille hjem og rockmusikken kom frem, gik jeg fuldstændig agurk over Jimi Hendrix og tænkte: Sådan må man fan'me også kunne skrive, og så prøvede jeg. Og det blev Turbo".

Citat: Højholt om Turbo (på coveret fra Tilbage til Turbo, Exlibris Musik 2001)

*


RELEVANTE LINKS:

Sentura har haft en aftenchat med Ravn om genindspilningen af Turbo.

 

Afstanden mellem fødder og hjerne

VM er startet. Selv denne gang, hvor man enten skal være arbejdsløs eller ofre alt og fyre hele sin sommerferie af foran kassen for at få det hele med, er man ramt af denne tilstand, hvor det er unødvendigt at definere dagene i juni. Der er lagt en større ramme om vores liv, et forløb som skal gennemspilles, før det atter bliver hverdag og vi igen skal tage stilling til det hele.

"Fodbold er et simpelt spil", ynder vores største spiller igennem tiderne, Michael Laudrup, at sige. Det er et statement, der klart udtrykker, at vi ikke behøver at gå omvejen ad størrelser som refleksion, taktik og kalkulation for at spille eller forstå det bedste i fodbold.

Nu er assistentlandstræneren Laudrup ikke bange for at tale fodbold, han lever tværtimod af det som kommentator og Morten Olsens højre hånd. Men er det ikke præcis refleksion, der fylder vores hoveder i dette fodboldens skudår? En bog som denne vil med garanti mødes af en væsentlig indvending: Fodbold er ikke for æggehoveder. Lad os kvæle det synspunkt en gang for alle: Fodbold og refleksion er uadskillelige størrelser, for den ægte fan.

Hvad ville sæsonens mentale sameksistens med FCK, Brøndby, Stoke City eller Vasco da Gama være uden ugens forventninger, diskussioner og – nå ja – refleksioner over weekends kampe. Kom ikke her og påstå, at det er en halvforkølet 1-1 kamp på Odense Stadion, der holder pisset i kog. Nej, det er refleksionen, forventningen og identifikationen med en gruppe spillere, der er lige så afhængige af os, fansene, som vi af dem. Derfor er denne antologi på sin plads.

De tunge drenge
Alle de tunge drenge, der har en kvalificeret mening om det meste er støvet af til lejligheden. Det gælder bla. Eco, Sartre, Hans Jørgen Nielsen, Orwell, Enquist, som får lejlighed til at lufte deres mere eller mindre lidenskablige forhold til spillet og landskabet omkring det. Per Olov Enquist, Salman Rushdie, Per Højholt kan slet ikke skjule deres entusiasme, og brænder derfor igennem i deres i øvrigt helt væsenforskellige cocktails af analyse og skrivekunst.

Andre, som Umberto Eco og Henrik Nordbrandt har ikke forstand på fodbold, og kan derfor ikke skrive med den indsigt, som er nødvendig, for at pirre de fodboldkyndiges boldintellekt. De taler måske til ligesindede, men næppe andre end fodboldentusiaster får nogensinde denne bog i hånden. Det virker på samme måde, som Jørgen Leths Laudrup-film: udmærkede detaljer, men det blev aldrig en god film, fordi manden simpelthen ikke har den indsigt i fodboldspillet, som han trods alt har i cykelløb og eksotiske kvinder.

Undertitlen til bogen er Forfattere om fænomenet fodbold og det er enten en upræcis titel, eller også er bare ikke en særlig stramt redigeret bog – eller begge dele. Jeg ved udmærket, at journalisten Birger Peitersen og politikeren Henry Kissinger har skrevet bøger, men derfra og til at kalde dem forfattere er der et stykke.

Men det er mere den anden anke, den ufokuserede redaktion, der er værd at hænge sig i. Det virker ærlig talt som om, de to redaktører har været tilfredse, hvis de er faldet over en tekst af en kendt forfatter, intellektuel, skribent, digter – noget i den boldgade – hvori ordet fodbold indgik. Forstå mig ret, der er mange gode tekster, men jeg har svært ved at finde noget bærende princip for denne bog udover selve ordet 'fodbold'.

Det er ikke desto mindre en inspirerende bog at læse netop nu, midt i denne hede og fede fodboldtid, hvor nye stjerner tændes (Ronaldinho?), andre slukkes (Luis Figo?), og drenge på 10 år samler deres første VM-hæfter. Også selv om Fodbold! ikke er en VM-bog. Det er snarere en historisk fodboldantologi med fodboldminder, fodboldanalyser, fodboldsociologi og bagest i bogen en samling fodbolddigte.

Og det er måske bogens egentlige styrke; at der nu på dansk findes en samling af de kloge hoveders tekster – i alle afskygninger – om verdens bedste spil. Tekster til inspiration, når der skal skrives om fodbold en anden gang. Tekster der rækker ud over sæsonens diskussioner fra søndag til søndag – og også har relevans om fire år, når vi bliver grebet af VM-feberen igen.

Værd at læse
Som sagt – Per Olov Enquist har fat i den lange ende, med en dobbeltanalyse af to af de store små i spillet, Allan Simonsen og Diego Maradona, hvis veje krydsedes dramatisk i FC Barcelona. Med Simonsen som den tragiske helt, der endte i Charlton, og Maradona, som den triumferende, der bogstavligt talt egenhændigt vandt VM i 86 for Argentina og blev konge af Napoli.

Også Salman Rushdies historie er fascinerende. Lille Salman ankommer til London fra Bombay i januar 1961, 13 ½ år gammel. Hans far tager ham med på White Hart Lane for at se det berømte Tottenham-hold, der samme år vinder the Double. Drengen er solgt – og har været det siden.

Rushdie fortæller levende sin egen historie som fan af det flamboyante nord-londonske hold fra '61 til sejren i Worthington Cup'en i 1999 (i øvrigt med Allan Nielsen som matchvinder). Som Enquist formår han at mixe fodboldindsigt, passion og skrivekunst, så spillet får perspektiv og betydning, uden at det konstant skal gøres til alt muligt, det ikke er; ballet, kunst, filosofi og fanden og hans pumpestok…

Af andre højdepunkter i bogen kan nævnes: Thomas Bobergs smukke skildring af en gadekamp i Lima, Albert Camus om universitetsholdet i Algier, Péter Esterházy om Puskas' geni og Eduardo Galeano fine gennemgang af VM's historie. Men spring roligt over Peter Poulsen og Suzanne Brøgger (eneste kvinde) som skriver med husbonden Keld Zeruneith. De syntes vistnok, at Brasilien er gode.

Til sidst en smagsprøve fra en af bogens poetiske udfoldelser: Højholts saftige helflugter fra digtsamlingen Turbo (Det Schønbergske Forlag 1968), hvor afstanden mellem fødder og hjerne er forsvundet:

"…og en gyngende/
honningballon kanoneres i m orrrr et knald ikke een vimpel som ikke/
blomstrer og målet fyldes med georginerne fra denne helflugter tømmes/
og fyldes og tømmes…"

 

[ t o p ]       [ h j e m ]