Hvad er Sentura? | Indeks | Abonnement | Forhandlere | Links | Notits | Hjem

 M A G A S I N   F O R   F I L M   -  L I T T E R A T U R   -  T V                 w w w . s e n t u r a . d k

 

 

 

Populærkulturen genfortalt

ANMELDELSE
Bo Green Jensen: Det første landskab. myter, helte og kunsteventyr.
568 sider
Kr. 448,-
Rosinante

 

Af Lotte Vind Sørensen
og Lisbet Nielsen

Bo Green Jensen har skrevet en bog om figurer og myter i populærkulturen. Den gennemgår en bred vifte af genrer: fra børnebøger til horror og science fiction. Hovedærindet er at formidle sin glæde ved kunsteventyrene, som Green Jensen ønsker at rehabilitere ved at give det enkelte eventyr og dets skaber den plads i litteraturhistorien, det fortjener. Det er et heroisk projekt, Bo Green Jensen realiserer, idet han fastholder vores kulturarv, vores fælles referencerammer.

Bogen er samtidig polemisk i sit afsæt, fordi Bo Green Jensen i opposition til den gode smags dommere vil rehabilitere et ringeagtet stof og vise, at det har berettigelse på lige fod med de kanoniserede værker. Hensigten er prisværdig, men modviljen mod de "fine analysemodeller" får ham til at forbigå nogle spørgsmål, som kunne yde stoffet endnu mere retfærdighed.

Bogen fremviser et univers, hvor alle hierarkier er nivellerede, hvor Burt Lancaster behandles med samme respekt som John le Carré. Bo Green Jensens rejse ned i den store stofmasse af myter og figurer er blottet for distance, for en kritisk holdning. Bo Green Jensen er ét med sit stof, og man kunne ønske sig, at han hævede sig mere over stoffet.

Bogen består af en række punktnedslag, hvor de enkelte punkter udfoldes fornemt, men bevægelserne mellem punkterne er fraværende. Man savner, at der bliver bygget broer inden for og mellem genrerne, at rejsen ned i dette uhomogene landskab kunne åbenbare nogle sammenhænge, som for en umiddelbar betragtning ikke er åbenlyse. Man savner generelt genrebetragtninger. Efter endt læsning er man ikke blevet meget klogere på, hvad der konstituerer de enkelte genrer.

Denne kritik bliver særlig relevant, når man tager i betragtning, hvad Bo Green Jensen forpligter sig på i forordet, nemlig at følge bevægelserne i stoffet, følge overløbet mellem genrerne, de fælles drømmes forbundne kar: "Måske er der langt mellem afsæt og endeligt mål, men bevægelsen mellem punkterne er logisk. Genrerne overlapper hinanden, de griber ind i og befrugter hinanden. De samme grundmotiver behandles i mange lejer og på mange niveauer, ofte af de samme forfattere." Man får her stillet et stykke kulturhistorie i sigte. Men som kulturhistorie skuffer bogen.

Han viser et landskab frem, men gør ikke meget ud af, hvorfor alle disse myter og figurer er uundværlige for os, hvorfor de fænger os, og hvorfor vi vender tilbage til dem igen og igen. Hvad er det for urforestillinger, der kommer til udtryk; hvordan afspejler de vores drømme og længsler?

Uden dermed at gå ind på den akademiske forsknings præmisser, kunne sådanne spørgsmål have beredt vejen for en mere vægtig rehabilitering af populærkulturen. Det havde været ønskværdigt, at Bo Green Jensen havde vægtet det kulturhistoriske perspektiv højere, at han havde undersøgt, hvordan forskellige elementer i populærkulturen transformeres og udvikles. Man kan spørge, hvori bogens berettigelse består, idet Bo Green Jensen fremholder et stof - uden at analysere - som i forvejen er tilgængeligt.

Bogens overordnede struktur bærer præg af en vis analytisk svaghed. Den lider under en svag redigering, der forekommer en del gentagelser, og ikke mindst vil Bo Green Jensen bogføre alt. Det betyder også, at fortælleglæden alt for ofte bliver afbrudt af pedantiske opremsninger. Vælger man at se bogen som et oplagsværk, er den heller ikke fyldestgørende.

Bo Green Jensen har sat sig mellem to stole, for genrekapitlerne henvender sig ikke til uindviede, men de bidrager heller ikke med meget nyt for dem, der i forvejen dyrker en genre. I kapitlet om westerns vil kendere for eksempel savne, at der bliver tegnet en udviklingslinie fra den klassiske til den moderne western. Sergio Leone omtales kun en passant, på trods af at han revolutionerer genren:

En destabilitet indtræder på alle niveauer, entydige heltebilleder bliver afløst af nuancerede persontegninger, moralbegreber bliver vendt rundt, osv. Dette kommer Bo Green Jensen ikke ind på, selv om han her havde haft en enestående mulighed for at skrive både genre- og kulturhistorie.

Det første landskab er ikke et helstøbt værk, da det ofte fremstår som en række af anmeldelser. Resultatet bliver et uhomogent værk med et til tider vilkårligt tekstudvalg. Man mistænker forfatteren for at være styret af et forfængeligt ønske om, at redde dagspressens forgængelige anmeldelser over i litteraturens udødelighed.

[ h j e m ]